Super babyklar !

Jeg er en ung pige på 19 år, som ønsker sig en lille en mere end noget andet. Jeg går i øjeblikket i 3.g som jeg afslutter her til sommer. Jeg har været sammen med min kæreste i lidt over 3 år nu, og vi har boet sammen i halvandet. jeg har flere gange prøvet at "overtale" min kæreste til at få en lille en når jeg er færdig med skolen, og så tage et sabat + et barsels år og derefter fortsætte min uddannelse. Han er i øjeblikket også studerende, og burde være færdig i 2015. Til at starte med sagde han at han utrolig gerne ville have børn, men har nu sagt til mig at han ikke ved om han overhoved vil have børn, men at vi kan snakke om det, om ca. 4 år. Jeg har virkelig ønsket mig et barn i et par år nu, men har valgt at se lidt realistisk på det, men nu føler jeg bare ikke jeg kan vente mere! Jeg synes heller ikke det er fair at jeg skal tage orlog midt i min uddannelse, fordi han vil være færdig med sin først. Jeg ønsker mig virkelig sindsygt højt at få et barn ALLER SENEST  når jeg er 25.
Jeg har altid ønsket mig at blive ung mor, og det kilder overalt i kroppen når jeg ser en lille bebs. 
Men som jeg sagde til min kæreste vil jeg ikke vente 5 år på at han siger han ikke vil have en lille en, derfor vil jeg gerne vide det nu, for ellers vil det ødelægge min drøm om at blive ung mor. 
Kender flere der sagtens kan få økonomi og det hele til at hænge sammen, men min kæreste føler jeg lidt bruger det som en undskyldning? 
Jeg har det sådan at det eneste jeg ved jeg vil med mit liv er at blive mor. For mig er det virkelig meningen med livet!
Jeg har virkelig ingen ide om hvad jeg skal gøre! Jeg elsker ham utrolig højt, men ønsker ikke at ende barnløs! 

Hej Babyklar

 

Dun kan nok godt forvente at få nogen mindre pæne kommentarer herinde, lad være at tage det så tungt.

Jeg vil formulere det sådan her. Jeg forstår dig godt, jeg har også altid gerne ville have haft børn. Men!! Jeg syntes du skal vente til du er færdig med uddannelsen og være 'voksen' og fornuftig  Hvad vil du leve af det år på barsel mellem uddannelserne?!? Kontanthjælp er vel det eneste du kan få. Og jeg syntes ikke det er helt korrekt bevidst at lave familie mens man bliver forsørget af det offentlige. Sker der en smutter, jamen, så sker der en smutter og så må man tage den derfra. Men det er jo dit valg at få et barn nu, ergo burde det også være dig der forsørgede det, og ikke staten.

Jeg tror din kæreste trækker tiden ud, fordi du presser ham for meget, - måske er du ikke så nem at argumentere med. Har du prøvet at tilsidesætte, hvad du gerne vil og lytte til ham. Jeg er sikker på han gerne vil have børn, men kom du ham i møde og sagde, nu venter vi lige et par år, er jeg sikker på at han først siger lettet ud, og så giver dig ret. Og ærligt talt, der er da ikke ret længe til 2015, når han er færdig og du forhåbentligt er godt i gang med en uddannelse, som du så kan tage et sabat år fra. Jeg tror en hver mand, der vil lave en familie, har ønsket om at sørge ordentligt for dem, som den største drivkraft. Og jeg er sikker på, din kæreste kan se et lille lækkert billede af sig selv, der tjener penge og forsørger jer, NÅR han er færdig og har fået et job. Lad ham dog få lov at få sin drøm også.

Når alt det så er sagt, ja så kan jeg stadigvæk godt forstå din skrukhed og ved den er svær at tumle. Mit bedste råd til dig er at kaste al din energi på et eller andet, f.eks. drømmeuddannelsen og så måske lige undgå alt for mange nyfødte det næste års tid.

Jeg ville først tage et år hvor jeg tjente penge og lægge en masse til siden. plus det så tjener min kæreste også penge ved siden af, og vi har en fælles opsparing. 
Problemet er dog også at jeg ingen ide har om hvad jeg vil uddanne mig til. Kan slet ikke se en mening i det når jeg ikke ved om jeg får et barn. Plus det har jeg også en dejlig familie der kan hjælpe hvis nu det skulle være, og mine forældre har en masse brugte til stående fra mine søstre var små. 
Han startede bare med at sige at vi kunne snakke om det når jeg var færdig med gymnasiet, men har så sagt at han slet ikke ved om han vil have børn. 
Jeg har også snakket med min familie om det, og de støtter mig da også, men råder mig til at vente.. Men spørger mig samtidig om, om jeg nu er sikker på at det er min kæreste jeg vil være sammen med resten af livet. Og er først blevet i tvivl efter han kom og sagde at jeg nok skulle skubbe min drøm væk hvis jeg ville være sammen med ham

babyklar skriver:

Jeg er en ung pige på 19 år, som ønsker sig en lille en mere end noget andet. Jeg går i øjeblikket i 3.g som jeg afslutter her til sommer. Jeg har været sammen med min kæreste i lidt over 3 år nu, og vi har boet sammen i halvandet. jeg har flere gange prøvet at "overtale" min kæreste til at få en lille en når jeg er færdig med skolen, og så tage et sabat + et barsels år og derefter fortsætte min uddannelse. Han er i øjeblikket også studerende, og burde være færdig i 2015. Til at starte med sagde han at han utrolig gerne ville have børn, men har nu sagt til mig at han ikke ved om han overhoved vil have børn, men at vi kan snakke om det, om ca. 4 år. Jeg har virkelig ønsket mig et barn i et par år nu, men har valgt at se lidt realistisk på det, men nu føler jeg bare ikke jeg kan vente mere! Jeg synes heller ikke det er fair at jeg skal tage orlog midt i min uddannelse, fordi han vil være færdig med sin først. Jeg ønsker mig virkelig sindsygt højt at få et barn ALLER SENEST  når jeg er 25.
Jeg har altid ønsket mig at blive ung mor, og det kilder overalt i kroppen når jeg ser en lille bebs. 
Men som jeg sagde til min kæreste vil jeg ikke vente 5 år på at han siger han ikke vil have en lille en, derfor vil jeg gerne vide det nu, for ellers vil det ødelægge min drøm om at blive ung mor. 
Kender flere der sagtens kan få økonomi og det hele til at hænge sammen, men min kæreste føler jeg lidt bruger det som en undskyldning? 
Jeg har det sådan at det eneste jeg ved jeg vil med mit liv er at blive mor. For mig er det virkelig meningen med livet!
Jeg har virkelig ingen ide om hvad jeg skal gøre! Jeg elsker ham utrolig højt, men ønsker ikke at ende barnløs! 

Altså hvis han overhovedet slet ikke vil have børn på noget tidspunkt, ja så har i jo nok ikke en fremtid sammen.

Men hvis han gerne vil have et barn om måske 5 år så syntes jeg måske du er lidt egoistisk i din tankegang. Du skriver direkte: " Jeg har virkelig ingen ide om hvad jeg skal gøre! Jeg elsker ham utrolig højt, men ønsker ikke at ende barnløs!"  Men ender ikke barnløs bare fordi man ikke får et barn og er ung mor samtidig med 

Du vil at han skal føje dit ønske, men du vil ikke føje hans om at vente lidt? 

 

Et barn er noget man skal være enige om, nogle gange må man vente lidt og andre gange sker det bare at det passer ind. Det lyder ikke som om du overhovedet har lyst til at tænke over dine muligheder sammen med din kæreste, men mere som om at det skal være nu og så er din kæreste måske bare ikke fyren for dig 

Og at du har din familie til at støtte dig har intet at gøre med dit forhold til din kæreste, det er ikke din familie der er far og mor - det er jer 2.

 

Du siger selv at du kun er 19 og gerne vil have barn inden du er 25 - så i matematikkens verden kan du jo sagtens få din drøm opfyldt selvom din kæreste gerne vil vente 5 år 

 

Når det så er sagt så kan jeg sagtens følge dig - jeg stod selv og IKKE kunne få børn og har vidst der var noget galt siden mine teenageår, men den skræk må du altså ikke tage på forskud medmindre du har nogle symptomer eller andet der gør at du er usikker. Og er du usikker så kan din læge altså godt tjekke, med blodprøver, om du kan få æl hver måned - kan du det så er der nok ikke de vilde problemer på den kant 

 

Tag en ordentligt snak med din kæreste, i bliver simpelthen nødt til at hører på hver i hver har at sige og ikke kun gøre som du vil have det - måske i kan blive enige om at gøre det om 2 år istedet for 5. I skal jo finde en løsning, finde de gode og de dårlige ting ved jeres evt beslutning og alt det der 

