MD-scanning (lidt langt, sorry).

StineW79 skriver:

Ja folk ka komme til at sige mange ubetænksomme ting, som ka gøre en nervøs. Jeg kender en hvor man nærmest ik ku se hun var gravid, lige indtil 14 dage før hun fødte. Hun er lille bitte og fødte en dreng på næsten 4 kg. Når man så hende bagfra, ku man slet ik se det! 

Uha det bliver da spændene med navnet! Vh stine

Ja, det er sjovt at det kan svinge så meget, men din veninde beviser jo så også, man absolut ikke kan dømme efter størrelsen på maven. Det er faktisk rart at høre, mange tak for dit svar.

tarkoflen skriver:

Hi hi vores lille pige lå med begge arme foran hovedet, så vi fik ikke lov til at se hende forfra, til trods for mange puf til maven og så var hun bestemt heller ikke meget for at afsløre, at hun var en pige!

Jeg var også forfærdelig nervøs, tudede søndag aften, mandag morgen, og tudede så meget på briksen, at jeg måtte have en klud, jeg kunne slet ikke stoppe igen... Før hun havde sagt, at alt bare var fint! Så du er ikke den eneste, der var et nervevrag!

Tillykke med den fine skanning og de gode billeder og sejt at din kæreste er så god til at gætte rigtigt!

Så I har også en lille stædig krabat i vente. Dejligt.

Åh puha, du var hårdt ramt! Jeg tudede heldigvis ikke og var heller ikke helt så nervøs som til nakkefoldsscanningen, men da var jeg så også ved at kaste op af nervøsitet. Det er jo så nemt at komme til at tænke alle skrækscenarierne igennem, hvilket jeg også gjorde igen og igen, selvom jeg forsøgte at slappe af, men for hulen, den sorg, hvis der var noget galt!!  - Svært at abstrahere fra!

Mange gange tak og lige så mange gange i lige måde.  

Akmese skriver:

Et super skønt indlæg at læse !! og mange gange tillykke med den lille pige  

Mange, mange tak.  

Laulund87 skriver:

Sikke en dejlig tråd og fantastiske billeder!

Tusind tak!  

sommerbarn<3 skriver:

Det er virkelig nogle dejlige billeder! Og tillykke med alt var som det skulle være :-)

Mange tak! Det er virkelig helt fantastisk.

Miss Kat skriver:

Vi var til MD-scanning i går. Som altid var jeg jo et rystende nervevrag af nervøsitet. Jeg har kun mærket en smule til baby og hver eneste gang bare bildt mig ind, det nok bare var luft og ikke baby, så jeg var nervøs for at den var gået til på én eller anden måde. Også fordi min mave simpelthen er så lille endnu, og folk er begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om jeg husker at spise og om jeg er sikker på, alt er som det skal være (i grunden ret tarveligt).

Nå, men der lå HUN jo så og rodede rundt! Vi venter en lille pige!!  Min mand har altså gættet korrekt ved samtlige af sine børn nu! Hvilket vil sige, han har gættet kønnene på alle sine fire børn, hvilket vel burde være statistisk umuligt, men hans 6. sans tager sjældent fejl. Dejligt at vide, hun ER en hun.  Desuden ligner hun samtlige kvinder på både sin mødrende og fædrende side, for hun var så snotstædig at hun nægtede at vende sig om, på trods af jordemoderens skubben og masen. Først da jordemoderen opgav, vendte hun sig da lidt, så vi aller nådigst fik lov at se hende i profil.  

Hun så fuldstændigt fin ud, der var intet at komme efter og hun tager på, som hun skal, hvilket beroligede mig meget! Hun vejer 300 gram og hendes hjerte er på størrelse med en lillefingernegl... Awww

Om aftenen besøgte vi mine forældre og viste billeder, samt fortalte dem kønnet og navnet på deres kommende barnebarn. De var overlykkelige. Vi vælger at give hende pigeversionen af min brors navn som mellemnavn, så han var så rørt at han slet ikke forstod det, da vi fortalte ham det.

