MD-scanning (lidt langt, sorry).

Vi var til MD-scanning i går. Som altid var jeg jo et rystende nervevrag af nervøsitet. Jeg har kun mærket en smule til baby og hver eneste gang bare bildt mig ind, det nok bare var luft og ikke baby, så jeg var nervøs for at den var gået til på én eller anden måde. Også fordi min mave simpelthen er så lille endnu, og folk er begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om jeg husker at spise og om jeg er sikker på, alt er som det skal være (i grunden ret tarveligt).

Nå, men der lå HUN jo så og rodede rundt! Vi venter en lille pige!!  Min mand har altså gættet korrekt ved samtlige af sine børn nu! Hvilket vil sige, han har gættet kønnene på alle sine fire børn, hvilket vel burde være statistisk umuligt, men hans 6. sans tager sjældent fejl. Dejligt at vide, hun ER en hun.  Desuden ligner hun samtlige kvinder på både sin mødrende og fædrende side, for hun var så snotstædig at hun nægtede at vende sig om, på trods af jordemoderens skubben og masen. Først da jordemoderen opgav, vendte hun sig da lidt, så vi aller nådigst fik lov at se hende i profil.  

Hun så fuldstændigt fin ud, der var intet at komme efter og hun tager på, som hun skal, hvilket beroligede mig meget! Hun vejer 300 gram og hendes hjerte er på størrelse med en lillefingernegl... Awww

Om aftenen besøgte vi mine forældre og viste billeder, samt fortalte dem kønnet og navnet på deres kommende barnebarn. De var overlykkelige. Vi vælger at give hende pigeversionen af min brors navn som mellemnavn, så han var så rørt at han slet ikke forstod det, da vi fortalte ham det.

Åh altså, en smuk og livsbekræftende dag, og nu kan julefreden sænke sig! Beklager, det blev lidt langt, men jeg er bare så glad. Hav en skøn jul, piger!  

 

Billede nr. 1: Hun ligger og kysser moderkagen (som i øvrigt ligger udad, så det er nok derfor, jeg ikke mærker hende så meget endnu).

Billede nr. 2: En fod og en hånd!

Billede nr. 3: Closeup af hendes over- og underlæbe samt næse.

Miss Kat skriver:

Vi var til MD-scanning i går. Som altid var jeg jo et rystende nervevrag af nervøsitet. Jeg har kun mærket en smule til baby og hver eneste gang bare bildt mig ind, det nok bare var luft og ikke baby, så jeg var nervøs for at den var gået til på én eller anden måde. Også fordi min mave simpelthen er så lille endnu, og folk er begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om jeg husker at spise og om jeg er sikker på, alt er som det skal være (i grunden ret tarveligt).

Nå, men der lå HUN jo så og rodede rundt! Vi venter en lille pige!!  Min mand har altså gættet korrekt ved samtlige af sine børn nu! Hvilket vil sige, han har gættet kønnene på alle sine fire børn, hvilket vel burde være statistisk umuligt, men hans 6. sans tager sjældent fejl. Dejligt at vide, hun ER en hun.  Desuden ligner hun samtlige kvinder på både sin mødrende og fædrende side, for hun var så snotstædig at hun nægtede at vende sig om, på trods af jordemoderens skubben og masen. Først da jordemoderen opgav, vendte hun sig da lidt, så vi aller nådigst fik lov at se hende i profil.  

Hun så fuldstændigt fin ud, der var intet at komme efter og hun tager på, som hun skal, hvilket beroligede mig meget! Hun vejer 300 gram og hendes hjerte er på størrelse med en lillefingernegl... Awww

Om aftenen besøgte vi mine forældre og viste billeder, samt fortalte dem kønnet og navnet på deres kommende barnebarn. De var overlykkelige. Vi vælger at give hende pigeversionen af min brors navn som mellemnavn, så han var så rørt at han slet ikke forstod det, da vi fortalte ham det.

Åh altså, en smuk og livsbekræftende dag, og nu kan julefreden sænke sig! Beklager, det blev lidt langt, men jeg er bare så glad. Hav en skøn jul, piger!  

 

Billede nr. 1: Hun ligger og kysser moderkagen (som i øvrigt ligger udad, så det er nok derfor, jeg ikke mærker hende så meget endnu).

Billede nr. 2: En fod og en hånd!

Billede nr. 3: Closeup af hendes over- og underlæbe samt næse.

Dejligt indlæg. Stort tillykke og nu kan du holde jul uden så mange bekymringer

LBK skriver:

Dejligt indlæg. Stort tillykke og nu kan du holde jul uden så mange bekymringer

Ja, lige præcis. Jeg er SÅ juleklar. Mange tak! 