altså..... først vil jeg da starte med at sige..... forstår ikke heeelt hvad du har så travlt for?? jeg forstår skam godt at du gerne vil ha børn og også i en tidlig alder.... meeen altså du er kun 19 år for søren da..... hvad så om du skulle vente 4-5 år? så vil du jo kun være 24...... det er stadig en ung alder at få barn... jeg var selv 24 da jeg blev gravid med min datter....... og er da glad for jeg ikke var yngre......
Tror også din kæreste begynder at bakke ud fordi han føler du presser ham....... og kan da egentlig godt lidt forstå ham.... et barn er ikke noget der skal presses ned over hovedet på nogen.... det skal være noget man er enige om og en lyst og stor glæde for begge to.........
Og altså jaaa man kan spare penge op inden... men jeg tror ikke man har nogen ide om hvad det faktisk koster at forsørge sådan en lille størrelse... det er altså virkelig dyrt..........
Jeg tror du skal passe på med at presse din kæreste ind i noget han rent faktisk ikke er parat til.... for så ender det med han bakker helt ud af det hele.. måske når du ER gravid..........
Og livet som enlig mor er IKKE lutter lagkage kan jeg så fortælle dig.. jeg er alene med begge mine piger..... og selvom jeg elsker og forguder mine børn ville jeg da ønske mine omstændigheder var anderledes......... det er ikke altid så rosenrødt som man går og tror inden man får børn....... babyer skriger..... og nogle skriger MEGET... det er da næsten de eneste væsner der kan få presset en HEEELT ud hvor man ikke aner sine levende råd.... de kræver stort set al din tid og fritid...... du vil måske ikke engang kunne tage et bad i fred og ro........
Livet som enlig mor er hårdt!! og det at tage en uddannelse eller bare at finde et arbejde blir altså heller ikke lettere... selvfølgelig kan man da hvad man vil.... MEEEN det er sku hårdt....
Sys virkelig du skal tænke dig RIGTIG godt om inden du går videre med de babyplaner du har........ og så vær glad for du har en kæreste som elsker dig og som jeg egentlig tror gerne vil ha børn med dig.... bare det ikke blir presset ned om hovedet på ham.......

Forstår godt dit ønske, det gør jeg Men tænker at dit største ønske må vel være at blive mor... og ikke "ung mor".. Forstår du hvad jeg mener? Det kan hurtigt virke som om du vil gøre alt for at få et barn inden 25, men det vigtigste må vel være at du i det hele taget bliver mor... og skulle du nu blive 26?¨

Men måske du er nødt til at snakke med din kæreste om det? spørge om han virkelig mener at han ikke vil have børn, eller det er fordi du presser for meget på?

For ingen skal føle sig presset og det kan jeg godt forstå, hvis din kæreste føler sig, for det er virkelig en stor ting at sætte børn i verden. Og hvis han kan mærke at han ikke er klar endnu, så får i det i hvert fald ikke nemt, hvis du ender med at "få din vilje".

Men snak sammen

Puha, jeg forstår dig godt, tanken om at blive mor og have en dejlig lille prins/prinsesse at øse sin kærlighed ud på er fantastisk. 
Men det er også en ting der kan tage hårdt på parforholdet, og hårdt på en fysisk og psykisk. Nu er jeg 18 år, gravid i 25. uge og har ingen uddannelse... 
Jeg glæder mig som en sindssyg til at prinsessen kommer ud, MEN det var først og fremmest ikke planlagt, for det andet ville jeg helt klart ønske at vi havde bedre økonimisk sikkerhed en KH og SU. 

For det er sku dyrt at skulle have alting til den lille, også selvom man får mange ting, alt efter hvad familien har. 

Min kæreste har altid gerne ville have børn, har jeg også, men vi var faktisk blevet enige om at vente, men så skete det. 
- så jeg kan et eller andet sted godt forstå jer begge  
Din kæreste vil nok bare gerne være 100 % sikker, og det er også nemmere at forstille sig når man har en sikkerhed i form af en uddannelse, så han kan være sikker på at kunne forsøge både dig og jeres barn til den tid. 

-også kan du jo også finde ud af hvad der lige er dig uddannelses mæssigt  

babyklar skriver:

Jeg er en ung pige på 19 år, som ønsker sig en lille en mere end noget andet. Jeg går i øjeblikket i 3.g som jeg afslutter her til sommer. Jeg har været sammen med min kæreste i lidt over 3 år nu, og vi har boet sammen i halvandet. jeg har flere gange prøvet at "overtale" min kæreste til at få en lille en når jeg er færdig med skolen, og så tage et sabat + et barsels år og derefter fortsætte min uddannelse. Han er i øjeblikket også studerende, og burde være færdig i 2015. Til at starte med sagde han at han utrolig gerne ville have børn, men har nu sagt til mig at han ikke ved om han overhoved vil have børn, men at vi kan snakke om det, om ca. 4 år. Jeg har virkelig ønsket mig et barn i et par år nu, men har valgt at se lidt realistisk på det, men nu føler jeg bare ikke jeg kan vente mere! Jeg synes heller ikke det er fair at jeg skal tage orlog midt i min uddannelse, fordi han vil være færdig med sin først. Jeg ønsker mig virkelig sindsygt højt at få et barn ALLER SENEST  når jeg er 25.
Jeg har altid ønsket mig at blive ung mor, og det kilder overalt i kroppen når jeg ser en lille bebs. 
Men som jeg sagde til min kæreste vil jeg ikke vente 5 år på at han siger han ikke vil have en lille en, derfor vil jeg gerne vide det nu, for ellers vil det ødelægge min drøm om at blive ung mor. 
Kender flere der sagtens kan få økonomi og det hele til at hænge sammen, men min kæreste føler jeg lidt bruger det som en undskyldning? 
Jeg har det sådan at det eneste jeg ved jeg vil med mit liv er at blive mor. For mig er det virkelig meningen med livet!
Jeg har virkelig ingen ide om hvad jeg skal gøre! Jeg elsker ham utrolig højt, men ønsker ikke at ende barnløs! 

