Det lyder fantastisk!
Jeg havde slet ikke overvejet at jeg kunne komme i den situation at, jeg ikke kunne mere, ikke ville mere og kan vi ikke holde en pause så jeg kan sove og så gøre det færdigt når jeg ikke er så udmattet mere. Jeg vil så gerne at jeg faktisk har overskud til, og lyst for den sags skyld til, at tage mig af barnet når det kommer ud, give det en mulighed for at blive ammet ordenligt - ikke bare lagt til et lille minut fordi det sagde jordmoderen jeg skulle.
Da jeg fik min datter op på mave følte jeg ingen ting, jeg var bare udmattet og havde stadig ondt.
Tænk hvor fortryllende hvis man kunne undgå det!
Jeg tror MÅSKE også forskellen ligger i, hvordan man selv har deltaget i sin fødsel. Altså, hvis man bare har følt smerte hele vejen igennem og derfor ikke rigtig har kunne overskue situationen frem for at man har kunne arbejde aktivt med hele vejen - kan du følge mig? Jeg hævde et par gange under min fødsel, hvor jeg skulle have spændt CTG på eller vendes rundt, hvor jeg ikke nåede at få vejrtrækningen med fra første ve og hold nu op, hvor gjorde det ondt! Der kunne jeg slet ikke være i min krop. Men så kom jeg rigtig med ved næste ve og så var smerten væk. Lyder lidt for godt til at være sandt, men ikke desto mindre passer det
Den vejrtrækning, man bruger hele vejen, er den samme vejrtrækning, man "normalt" bruger, når du ikke må presse med på presseveerne - altså gispevejrtrækning. Det kræver lidt øvelse at trække vejret på denne måde i et minut eller mere, deraf træningen
Samtidig skal man også være afspændt i især skuldre, kæbe og øjne, og det kræver også en lidt øvelse at være afspændt, samtidig med at man koncentrerer sig om at trække vejret. Men det er det man lige nøjagtig lærer i det daglige træningsprogram
Kig også på deres facebook side og
Anmeld
