det der med amning?

Eliza skriver:

Din krop, dine regler. ( isæt selv blinkende smiley jeg ik kan ramme)Jeg bliver bare glad for at se du vil gi det en chance :-)

hehe jeg indsætter smiley

ja jeg er meget fast besluttet på at give det en ordenlig chance for at få det op og køre. syntes at det er det mindste jeg kan gøre nu hvor det mig der har problemet

jeg håber i hvert fald jeg bliver overrasket over mig selv..det kunne være lidt sejt

Anonym skriver:

når okaii det er slet ikke den udmelding jeg fik fra jordmor med at det handler om få gange..

ja det vil jeg gøre jeg må igang med at reserche markedet:p

Der kan man bare se hvor forskellige råd man bliver givet.. Jeg turde ikke tage chancen, men prøv hvis du er tryg ved det og held og lykke med det

Christina9870 skriver:

Der kan man bare se hvor forskellige råd man bliver givet.. Jeg turde ikke tage chancen, men prøv hvis du er tryg ved det og held og lykke med det

ja nu må vi se hvad det ender med.

ser frem til det der fødsels forberedelse med opmærksomhed på amning

Først et  til dig.

Jeg var så flov over mine bryster at jeg fik dem opereret for 4-5 år siden - velvidende at evt. amning en dag kunne blive problematisk.

Det har resulteret i at jeg ikke har så meget (noget overhovedet?) følelse omkring dem, og at brystvorterne vender indad.

Til min første JM-konsultation fortalte jeg JM at jeg ikke ønsker at amme overhovedet. Jeg er overbevist om at der er så meget nyt og så mange andre ting man bekymrer sig over, og jeg vil ikke "spilde" mine bekymringer på om mit barn nu også får det mad hun skal have, når jeg har mulighed for at springe den "kamp" (som det uden tvivl ville være for mig) over. Derudover er chancen for at jeg kan amme, meget lille.

Så jeg vil bare sige til dig at du skal gøre det du føler for. Du skal føle dig tryg ved din måde at give dit barn mad på, for det er jo noget der fylder rigtig meget i starten og er rigtig vigtigt! I skal begge to nyde at i har "fået hinanden".

Jeg kan godt forstå du synes emnet er følsomt - mange er også uenige i min beslutning. Men hold fast i det du tror på, prøv dig frem som du føler, og så nyd tiden med den lille så meget du overhovedet kan

Anonym skriver:

jeg har valgt at være anonym da jeg ikke vil kunne genkendes med denne tråd da det er et meget følsomt emne for mig..

jeg er gravid og jeg vil selvfølgelig gerne give mit kommende første barn den bedste start og vil derfor godt amme.

jeg kender bare mig selv godt nok til at vide at det bliver en kamp i starten. med mig selv. jeg er så blufærdig. og især ved mine bryster da jeg ikke bryder mig om den. jeg ved det vil blive grænseoverskridende for mig selv og håber virkelig jeg kommer til at klare den.

det svært at forudse hvordan tingene bliver men jeg ved at starten bliver ikke nem. min selvtillid omhandler bl.a. mine bryster.

jeg er opsat på at give det en stor chance og håber det lykkedes..har meldt mig til noget fødselsforberedelse hvor der skal snakkes meget om amning og se om jeg kan få et mere naturligt forhold til det oppe i mit hovede..

kæresten forstår mig ikke sådan umidlbart. men det heller ikke hans bryster og hans tanker..

jeg er lagt en plan i mit hovede. som jeg håber vil lykkedes.

jeg har købt mig en brystpumpe. meningen er at når jeg skal ud og handle, på besøg hos venner/veninder, på cafe med veninder, ud til svigerfamilien eller familien eller andet. så vil jeg "malke" ud inden og tage det med og give sutteflasken... dette vil selvfølgelig ikke være hver dag da jeg også har læst at man kan gøre dem for vant til flasken så de ikke gider brystet?...

er det en håbløs ide? oppe i mit hoved vil det godt kunne fungere

Jeg var/er ofsåmeget genert og kunne slet ikke se mig selv amme, men jeg ville for min søns skyld. Jeg har altid ammet for og selv. Var vi ude gik jeg ind i et rum for at være alene. Offentlige steder har jeg faktisk ofte siddet i en toiletbås eller brugt et tørklæde eller lign. Det kan sagtens lade sig gøre
Jeg ammede til den dag min søn sagde stop

Jupiter skriver:

Først et  til dig.

Jeg var så flov over mine bryster at jeg fik dem opereret for 4-5 år siden - velvidende at evt. amning en dag kunne blive problematisk.

Det har resulteret i at jeg ikke har så meget (noget overhovedet?) følelse omkring dem, og at brystvorterne vender indad.

Til min første JM-konsultation fortalte jeg JM at jeg ikke ønsker at amme overhovedet. Jeg er overbevist om at der er så meget nyt og så mange andre ting man bekymrer sig over, og jeg vil ikke "spilde" mine bekymringer på om mit barn nu også får det mad hun skal have, når jeg har mulighed for at springe den "kamp" (som det uden tvivl ville være for mig) over. Derudover er chancen for at jeg kan amme, meget lille.

Så jeg vil bare sige til dig at du skal gøre det du føler for. Du skal føle dig tryg ved din måde at give dit barn mad på, for det er jo noget der fylder rigtig meget i starten og er rigtig vigtigt! I skal begge to nyde at i har "fået hinanden".

Jeg kan godt forstå du synes emnet er følsomt - mange er også uenige i min beslutning. Men hold fast i det du tror på, prøv dig frem som du føler, og så nyd tiden med den lille så meget du overhovedet kan

tusind tak for din besked.

min jordmor sagde også at amning ikke var noget man skulle køre sig selv psykisk ned over. for baby kunne mærke det hvis man havde det dårligt..

