Er det rigtigt??? :-O

TbCp skriver:

Jeg synes der sker et eller andet...

Den der følelse af forelskelse man får overfor det lille nyfødte barn, kan godt fylde så meget, at man synes følelserne for det andet barn ikke længere er de samme.

Dermed ikke sagt at man elsker det 1. barn mindre...

Men jeg synes det kan sammenlignes lidt med at man bliver forelsket i en anden.... man elsker stadig sin kæreste, men den her nye fyr gør bare et eller andet ved en...

Det er selvfølgelig ikke helt det samme!!!! Og på et tidspunkt har man 2 fantastiske børn som man elsker over alt på jorden...

Gad vide om der var nogen der forstod det jeg forsøgte at sige her

jeg forstod dig godt

Jeg har så 2 og min kærlighed til den stor blev bestemt ikke mindre af at den bette kom. Men han har også altid været stille og rolig og de er kommet med kun 19 måneder mellem.

Den stor vil altid være noget specielt fordi han er min første og han blev taget ved kejsersnit og det var et hårdt forløb men vi overlevet.

Nr 2 er også noget specielt for hun er min nr 2 og der med ikke at forstå hun kommer i anden række men hende fik jeg lov at føde selv selv om det også var et hårdt forløb.

Jeg elsker alle mine børn lige højt dog på hversin måde min dreng er en rigtig kærlig og hygge trold og men lille piger er bestemt og ved hvad hun vel. Men jeg elsker dem lige højt.

Er helt sikker på at det passer på nogen men her passer det altså ikke.

TbCp skriver:

Jeg synes der sker et eller andet...

Den der følelse af forelskelse man får overfor det lille nyfødte barn, kan godt fylde så meget, at man synes følelserne for det andet barn ikke længere er de samme.

Dermed ikke sagt at man elsker det 1. barn mindre...

Men jeg synes det kan sammenlignes lidt med at man bliver forelsket i en anden.... man elsker stadig sin kæreste, men den her nye fyr gør bare et eller andet ved en...

Det er selvfølgelig ikke helt det samme!!!! Og på et tidspunkt har man 2 fantastiske børn som man elsker over alt på jorden...

Gad vide om der var nogen der forstod det jeg forsøgte at sige her

Hehe tror godt jeg forstod det.. Altså du mener at det måske kun lige er i starten at man måske kun har lidt mere kærlighed til den lille og at man så vil få lige meget til dem begge efter lidt tid?

Joan ( Smallie ) skriver:

Jeg har så 2 og min kærlighed til den stor blev bestemt ikke mindre af at den bette kom. Men han har også altid været stille og rolig og de er kommet med kun 19 måneder mellem.

Den stor vil altid være noget specielt fordi han er min første og han blev taget ved kejsersnit og det var et hårdt forløb men vi overlevet.

Nr 2 er også noget specielt for hun er min nr 2 og der med ikke at forstå hun kommer i anden række men hende fik jeg lov at føde selv selv om det også var et hårdt forløb.

Jeg elsker alle mine børn lige højt dog på hversin måde min dreng er en rigtig kærlig og hygge trold og men lille piger er bestemt og ved hvad hun vel. Men jeg elsker dem lige højt.

Er helt sikker på at det passer på nogen men her passer det altså ikke.

Åhh hvor er det dejligt at høre..

Fenja09 skriver:

Jeg har kun et barn, en datter, men tror det er sandt. Det betyder dog ikke at man elsker det ene barn mere eller mindre, men at følelserne er forskellige fordi det er to forskellige børn. Tror ikke man skal vælge at se det negativt. At man føler man ikke elsker det store barn ligeså meget som det mindste, betyder jo ikke at det er det man gør. Det føles måske bare sådan.

Min mor sagde altid, at jeg måske havde haft det lidt "hårdere" end min lillesøster fordi jeg var "prøveklud" - sådan føler jeg det jo slet ikke. Min mor har elsket os begge på lige fod, men forskelligt fordi vi er forskellige mennesker.

Og så tror jeg også at der tillægges særlige følelser ved hvert barn, det kan være at det ene barn minder ekstremt meget om en selv og det i sig selv gør det helt særligt, hvor nr 1 er noget ganske særligt netop fordi det er ens første barn - og så er nr sidst helt speciel fordi det er det mindste og man har haft "prøveklude" og derfor forkæles det måske på andre måder end de første.

Synes ikke du skal vælge flere børn fra fordi du læser ovenstående artikel. Du vil elske dine børn ubetinget, uanset om det er nr 1, 2, 3 eller 4.

/Fenja

Tak dejligt at høre..