Miss Kat skriver:

Vi var til MD-scanning i går. Som altid var jeg jo et rystende nervevrag af nervøsitet. Jeg har kun mærket en smule til baby og hver eneste gang bare bildt mig ind, det nok bare var luft og ikke baby, så jeg var nervøs for at den var gået til på én eller anden måde. Også fordi min mave simpelthen er så lille endnu, og folk er begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om jeg husker at spise og om jeg er sikker på, alt er som det skal være (i grunden ret tarveligt).

Nå, men der lå HUN jo så og rodede rundt! Vi venter en lille pige!!  Min mand har altså gættet korrekt ved samtlige af sine børn nu! Hvilket vil sige, han har gættet kønnene på alle sine fire børn, hvilket vel burde være statistisk umuligt, men hans 6. sans tager sjældent fejl. Dejligt at vide, hun ER en hun.  Desuden ligner hun samtlige kvinder på både sin mødrende og fædrende side, for hun var så snotstædig at hun nægtede at vende sig om, på trods af jordemoderens skubben og masen. Først da jordemoderen opgav, vendte hun sig da lidt, så vi aller nådigst fik lov at se hende i profil.  

Hun så fuldstændigt fin ud, der var intet at komme efter og hun tager på, som hun skal, hvilket beroligede mig meget! Hun vejer 300 gram og hendes hjerte er på størrelse med en lillefingernegl... Awww

Om aftenen besøgte vi mine forældre og viste billeder, samt fortalte dem kønnet og navnet på deres kommende barnebarn. De var overlykkelige. Vi vælger at give hende pigeversionen af min brors navn som mellemnavn, så han var så rørt at han slet ikke forstod det, da vi fortalte ham det.

Åh altså, en smuk og livsbekræftende dag, og nu kan julefreden sænke sig! Beklager, det blev lidt langt, men jeg er bare så glad. Hav en skøn jul, piger!  

 

Billede nr. 1: Hun ligger og kysser moderkagen (som i øvrigt ligger udad, så det er nok derfor, jeg ikke mærker hende så meget endnu).

Billede nr. 2: En fod og en hånd!

Billede nr. 3: Closeup af hendes over- og underlæbe samt næse.

Ej en dejlig Update! 

Stort tillykke med den lille pige! Vildt din mand har gættet rigtigt alle gange! 

Selvom hun drillede under scanningen, så er det da vildt fine billeder I har fået!

Ihhh, det må være dejligt at have veloverstået MD'en. Nu kan du bare nyde maven!

BabyWish2012 <3 skriver:

Ej en dejlig Update! 

Stort tillykke med den lille pige! Vildt din mand har gættet rigtigt alle gange! 

Selvom hun drillede under scanningen, så er det da vildt fine billeder I har fået!

Ihhh, det må være dejligt at have veloverstået MD'en. Nu kan du bare nyde maven!

Mange tak! 

Ja det er da lidt sjovt og han er slemt selvtilfreds. haha

Jeg er også super glad for billederne. Det var dejligt at jordemoderen gad tage sig god tid og endda prøvede igen, fordi hun gerne ville give os nogle gode billeder med hjem. Hun var i øvrigt meget grundig, så det var bare en super oplevelse.

Du kan tro, vi er glade og lettede. Min mand kommer hele tiden til at tude, når han tænker på hende (han har noget nemmere til tårer end jeg har).

Ja folk ka komme til at sige mange ubetænksomme ting, som ka gøre en nervøs. Jeg kender en hvor man nærmest ik ku se hun var gravid, lige indtil 14 dage før hun fødte. Hun er lille bitte og fødte en dreng på næsten 4 kg. Når man så hende bagfra, ku man slet ik se det! 

Uha det bliver da spændene med navnet! Vh stine

Hi hi vores lille pige lå med begge arme foran hovedet, så vi fik ikke lov til at se hende forfra, til trods for mange puf til maven og så var hun bestemt heller ikke meget for at afsløre, at hun var en pige!

Jeg var også forfærdelig nervøs, tudede søndag aften, mandag morgen, og tudede så meget på briksen, at jeg måtte have en klud, jeg kunne slet ikke stoppe igen... Før hun havde sagt, at alt bare var fint! Så du er ikke den eneste, der var et nervevrag!

Tillykke med den fine skanning og de gode billeder og sejt at din kæreste er så god til at gætte rigtigt!

