Hvad gør I for at vise jeres børn kærlighed?

Oscar er lidt over 2 år ..

Har altid fået af vide han er en rigtig kærlig dreng , og det gør mig jo bare så glad 

Vi kysser , krammer , putter og rigtig hygger når han kommer hjem fra Dp.. Det han vil lave , vil jeg lave sammen med ham , indtil vi skal spise .. Det blir på hans primisser 

Han hjælper rigtig meget til herhjemme , og han elsker det ..
Jeg siger jeg elsker ham tit <3

Og mange andre ting 

Kloster skriver:

Interessant og godt spørgsmål....

Ja men det skal have selvværd og det får det ved at føle at det er værd i livet.

Det skal føle at det yder en indsats for at få familien til at fungere. Jeg kan ikke undvære barnets hjælp og dets tilstædeværelse. Jeg nyder tiden med barnet, men nyder også tiden alene og det skal barnet også lære.

Jeg ser barnet og det han laver, tænker, ønsker, drømmer om og jeg taler med ham. Men selvom jeg er mættet af tale og ikke orker at kigge konstant, skal barnet ikke føle sig mindreværdig. Dejlig ballancegang.

Når jeg bliver frustreret ell træt, er det lovligt nok, da det er helt naturlige og menneskelige træk, som livet byder på. Dog skal både voksne og børn lære at behærske de udbrud, som disse ting kan føre med sig.

Hvordan ved mine drenge, at jeg elsker dem.... Tjah... Jeg er virkelig oprindelig interesseret i dem, deres planer, tanker, følelser og interesser. Men uden at snage. Jeg kender drengene og ved, hvornår jeg ikke skal blande mig og om tidspunktet er rigtigt. Jeg vil gøre alt for dem - til en vis grænse, for de kommer sgu selv til at gå over med deres tallerken ell ligge deres vasketøj væk. Men jeg vil til enhver tid hente dem fra en fest, samle dem op, beskytte dem fra det dårlige i livet. Men samtidig ved jeg, at det er min opgave at ruste dem til livet og lade dem få de knubs, som livet giver.

Nu er vores drenge 8, 13 og 15 år og vi kan nu se på de store drenge, at tjah... Vi har sgu vist gjort det okay godt. Det er nogle fornuftige unge mennesker, der prøver livet, men søger trygheden i hjemmet. De kan sige fra og de kan blive lokket. De har frihed til holdninger, der ikke er identiske med deres forældre og står ved deres meninger.

Ja vores total dovne slaskede irriterende drenge er sgu dejligt trods alt

StineW79 skriver:

Her bliver der knuset og krammet, opdragt, have lov til at være sur, glad, ked af det osv.

Hver dag inden sengetid, bliver der sagt godtnat, sov godt min skat jeg elsker dig. Thea får tit af vide at hun er MIN bedste thea i hele verden. Thea er 4 år.

Med alberte er det jo meget nemt, for hun ska bare vugges, mysses, nusses, tumles, mades, skiftes osv. Hun får også tit af vide at hun er MIN bedste Alberte i hele verden. Hun er 6 mdr. 

De får at vide de ka klare alt, og at de er vigtige medlemmer af vores familie. Vh stine

At man er der for sit barn når det er her hjemme eller man er sammen med det.

kysser, krammer, trøster, puster hvis de har slået sig, omsorg, kærlighed, jeg elsker dig, ser sit barn lege, deltager i deres leg, hygger, griner sammen.... jeg kunne blive ved,

men kærlighed er jo også man kan blive sure på hinanden rette sit barn når det gør noget forkert, altså fortælle det må du ikke, vise at...

lige som hvis en dag man ikke gør som et barns har lyst til ja så kan jeg da godt få at vide jeg er en dum mor og det skal han have lov til, for det er også kærlighed

Jeg viser min søn kærlighed gennem nærvær og tilgængelighed. Min søn skal altid vide, at jeg er der for ham og at han altid kan få hjælp hos mor. Jeg anerkender hans følelser, både positive og negative og roser ham når han gør det godt. Samtidig så får han millionvis af kys og kram og bliver nusset og pusset, ligesom jeg ofte fortæller ham, at jeg elsker ham 

Vh. Louise 

MortilElias2010 skriver:

Jeg og Elias far fortæller Elias at han er en dejlig dreng, at vi elsker ham, vi kysser ham og krammer ham, nusser ham og tildeler ham opmærksomhed og følger op på hans initiativer og leger med ham uden afbrydelser - bare ham lige i nuet 

Min datter er 22 mdr. Udover kram, kys og nussen.. så bliver hun rost, og er med i alt vi gør.. hun får succes oplevelser og har tillid til en og ved man er der for hende.. og for et halvt års tid siden begyndte vi på en ting mig og hende.. hvis hun sidder og er midt i noget andet.. så siger jeg "Gry....? ved du hvad? Så kigger hun på mig og høre efter.. "mor elsker dig rigtig meget", mens jeg stryger hende i håret eller på kinden og giver et ordentlig møs.. Hun bliver så glad og jeg kan se hun bare synes det så hyggeligt! Så det er lidt blevet vores lille ting jeg gør et par gange om ugen..
Jeg håber for alt i verden at hun ved hun er det vigtigste i sin fars og mit liv.. 

Hrhjemme er det en masse kys og kram, og har han haft time out giver vi ham altid et kys og kram bagefter, så han ved selvom vi opdrager og kan være strenge, så elsker vi ham uanset hvad.

Når vi ser tegnefilm eller lign. sammen med ham, så putter vi gerne sammen med, da han er en rigtig lille trygheds gut Og ellers får han ros når han fortjener det, går ud med tallerknen eller lign. så får han af vide han er dygtig og får et kys

Jah sådan i den dur

Michalala skriver:

For mig er et af de vigtigste ting, at give mit barn med i opvæksten det at barnet føler sig elsket for den h*n er (og ikke det h*n gør). Men det er jo bare så meget nemmere sagt end gjort. Så er egentlig bare lidt nysgerrig. Hvordan viser man efter din mening sit barn, at det er elsket for lige netop den person det er?

For mit eget vedkommende er det noget med at vise barnet at man ser det. At man ser at det gynger, tegner, slapper af e.l. og sige hvad man ser fx "Det ser ud som om du godt kan lide at tegne". Og ikke nødvendigvis rose så meget, da barnet ikke skal få den opfattelse, at det SKAL lave en pæn tegning for at jeg elsker det.

Udover den åbenlyse fysiske omsorg i kraft af kram, kys, aen og nussen, så gør vi meget ud af, ikke at "skælde ud" - forstå mig ret der skal være grænser og det er der bestemt også, men vi forsøger, så godt vi kan, at lade hende vide at det er hendes HANDLING der er forkert, det er ikke HENDE der er forkert - det kræver en del omtanke faktisk og en masse kropssprog, da hun kun er 16 mdr.

for os er det enormt vigtigt, at hun bliver anerkendt for den hun er og elsket og respekteret. Derfor skal vi også kunne rumme hende når hun, ligesom alle andre børn, laver alle de fejl hun skal lære af.