MD-scanning (lidt langt, sorry).

Frk-Lotusblomst skriver:

Dejligt indlæg!!!!
Tillykke med bekræftigelsen af at det er en pige.
Dejligt alt var i den fineste orden ig sikke nogen gode billeder i har fået jer.
Glæder mig til at høre navnet.

Mange tak.

Ja, det er utrolig skønt og vi går stadig rundt på en lille LYSERØD sky. Hihi. Min mand er virkelig begyndt at tale til maven nu, det er nok blevet en del mere håndgribeligt for ham.

Miss Kat skriver:

Ej ok, det var da heller ikke ligefrem optimalt før en scanning. Jeg kan godt forstå, du var lidt rundtosset efter sådan et par nætter!

Jeg havde også selv gået og været bekymret og stresset over nogle forskellige ting før scanningen, men de forsvandt som dug for solen, da vi så lillepigen rode rundt.

Hvordan har I det nu, efter der er gået nogle dage? Jeg synes, det er helt fantastisk at kunne kalde hende for hende. Hun er et lille menneske i mine øjne nu, og ikke længere "bare" et udefinérbart foster. Det er først nu, jeg rigtig forstår, der er et lille barn på vej til os. 

Nej det var helt elendig timing!

Jeg havde været så nervøs for, at der skulle være noget galt, for det kunne jeg slet ikke overskue, og jeg var bange for, at det jeg troede var små spark måske var nogle nerver, og at det var fordi der var noget galt! Fjollet, men ja sådan havde jeg det!

Mine bekymringer er også væk nu jeg synes stadig,at det er meget mærkeligt at hun ligger derinde og hygger sig! Men jeg glæder mig jo helt ualmindelig meget til at maven bare vokser, lillepigen vokser og alt er godt det er så spændende!

Jeg synes det er skønt at vide, at det er en pige, og man kan knytte sig til en hende og ikke "bare" en baby! Men jeg har ikke helt vænnet mig til at sige hende hun bliver stadig jævnligt omtalt for babyen, og så rettet bagefter til hende

Hvad sagde de til jer omkring kønnet? Til os sagde hun, at de to hvide streger indikerede at det var en pige og at det med stor sandsynlighed er en pige, men hun var ikke meget for at vise det, så jeg er tænker nu bagefter om hvor sikker skanningssygeplejersken nu var meeen jeg tror nu hun var ret sikker, ellers havde hun ikke sagt det sådan

Miss Kat skriver:

Mange tak.

Ja, det er utrolig skønt og vi går stadig rundt på en lille LYSERØD sky. Hihi. Min mand er virkelig begyndt at tale til maven nu, det er nok blevet en del mere håndgribeligt for ham.

Årh hvor er det skønt! Det er så dejligt når de begynder at være mere engagerede. Det må være svært at engagere sig når de ikke mærker alle forandringerne på samme måde som os.

tarkoflen skriver:

Nej det var helt elendig timing!

Jeg havde været så nervøs for, at der skulle være noget galt, for det kunne jeg slet ikke overskue, og jeg var bange for, at det jeg troede var små spark måske var nogle nerver, og at det var fordi der var noget galt! Fjollet, men ja sådan havde jeg det!

Mine bekymringer er også væk nu jeg synes stadig,at det er meget mærkeligt at hun ligger derinde og hygger sig! Men jeg glæder mig jo helt ualmindelig meget til at maven bare vokser, lillepigen vokser og alt er godt det er så spændende!

Jeg synes det er skønt at vide, at det er en pige, og man kan knytte sig til en hende og ikke "bare" en baby! Men jeg har ikke helt vænnet mig til at sige hende hun bliver stadig jævnligt omtalt for babyen, og så rettet bagefter til hende

Hvad sagde de til jer omkring kønnet? Til os sagde hun, at de to hvide streger indikerede at det var en pige og at det med stor sandsynlighed er en pige, men hun var ikke meget for at vise det, så jeg er tænker nu bagefter om hvor sikker skanningssygeplejersken nu var meeen jeg tror nu hun var ret sikker, ellers havde hun ikke sagt det sådan

Det forstår jeg nu udmærket godt. De små plonk jeg mærker af og til, har jeg det stadig med at bilde mig ind, udelukkende er maverumlen.