ærgeligt med følelsen i dine bryster da når jeg er færdig med at få børn kunne jeg godt forstille mig at jeg vil have lavet. afhængig af hvor slemt det ser ud.. men allerede nu syntes jeg godt nok ikke de perfekte. men de jo også større..så man kan nok ikke undgå et fald med tiden. hvilket jeg allerede har oplevet..

jeg håber jeg kan få amningen op og køre.. og hvis ikke så findes der jo et godt alternativ.

Bøllemyr skriver:

Jeg var/er ofsåmeget genert og kunne slet ikke se mig selv amme, men jeg ville for min søns skyld. Jeg har altid ammet for og selv. Var vi ude gik jeg ind i et rum for at være alene. Offentlige steder har jeg faktisk ofte siddet i en toiletbås eller brugt et tørklæde eller lign. Det kan sagtens lade sig gøre
Jeg ammede til den dag min søn sagde stop

hvor er du sej. at du overvandt det

Anonym skriver:

jeg har valgt at være anonym da jeg ikke vil kunne genkendes med denne tråd da det er et meget følsomt emne for mig..

jeg er gravid og jeg vil selvfølgelig gerne give mit kommende første barn den bedste start og vil derfor godt amme.

jeg kender bare mig selv godt nok til at vide at det bliver en kamp i starten. med mig selv. jeg er så blufærdig. og især ved mine bryster da jeg ikke bryder mig om den. jeg ved det vil blive grænseoverskridende for mig selv og håber virkelig jeg kommer til at klare den.

det svært at forudse hvordan tingene bliver men jeg ved at starten bliver ikke nem. min selvtillid omhandler bl.a. mine bryster.

jeg er opsat på at give det en stor chance og håber det lykkedes..har meldt mig til noget fødselsforberedelse hvor der skal snakkes meget om amning og se om jeg kan få et mere naturligt forhold til det oppe i mit hovede..

kæresten forstår mig ikke sådan umidlbart. men det heller ikke hans bryster og hans tanker..

jeg er lagt en plan i mit hovede. som jeg håber vil lykkedes.

jeg har købt mig en brystpumpe. meningen er at når jeg skal ud og handle, på besøg hos venner/veninder, på cafe med veninder, ud til svigerfamilien eller familien eller andet. så vil jeg "malke" ud inden og tage det med og give sutteflasken... dette vil selvfølgelig ikke være hver dag da jeg også har læst at man kan gøre dem for vant til flasken så de ikke gider brystet?...

er det en håbløs ide? oppe i mit hoved vil det godt kunne fungere

Jeg tror rigtig mange har det sådan når de er gravide.. 

Men det bliver rimelig naturligt når først man sidder i det.. hehe.. 

Den med en stofble over skulderen  er rigtig god både for en selv, men også for andre.. Så det synes jeg sådan set alle burde gøre.. 

eller en ting jeg først fandt ud af meget sent er at man har 2 toppe på uden på hinanden, så kan man nemlig tage en op og en ned, så er man ikke ret blottet. og ellers er der ammebluser..

 

Anonym skriver:

jeg har valgt at være anonym da jeg ikke vil kunne genkendes med denne tråd da det er et meget følsomt emne for mig..

jeg er gravid og jeg vil selvfølgelig gerne give mit kommende første barn den bedste start og vil derfor godt amme.

jeg kender bare mig selv godt nok til at vide at det bliver en kamp i starten. med mig selv. jeg er så blufærdig. og især ved mine bryster da jeg ikke bryder mig om den. jeg ved det vil blive grænseoverskridende for mig selv og håber virkelig jeg kommer til at klare den.

det svært at forudse hvordan tingene bliver men jeg ved at starten bliver ikke nem. min selvtillid omhandler bl.a. mine bryster.

jeg er opsat på at give det en stor chance og håber det lykkedes..har meldt mig til noget fødselsforberedelse hvor der skal snakkes meget om amning og se om jeg kan få et mere naturligt forhold til det oppe i mit hovede..

kæresten forstår mig ikke sådan umidlbart. men det heller ikke hans bryster og hans tanker..

jeg er lagt en plan i mit hovede. som jeg håber vil lykkedes.

jeg har købt mig en brystpumpe. meningen er at når jeg skal ud og handle, på besøg hos venner/veninder, på cafe med veninder, ud til svigerfamilien eller familien eller andet. så vil jeg "malke" ud inden og tage det med og give sutteflasken... dette vil selvfølgelig ikke være hver dag da jeg også har læst at man kan gøre dem for vant til flasken så de ikke gider brystet?...

er det en håbløs ide? oppe i mit hoved vil det godt kunne fungere

Du er ikke aleneHavde det præcis sådan, ikke fordi jeg er ked af dem, men MEGET blufærdig, kunne heller ikke hvis der var andre til stede.

Synes da det er en ide du skal afprøve...

Jeg stoppede efter 5 uger med gråd hver dag, kunne bare ikke mere.....

ano14316 skriver:

Jeg tror rigtig mange har det sådan når de er gravide.. 

Men det bliver rimelig naturligt når først man sidder i det.. hehe.. 

Den med en stofble over skulderen  er rigtig god både for en selv, men også for andre.. Så det synes jeg sådan set alle burde gøre.. 

eller en ting jeg først fandt ud af meget sent er at man har 2 toppe på uden på hinanden, så kan man nemlig tage en op og en ned, så er man ikke ret blottet. og ellers er der ammebluser..

 

dejligt..

ja det lyder altså smart med den stof blee der..