Miss Kat skriver:

Vi var til MD-scanning i går. Som altid var jeg jo et rystende nervevrag af nervøsitet. Jeg har kun mærket en smule til baby og hver eneste gang bare bildt mig ind, det nok bare var luft og ikke baby, så jeg var nervøs for at den var gået til på én eller anden måde. Også fordi min mave simpelthen er så lille endnu, og folk er begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om jeg husker at spise og om jeg er sikker på, alt er som det skal være (i grunden ret tarveligt).

Nå, men der lå HUN jo så og rodede rundt! Vi venter en lille pige!!  Min mand har altså gættet korrekt ved samtlige af sine børn nu! Hvilket vil sige, han har gættet kønnene på alle sine fire børn, hvilket vel burde være statistisk umuligt, men hans 6. sans tager sjældent fejl. Dejligt at vide, hun ER en hun.  Desuden ligner hun samtlige kvinder på både sin mødrende og fædrende side, for hun var så snotstædig at hun nægtede at vende sig om, på trods af jordemoderens skubben og masen. Først da jordemoderen opgav, vendte hun sig da lidt, så vi aller nådigst fik lov at se hende i profil.  

Hun så fuldstændigt fin ud, der var intet at komme efter og hun tager på, som hun skal, hvilket beroligede mig meget! Hun vejer 300 gram og hendes hjerte er på størrelse med en lillefingernegl... Awww

Om aftenen besøgte vi mine forældre og viste billeder, samt fortalte dem kønnet og navnet på deres kommende barnebarn. De var overlykkelige. Vi vælger at give hende pigeversionen af min brors navn som mellemnavn, så han var så rørt at han slet ikke forstod det, da vi fortalte ham det.

Åh altså, en smuk og livsbekræftende dag, og nu kan julefreden sænke sig! Beklager, det blev lidt langt, men jeg er bare så glad. Hav en skøn jul, piger!  

 

Billede nr. 1: Hun ligger og kysser moderkagen (som i øvrigt ligger udad, så det er nok derfor, jeg ikke mærker hende så meget endnu).

Billede nr. 2: En fod og en hånd!

Billede nr. 3: Closeup af hendes over- og underlæbe samt næse.

Et super skønt indlæg at læse !! og mange gange tillykke med den lille pige  

Sikke en dejlig tråd og fantastiske billeder!

Miss Kat skriver:

Vi var til MD-scanning i går. Som altid var jeg jo et rystende nervevrag af nervøsitet. Jeg har kun mærket en smule til baby og hver eneste gang bare bildt mig ind, det nok bare var luft og ikke baby, så jeg var nervøs for at den var gået til på én eller anden måde. Også fordi min mave simpelthen er så lille endnu, og folk er begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om jeg husker at spise og om jeg er sikker på, alt er som det skal være (i grunden ret tarveligt).

Nå, men der lå HUN jo så og rodede rundt! Vi venter en lille pige!!  Min mand har altså gættet korrekt ved samtlige af sine børn nu! Hvilket vil sige, han har gættet kønnene på alle sine fire børn, hvilket vel burde være statistisk umuligt, men hans 6. sans tager sjældent fejl. Dejligt at vide, hun ER en hun.  Desuden ligner hun samtlige kvinder på både sin mødrende og fædrende side, for hun var så snotstædig at hun nægtede at vende sig om, på trods af jordemoderens skubben og masen. Først da jordemoderen opgav, vendte hun sig da lidt, så vi aller nådigst fik lov at se hende i profil.  

Hun så fuldstændigt fin ud, der var intet at komme efter og hun tager på, som hun skal, hvilket beroligede mig meget! Hun vejer 300 gram og hendes hjerte er på størrelse med en lillefingernegl... Awww

Om aftenen besøgte vi mine forældre og viste billeder, samt fortalte dem kønnet og navnet på deres kommende barnebarn. De var overlykkelige. Vi vælger at give hende pigeversionen af min brors navn som mellemnavn, så han var så rørt at han slet ikke forstod det, da vi fortalte ham det.

Åh altså, en smuk og livsbekræftende dag, og nu kan julefreden sænke sig! Beklager, det blev lidt langt, men jeg er bare så glad. Hav en skøn jul, piger!  

 

Billede nr. 1: Hun ligger og kysser moderkagen (som i øvrigt ligger udad, så det er nok derfor, jeg ikke mærker hende så meget endnu).

Billede nr. 2: En fod og en hånd!

Billede nr. 3: Closeup af hendes over- og underlæbe samt næse.

Det er virkelig nogle dejlige billeder! Og tillykke med alt var som det skulle være :-)