MIWULA skriver:

Jeg sad lige og ville læse om hvordan det er at få nr 2 barn og faldt så over dette indlæg - http://www.morsbaby.net/barnnr2.htm 

Det første de skriver her er - Fødslen af dit andet barn kan ændre dine følelser for det første barn, det er helt almindeligt.  I begyndelsen kan du godt få den følelse, at du på en eller anden måde ikke elsker dit første barn så meget, som du gjorde, inden dit andet barn kom til - eller i hvert fald ikke "nok". Måske bliver du irriteret på dit store barn fordi han larmer og er for voldsom omkring baby.

Og det skræmte mig faktisk lidt for at få flere børn.

Så er det jeg lige vil høre er det rigtig eller??

jeg har også kun et barn men jeg tror måske biologien spiller lidt ind her

for hvis ikke moren heeeelt i starten er yderst opmærksom på spædbarnet så dør det jo (altså som i GAAAAMLE dage)

og derfor er moren nødt til at tilsidesætte andre børn, der er større og dermed har en større chance for overlevelse - simpelthen for at sikre flest muliges sikkerhed

det gir hvertfald go mening at man laver det der stærke bånd mellem mor og barn fra starten og jeg tror ikke det gør at man elsker det andet barn mindre

MEN jeg tror måske bare at man også har haft det der ultra-tætte bånd med den store da denne var lille og at man ikke bevarer det samme bånd hele tiden

så tror bare det er fordi børnene er forskellige steder og derfor kræver forskellige moderfølelser hos moderen

hmm ja og nej.

Da jeg fik barn nr. 2 var min den første knap 12 år, så jeg kunne godt svælge i forelskelsen af den lille nye, uden at mine følelser for den store ændrede sig. De var simpelthen SÅ langt fra hinanden, forstået på den måde at min store søn jo allerede var så selvstændig og min moderkærlighed var cementeret.

Nr. 3 kom 3 år efter nr. 2..og det synes jeg faktisk var lidt svært. Min nr. 2 søn er en rigtig mors dreng og han var jo min LILLE dreng og pludselig skulle han være stor..så kærligheden ændrede sig ikke, men hvordan jeg skulle håndtere den ændrede sig..dvs. at jeg skulle give mere slip så han kunne vokse..men mentalt var han jo stadig min lille dreng.

Jeg har ikke mistet kærligheden til nogle af mine børn når der er kommet en mere, jeg nok blevet mere bevidst om, hvordan den kærlighed fylder og hvor dyb den er. alle mine 3 er forskellige og derfor er følelsen af min kærlighed det også, men det betyder ikke at jeg elsker den ene mindre eller mere end den anden.

Gav det mening ?

:-) Sisse

MIWULA skriver:

Troede bare man fik en lige så stor kærlighed til den anden også som med nr 1 troede ikk man skulle dele den kærlighed.. hvis du forstår..

Det er jeg slet ikke i tvivl om at man gør  

men tror ikke at kærligheden bliver mindre.. gotskellen er bare st nu har man den til to, istedet for en.. ( kunne jeg forestille mig)  

TbCp skriver:

Jeg synes der sker et eller andet...

Den der følelse af forelskelse man får overfor det lille nyfødte barn, kan godt fylde så meget, at man synes følelserne for det andet barn ikke længere er de samme.

Dermed ikke sagt at man elsker det 1. barn mindre...

Men jeg synes det kan sammenlignes lidt med at man bliver forelsket i en anden.... man elsker stadig sin kæreste, men den her nye fyr gør bare et eller andet ved en...

Det er selvfølgelig ikke helt det samme!!!! Og på et tidspunkt har man 2 fantastiske børn som man elsker over alt på jorden...

Gad vide om der var nogen der forstod det jeg forsøgte at sige her

Ja, beskeden var klar 

Giraffen skriver:

jeg har også kun et barn men jeg tror måske biologien spiller lidt ind her

for hvis ikke moren heeeelt i starten er yderst opmærksom på spædbarnet så dør det jo (altså som i GAAAAMLE dage)

og derfor er moren nødt til at tilsidesætte andre børn, der er større og dermed har en større chance for overlevelse - simpelthen for at sikre flest muliges sikkerhed

det gir hvertfald go mening at man laver det der stærke bånd mellem mor og barn fra starten og jeg tror ikke det gør at man elsker det andet barn mindre

MEN jeg tror måske bare at man også har haft det der ultra-tætte bånd med den store da denne var lille og at man ikke bevarer det samme bånd hele tiden

så tror bare det er fordi børnene er forskellige steder og derfor kræver forskellige moderfølelser hos moderen

Det giver da mening.. hehe Tak..