Jeg kommer også stadig til at sige den, og så får jeg helt dårlig samvittighed, for det lyder så nedladende at sige om et menneske og nu, hvor man kender kønnet, ER hun jo et lille menneske. Ikke at hun ikke var det før, men jeg forstår det først nu.

Ved vores scanning spurgte min mand jordemoderen, om hun kunne se kønnet, hvilket hun sagde, at det kunne hun godt og spurgte, om vi selv havde nogen tanker om, hvad der gemte sig derinde. Vi svarede så begge at min mand er sikker på, det er en pige, hvortil hun svarede at det er det også. Hun snakkede ikke om streger eller noget som helst, hvilket jeg også spekulerede over bagefter, fordi jeg har læst om det herinde. Men hun sagde så også, at hun jo ikke kunne sige det 100% sikkert, meeeeen at det var det jo nu nok. Haha det må simpelthen være for mærkeligt at tro, man venter en lille pige, og senere finde ud af, det faktisk er en dreng.  Så skal man godt nok omstille sig til noget helt andet. Ikke at det gør noget, men det må være meget sært, når man er begyndt at identificere sig med barnet.

Årh hvor er det skønt! Det er så dejligt når de begynder at være mere engagerede. Det må være svært at engagere sig når de ikke mærker alle forandringerne på samme måde som os.

Ja lige præcis. Jeg synes, det er ubegribeligt nok at forstå, selvom det er min egen krop der sker noget med, så det er ikke så sært, hvis det trænger lidt langsommere ind hos mændene, som bare er med på sidelinjen. (Nej, jeg skriver ikke mændene i flertal, fordi der er flere mulige fædre til mit barn, jeg mener bare mænd generelt... uheldig sætning.)  

Miss Kat skriver:

Det forstår jeg nu udmærket godt. De små plonk jeg mærker af og til, har jeg det stadig med at bilde mig ind, udelukkende er maverumlen.

Jeg kommer også stadig til at sige den, og så får jeg helt dårlig samvittighed, for det lyder så nedladende at sige om et menneske og nu, hvor man kender kønnet, ER hun jo et lille menneske. Ikke at hun ikke var det før, men jeg forstår det først nu.

Ved vores scanning spurgte min mand jordemoderen, om hun kunne se kønnet, hvilket hun sagde, at det kunne hun godt og spurgte, om vi selv havde nogen tanker om, hvad der gemte sig derinde. Vi svarede så begge at min mand er sikker på, det er en pige, hvortil hun svarede at det er det også. Hun snakkede ikke om streger eller noget som helst, hvilket jeg også spekulerede over bagefter, fordi jeg har læst om det herinde. Men hun sagde så også, at hun jo ikke kunne sige det 100% sikkert, meeeeen at det var det jo nu nok. Haha det må simpelthen være for mærkeligt at tro, man venter en lille pige, og senere finde ud af, det faktisk er en dreng.  Så skal man godt nok omstille sig til noget helt andet. Ikke at det gør noget, men det må være meget sært, når man er begyndt at identificere sig med barnet.

Det var også det jeg blev ved med at bilde mig ind, men nu er jeg altså ikke i tvivl længere, fordi skanningssygeplejersken var så sikker på, at det var lillepigen

Jeg får nu ikke som sådan dårlig samvittighed, griner bare lidt af, at man lige skal vænne sig til det

Ja det er lidt fjollet at man sådan kommer i tvivl bagefter, for det ville altså være lidt mærkeligt hvis der pludselig kom en dreng ud! Han ville være præcis lige så velkommen, men man skulle nok lige have det hele vendt på hovedet! Min venindes søster havde fået at vide, at hun skulle have en dreng, men ud kom der altså en pige så alt det tøj og sager de havde købt, det kunne jo ikke så godt bruges

