Sagen er den at vi blev invitereret hjem til mine Svigerforældre nytårs aften, sammen med min Svigerinde, hendes mand og deres datter. Inden vi når at svare om vi kan skriver min svigermor en SMS til min mand om, at min Svigerinde ikke kommer alligevel (de har åbenbart fået en anden invitation som de heller vil

)
Jeg spørg så min mand om han ikke kan høre, om de så ikke har lyst til at komme hjem til os i stedet for, så kan vores søn blive puttet til normal tid og den store kan komme i seng når hun vil. Vi har heller ikke nogen bil, så synes det ville være nemmest hvis de kommer her.
Det siger de så ja til og vi inviterer også mine forældre.
I går ringer min svigermor så og siger, at deres hund ikke kan være alene hjemme sådan en aften, så enten skal de tage den med eller også skal vi hjem til dem.
Jeg bryder mig slet ikke om deres hund og de ved godt, at jeg overhovedet ikke vil have den inden for i mit hjem. Det er en stor hund og så meget plads har vi altså heller ikke.
Hvis vi skal hjem til Svigerforældrene kommer min mor og far ikke med. Det synes jeg også bare er lidt synd, når nu de regner med de skal i byen. Min mand bliver sur da vi snakker om det, så vi bliver ikke enige om noget.
Jeg kan heller ikke lige se hvordan vi skal komme hjem fra mine Svigerforældre, for synes ikke lige det er sådan en aften man tager bus og tog hjem med to små børn. Da den lille er 3 måneder orker jeg heller ikke det vilde natroderi, da jeg jo skal op et par gange i løbet af natten.
Er det bare mig der er noget galt med fordi jeg synes det er mærkeligt de først siger ja, til at komme hjem til os og så pludselig ikke kan det alligevel? Og hvad ville i have gjort?
Anmeld