Åh altså, en smuk og livsbekræftende dag, og nu kan julefreden sænke sig! Beklager, det blev lidt langt, men jeg er bare så glad. Hav en skøn jul, piger!  

 

Billede nr. 1: Hun ligger og kysser moderkagen (som i øvrigt ligger udad, så det er nok derfor, jeg ikke mærker hende så meget endnu).

Billede nr. 2: En fod og en hånd!

Billede nr. 3: Closeup af hendes over- og underlæbe samt næse.

hvor det bare dejligt at alt var som det skulle være, med HENDE

Miss Kat skriver:

Så I har også en lille stædig krabat i vente. Dejligt.

Åh puha, du var hårdt ramt! Jeg tudede heldigvis ikke og var heller ikke helt så nervøs som til nakkefoldsscanningen, men da var jeg så også ved at kaste op af nervøsitet. Det er jo så nemt at komme til at tænke alle skrækscenarierne igennem, hvilket jeg også gjorde igen og igen, selvom jeg forsøgte at slappe af, men for hulen, den sorg, hvis der var noget galt!!  - Svært at abstrahere fra!

Mange gange tak og lige så mange gange i lige måde.  

Ja jeg var helt sindsygt hårdt ramt denne gang! Også værre end NF skanningen! Ved ikke hvad der lige skete! Kunne bare slet ikke holde tanken ud, hvis noget var helt galt! Og der ud over var jeg max træt! Virkelig en dårlig kombi...

Natten til lørdag ville jeg hente kæresten til julefrokost, og på vej hjem gik vores bil kold, gik i stå og ville ikke starte, så kl. 3 om natten fik vi lige en gåtur på en lille halv time, for taxa var jo umuligt i julefrokosttiden! Og så kværnede mit lille hoved ellers derud af, så fik 3 timers søvn... Ikke optimalt, og jeg nåede ikke at indhente det, selvom jeg gik tidligt i seng søndag! Og den nat sov jeg også dårligt, fordi jeg var så nervøs... Så det var vist en kombi af mange ting!

Men da vores dejlige lille pige så bare havde det godt, kunne jeg flyve derfra og så var alle bekymringer glemt igen

Dejligt indlæg!!!!
Tillykke med bekræftigelsen af at det er en pige.
Dejligt alt var i den fineste orden ig sikke nogen gode billeder i har fået jer.
Glæder mig til at høre navnet.

FrkZier skriver:

hvor det bare dejligt at alt var som det skulle være, med HENDE

Mange tak, ja det er helt fantastisk. 

tarkoflen skriver:

Ja jeg var helt sindsygt hårdt ramt denne gang! Også værre end NF skanningen! Ved ikke hvad der lige skete! Kunne bare slet ikke holde tanken ud, hvis noget var helt galt! Og der ud over var jeg max træt! Virkelig en dårlig kombi...

Natten til lørdag ville jeg hente kæresten til julefrokost, og på vej hjem gik vores bil kold, gik i stå og ville ikke starte, så kl. 3 om natten fik vi lige en gåtur på en lille halv time, for taxa var jo umuligt i julefrokosttiden! Og så kværnede mit lille hoved ellers derud af, så fik 3 timers søvn... Ikke optimalt, og jeg nåede ikke at indhente det, selvom jeg gik tidligt i seng søndag! Og den nat sov jeg også dårligt, fordi jeg var så nervøs... Så det var vist en kombi af mange ting!

Men da vores dejlige lille pige så bare havde det godt, kunne jeg flyve derfra og så var alle bekymringer glemt igen

Ej ok, det var da heller ikke ligefrem optimalt før en scanning. Jeg kan godt forstå, du var lidt rundtosset efter sådan et par nætter!

Jeg havde også selv gået og været bekymret og stresset over nogle forskellige ting før scanningen, men de forsvandt som dug for solen, da vi så lillepigen rode rundt.

Hvordan har I det nu, efter der er gået nogle dage? Jeg synes, det er helt fantastisk at kunne kalde hende for hende. Hun er et lille menneske i mine øjne nu, og ikke længere "bare" et udefinérbart foster. Det er først nu, jeg rigtig forstår, der er et lille barn på vej til os.