Det var også det jeg blev ved med at bilde mig ind, men nu er jeg altså ikke i tvivl længere, fordi skanningssygeplejersken var så sikker på, at det var lillepigen

Jeg får nu ikke som sådan dårlig samvittighed, griner bare lidt af, at man lige skal vænne sig til det

Ja det er lidt fjollet at man sådan kommer i tvivl bagefter, for det ville altså være lidt mærkeligt hvis der pludselig kom en dreng ud! Han ville være præcis lige så velkommen, men man skulle nok lige have det hele vendt på hovedet! Min venindes søster havde fået at vide, at hun skulle have en dreng, men ud kom der altså en pige så alt det tøj og sager de havde købt, det kunne jo ikke så godt bruges

Nej hvor vildt!! Jeg troede faktisk at hvis de først var sikre på, det var en dreng, så var der ingen diskussion, fordi man ikke kan se galt af "tappen". Men at det nogle gange kan snyde den anden vej rundt. Nå, der kan man bare se. Anyways, nej det ville ikke gøre noget, andet end at det er voldsomt upraktisk, når man står med en masse pigetøj og et lyserødt babyværelse.... og en lille, uventet dreng.

Uha, fik lige den bedste start på morgenen... Lå på ryggen og kunne mærke lillepigen sparke, så jeg prøvede at lægge hånden ovenpå og BONK kunne mærke hende lige så tydeligt!  Vækkede min mand som også kunne mærke hende helt tydeligt!  Åh hvor vildt og skønt og smukt og dejligt... Har I mærket jeres pige udenpå endnu? Jeg blev godt nok overrasket.

Miss Kat skriver:

Nej hvor vildt!! Jeg troede faktisk at hvis de først var sikre på, det var en dreng, så var der ingen diskussion, fordi man ikke kan se galt af "tappen". Men at det nogle gange kan snyde den anden vej rundt. Nå, der kan man bare se. Anyways, nej det ville ikke gøre noget, andet end at det er voldsomt upraktisk, når man står med en masse pigetøj og et lyserødt babyværelse.... og en lille, uventet dreng.

Uha, fik lige den bedste start på morgenen... Lå på ryggen og kunne mærke lillepigen sparke, så jeg prøvede at lægge hånden ovenpå og BONK kunne mærke hende lige så tydeligt!  Vækkede min mand som også kunne mærke hende helt tydeligt!  Åh hvor vildt og skønt og smukt og dejligt... Har I mærket jeres pige udenpå endnu? Jeg blev godt nok overrasket.

Nej det troede jeg heller ikke, men overrasket blev de, da der blev sagt tillykke med den lille pige

Åhh hvor fint! Min kæreste mærkede hende første gang tirsdag aften og mærkede hende igen i morges, og der er ingen tvivl, det er så fantastisk! Og så stort både for mig, men bestemt også for farmand, der pludselig er lidt mere en del af der hele! Må indrømme, at jeg tudede lidt i tirsdags synes det var så fantastisk!

Tillykke med din lille pige, det er nogle dejlige billeder  Så nu kan du slappe af og nyde julen 

Monica

tarkoflen skriver:

Nej det troede jeg heller ikke, men overrasket blev de, da der blev sagt tillykke med den lille pige

Åhh hvor fint! Min kæreste mærkede hende første gang tirsdag aften og mærkede hende igen i morges, og der er ingen tvivl, det er så fantastisk! Og så stort både for mig, men bestemt også for farmand, der pludselig er lidt mere en del af der hele! Må indrømme, at jeg tudede lidt i tirsdags synes det var så fantastisk!

Jamen det er da også så stort. Så ved man jo pludselig med sikkerhed at man godt kan stole på, det er hendes små spark og ikke bare maven der rumler.

Hvor sødt at du tudede. Jeg tror vist bare, jeg lå med et fjoget smil i hele fjæset. Det blev pludselig en hel del mere håndgribeligt for os begge to.