da jeg gik i 3. g havde jeg også en kæreste, som jeg havde været sammen med tre år og jeg ville gerne have børn inden jeg blev 25

Vi gik fra hinanden LIGE efter de sidste eksaminer (som mange par gør) - jeg flyttede til Århus, levede det FEDE single/alene liv med byture og gode veninder

i 2009 mødte jeg min nuværende kæreste og nu sidder vi i et hus sammen med en datter på snart 9 måneder (jeg fødte tre dage før jeg blev 25)

min pointe er TRÆK VEJRET og nyd livet nu og her - du kan MANGE gange nå at finde manden i dit liv, der skal gi dig et barn inden du blir 25

vent i det mindste til I er kommet godt væk fra gymnasiet og se om forholdet kan holde til forandringerne osv

 

Min kæreste går ikke på gymnasiet, men går på DTU. 
Jeg vil på ingen måde presse ham, og kunne aldrig finde på at snyde ham! Jeg er fuldstændig enig med jer i at begge skal være enige. Men det der frustrerer mig er at han kommer til mig og siger at han nok ikke vil have børn alligevel! Min verden gik fuldstændig ned! 
Jeg har selv to små søstre der snart bliver 10 år, som jeg har passet en hel del igennem årene.. Så jeg ved godt det er utroligt hårdt arbejde, og ikke kun er en dans på røde roser! Men alt det glæder jeg mig også til. Glæder mig til at skulle have ansvaret fuldt ud, og sætte mig selv 100 % til side for en lille. Jeg har selv to katte, som var min kærestes ide, (Jeg tror han foreslog det for at få mine tanker væk fra en baby) hvilket bare har givet mig endnu mere blod på tanden!
Det er heller ikke så meget det at skulle vente måske 3-4 år på at han siger han er klar, men frygten for at han aldrig bliver det. 
Og jeg ville da godt kunne tage et år fra uddannelse, for at få mit barn, men det ville bare være nemmere for os begge (tror jeg) at jeg gjorde det inden jeg startede på noget nyt, for også at være sikker på det var et jeg ville osv. 

babyklar skriver:

Jeg er en ung pige på 19 år, som ønsker sig en lille en mere end noget andet. Jeg går i øjeblikket i 3.g som jeg afslutter her til sommer. Jeg har været sammen med min kæreste i lidt over 3 år nu, og vi har boet sammen i halvandet. jeg har flere gange prøvet at "overtale" min kæreste til at få en lille en når jeg er færdig med skolen, og så tage et sabat + et barsels år og derefter fortsætte min uddannelse. Han er i øjeblikket også studerende, og burde være færdig i 2015. Til at starte med sagde han at han utrolig gerne ville have børn, men har nu sagt til mig at han ikke ved om han overhoved vil have børn, men at vi kan snakke om det, om ca. 4 år. Jeg har virkelig ønsket mig et barn i et par år nu, men har valgt at se lidt realistisk på det, men nu føler jeg bare ikke jeg kan vente mere! Jeg synes heller ikke det er fair at jeg skal tage orlog midt i min uddannelse, fordi han vil være færdig med sin først. Jeg ønsker mig virkelig sindsygt højt at få et barn ALLER SENEST  når jeg er 25.
Jeg har altid ønsket mig at blive ung mor, og det kilder overalt i kroppen når jeg ser en lille bebs. 
Men som jeg sagde til min kæreste vil jeg ikke vente 5 år på at han siger han ikke vil have en lille en, derfor vil jeg gerne vide det nu, for ellers vil det ødelægge min drøm om at blive ung mor. 
Kender flere der sagtens kan få økonomi og det hele til at hænge sammen, men min kæreste føler jeg lidt bruger det som en undskyldning? 
Jeg har det sådan at det eneste jeg ved jeg vil med mit liv er at blive mor. For mig er det virkelig meningen med livet!
Jeg har virkelig ingen ide om hvad jeg skal gøre! Jeg elsker ham utrolig højt, men ønsker ikke at ende barnløs! 

Hej med dig!

 

Jeg har stået i NØJAGTIGT samme situation, men heldigvis ændrede han mening og jeg er nu gravid.. Du kan skrive en privat besked hvis det, så kan vi snakke sammen