Mange sene aborter er i live ved fødslen

isabellasmor skriver:

Det er trist :/ 

jeg må indrømme jeg ikke er særlig meget for sen-aborter. Medmindre det er en VIRKELIG dødelig sygdom der er tale om. 

og så synes jeg det er synd disse børn lever når de bliver født.. Tænk hvis de lider osv  Så hellere sørge for de er døde inden de bliver født. 

 

Tjae, men så er det, man bliver nødt til at overveje, hvad forskellen egentlig er på, om barnet dør inden i -eller uden for - mors mave? Primært tænker jeg, at det positive ved din holdning er, at så skånes barnet for traumet omkring fødslen, og det kan i stedet få lov at dø i "fred" i den trygge hule, det vokser i... Men det er godt nok ikke et rart emne. Jeg tror, jeg står af debatten igen... Jeg bliver for trist.

Der er jo mange sider af sådan en snak her...

Forældre der opdager deres børn er syge og ikke vil kunne leve et værdigt liv, synes jeg ikke er en del af det. De tager det valg de kan leve med. Men det er vel også dem der holder om indtil livet er væk.

Hvis man da kan kalde det liv, når der ikke er dannet hjerne endnu..

På andre områder synes jeg abort anses mere og mere som en plan C til hvis alt andet fejler. Beskyttelse er sådan lidt så om så fordi der findes fortrydelsespiller og alvedens muligheder for man kan undslippe en konsekvens af ens tankeløse handlinger. For få uger siden var der indslag i nyhederne om unge kvinder der følte sig "pressede" ind i aborter, havde meget lidt sympati for deres situation. Liv skal tages seriøst, det er ikke en mor-far&børn leg der kan afsluttes som det passer en, det synes jeg visse unge piger glemmer.

Jeg er for kvindens eget valg, men jeg er imod aborter når de handler om at vi er for forkælede til at indrette vores liv efter vores livsstil. Den er svær - men sene aborter synes jeg ikke skulle gennemføres på basis af en (i min mening) egoistisk pige der ikke har kunnet tænke sig om, dét burde forbeholdes til syge børn.

Frk. Himmelblå skriver:

Her begriber jeg ikke, at hun fik lov. Hun blev jo på igen måde skånet på den måde. Den stakkels mor.

Hvorfor i alverden, kunne hun ikke få lov at føde et sundt barn og i resten af sit liv leve i vished om, at barnet blev givet til forældre, der inderligt ønskede det. Nu må hun leve med, at hun var skyld i et liv, der ikke fik lov at være. Og den smertefulde og traumatiske fødsel slap hun alligevel ikke for. 

Om jeg begriber at sådan et valg, bliver truffet. Nogensinde.

Nej det gør jeg bestemt heller ikke - man kan sige at hun jo var en meget ung pige, så her var det de voksne der skulle have truffet et andet valg. Idag er pigen 22 år og taler aldrig om det. Synes slet ikke at faderen skulle have "tilladt" det, men det er der jo ikke noget at gøre ved nu og tror faktisk at både pigen og faderen er godt tilfredse med det valg de tog i sin tid.

Dog tror jeg at pigen vil tænke ekstra meget over det når hun så en dag vælger at blive mor.

Frk. Himmelblå skriver:

Tjae, men så er det, man bliver nødt til at overveje, hvad forskellen egentlig er på, om barnet dør inden i -eller uden for - mors mave? Primært tænker jeg, at det positive ved din holdning er, at så skånes barnet for traumet omkring fødslen, og det kan i stedet få lov at dø i "fred" i den trygge hule, det vokser i... Men det er godt nok ikke et rart emne. Jeg tror, jeg står af debatten igen... Jeg bliver for trist.

 

når barnet alligevel skal dø, hvorfor så "slæbe" det levende igennem fødsel og livet, for at dø nogle minutter/timer efter? Det synes jeg personligt er egoistisk... Det kan godt være det er rarer følelses mæssigt for nogle forældre, hvis de får lidt tid med deres barn.. Men synes man i det tilfælde burde tænke på det levende væsen som skal dø..... Som efter min overbevisning ville føle mindre hvis det som du siger bare sover stille ind inde i maven som er det eneste det kender til. 

synes også det er et meget trist emne  Og med mange forskellige holdninger, og det er det som er det sværer, vi kan jo ikke spørge barnet.. Og vores etiske grænser er forskellige, så hvad er det rigtige og hvad er det forkerte ? ... Puha den er svær 

Har det i det i det hele taget meget svært ved abort. Ikke kun sene aborter, men i det hele taget. Har gået på studie med en der var væk i en periode. Da hun kom tilbage spurgte vi til, hvad hun havde fejlet. Hun havde fået foretaget sin fjerde abort, for de skulle ikke have flere børn. Jeg var rystet. 

Jeg har ikke selv børn, for det har ikke lykkes endnu, men generelt synes jeg folk er blevet for forkælede. Der skal ikke meget til før et barn ikke kan "bruges". Så et indslag om en kvinde, der havde fået foretaget en sen abort i udlandet, fordi barnet manglede det nederste af den ene arm. Så spørger jeg mig selv om de overhovedet fortjener at få et barn.. 

Jeg ville som sundhedspersonale slet ikke kunne arbejde med det.. det ville min samvittighed ikke være til..

Frk. Himmelblå skriver:

Helt enig med dig.

Uanset hvad begrundelsen måtte være, må man gøre sig det klart, at det er et liv, der sluttes, når aborten vælges. Jeg ville vælge at holde barnet i armene, når det skulle dø, hvis jeg havde muligheden. Men jeg håber aldrig, at jeg vil komme i en situation, hvor det er absolut bedste løsning. Jeg tænker, at de meget sene aborter, der foretages pga. sygt barn kan sidestilles med aktiv dødshjælp. Dog uden mulighed for "patientens" samtygge. Sikke et valg at måtte tage. Ville ønske, der ALDRIG blev truffet forkerte valg...

Fuldstændigt enig.

Puh ha det er hård læsning!

Jeg mener faktisk at alle fostre som skal senaborteres, bør få en kaliumsprøjte der stopper hjertet. Det andet er simpelthen urimeligt for alle parter. Både "forældrene", fostret, men dælme også sundhedspersonalet der står med de her levende aborter. Jeg ved som sygeplejerske at jeg ikke ville kunne klare at "tage imod" en levende abort.

Har en bekendt som har arbejdet som sygeplejerske på obstetrisk hvor der foretages senaborter. Hun har flere gange oplevet at levende fostre lægges i skyllerummet og dør der fuldstændig alene. Dette sker pga. travlhed og underbemanding