Skal have en abort på mandag. Hjælp? :(

1Wish skriver:

Puha det er heller ikke en sjov situation Men ville også råde dig til at få din datter passet, og så skal der helst være en hos dig, i 12-24 timer efter indgrebet, da man ikke er på toppen og kan have smerter.  Hvor langt er du henne?

En medicinsk abort ville jeg sige, måske kan være hårdere fordi man er vågen og en del af det hele og bløder også mere efterfølgende, hvor en kirugisk abort, sker under bedøvelse og når man kommer til sig selv igen er det hele overstået og man bløder mindre. Udover det er det "kun" én ud af tusind hvor der opstår komplikationer, og hvis det sker har lægerne mulighed for at "reparere" dette under selve indgrebet.

Jeg har besluttet at jeg tager over til mine bedsteforældre og er mens jeg skal abortere, og så henter de min datter. Derefter må vi se om hun skal overnatte der, eller om det er nogenlunde overstået.

Je har selv tænkt meget på en kigurisk, men for mig bliver det en alt for stor indgriben, hvis jeg skal indlægges, ligges i narkoste osv for at få det fjernet. Hmm. Hvis du forstår?! Narkose er for mig, når der skal ske noget STORT, men jeg ønsker ikke det her skal være noget stort.. Ja, det er lidt svært at forklare!

An&Jo skriver:

Jeg ville få mit barn afsat..

Nu fik jeg selv kirurgisk, men jeg er meget glad for at jeg ikke lige med det samme vendte hjem til min dreng dengang, men at jeg havde et par dage til at komme mig..

Med en medicinsk mener jeg går over et par dage, og man kan risikere at få ret ondt, så ja jeg ville klart få barnet afsted i et par dage..

Jeg håber det går godt, og at du kommer hel ud på den anden side, jeg kender alt til det med at fravælge på grund af forkert fader, og ja det er sq aldrig sjovt, jeg tænker da også stadig en del på det især lige i tiden, men jeg kigger på mit barn og min kæreste og tænker den eneste der skal være far til mine fremtidige børn er ham jeg er sammen med nu, og ikke den båtnakke der forlod mig i 10 ende uge og aldrig har spurgt ind til noget som helst.. han ved sq ikke engang om barnet er blevet fjernet eller noget..

Ja okay, så kender du jo en del til det. I mit tilfælde ved min eks dog ikke noget om det her, og ønsker heller ikke han skal vide det.

Men ja, jeg vælger en medicinsk og føler mig ok omkring det.

Det værste lige nu er tanken om at fjerne noget der vokser INDE i MIG og noget som ikke selv har valgt at sidde der, men som er kommet derop fordi dens mor og far var tåbelige!

Jeg har det rædselsfuldt med tanken om det der skal ske! Virkelig! Men som du siger, ønsker jeg kun at det er min nuværende kæreste/min datters far der skal være far til ALLE mine børn, og jeg ved ikke om jeg vil tage chancen, og tager jeg chancen mister jeg min kæreste, for han vil selvfølgelig ikke gå og se min vokse når han ikke kan være glad. HVIS det er min eks der er faderen, vil barnet også blive mørkt, og det er fuldstændig modsætningen af min datter og kæreste, så han vil jo altid blive mindet om eksen osv. Så...der er ikke anden udvej, selvom jeg gruger for mandag!

Ciss skriver:

Jeg har ikke prøvet det selv, men jeg har forstået fra andre, at den medicinske abort går over flere dage. Det er jo en slags efterlignet naturlig abort, og kroppen bruger lidt tid på processen.

Så jeg anbefaler ligesom de andre at du finder nogen andre, som kan passe din datter imens. Det er jo ikke så let at forudsige lige, hvordan du kommer til at føle dig.

Lykke til med det hele.

Tak for dine ord! Jeg har valgt at tage pillerne ved mine bedsteforældre, så jeg er der imens, og så henter de min datter og derefter ser vi hvordan jeg har det!

Noneother skriver:

Jeg ved intet om abort så der kan jeg ikke råde dig, men det med forskellige fædre ved jeg til gengæld lidt om..

-og nu hvor du siger at du jo faktisk IKKE ønsker det, ville jeg bare sige at hvis der fx. er gået 10-12 dage imellem at du har været sammen med disse mænd (og du har datoerne for dette), så kan de med meget stor sikkerhed fastslå hvornår du er blevet gravid, og altså hvem der er faderen, ved en simpel scanning, da fostre gror ens i den første lange periode.

Jeg ved s´følig ikke om du allerede ved det, men ja. Nu ved du det i hvert fald, og så har du muligheden for at undersøge det.

Ligegyldigt hvad så Det er ikke en sjov situation at stå i.

 

Jeg har datoerne på det, og der er blot 6/7 dage imellem de mulige fædre

Jeg spurgte lægen som mente det er min kæreste der er faderen, men hun ville ikke sige 100% Pga sædens holdbarhed og at det ikke var sikkert min ægløsning præcist faldt på den dag vi regnede ud.

Hvis nogen kunne garantere mig 100% sikkerhed, så var der ingen tvivl, men indtil nu har ingen kunnet sige 100% hvis barn det er..

Som jeg læser det, så får du en abort kun for din kærestes skyld og det synes jeg ikke er i orden.

Jeg tror du gerne vil beholde barnet, og synes derfor du skal revurdere din beslutning.

Doffie skriver:

Som jeg læser det, så får du en abort kun for din kærestes skyld og det synes jeg ikke er i orden.

Jeg tror du gerne vil beholde barnet, og synes derfor du skal revurdere din beslutning.

I øjeblikket føler jeg også, at jeg gør det for hans skyld! Men i bund og grund gør jeg det jo for VORES skyld.

Jeg har én gang sat et barn i verden som på det tidspunkt, ikke var ønsket (Det ER hun nu, misforstå mig ikke) Men et eller adet sted ønsker jeg jo også, at jeg skal have et barn som vi sammen kan glæde os over, og som vi begge kan se på, med kærlighed i øjenene, fra den dag testen viser positiv.

Denne graviditet vil blive set skævt til hele vejen igennem, og jeg ville miste min kæreste og det ønsker jeg ikke.

Jeg ønsker en fremtid med ham, vores datter og fremtidige flere fælles børn og med chancer for, at dette barn ikke er hans, tør vi/han ikke løbe den risiko (som jeg jo i bund og grund er enig med ham i).

Men nej, jeg er ikke klar til at miste det foster jeg bære under mit hjerte, men jeg SKAL være klar, og DET er svært!

Det lyder til at du udelukkende får denne abort fordi at Odin kæreste ikke vil være sammehamed dig hvis du vælger dit barn til .. 

en anden ting jeg måske bliver lidt fotarreget over, er at du ikke vælger at inddrage den anden mulige far.. Det synes jeg ærlig talt du skylder ham og barnet som måske er hans .... 

Hvad hvis han ønsker det ? 

Hvordan ville du have det hvis han en dag finder ud at aborten, og bebrejder dig (som han er i din fulde ret til) for hans mulige barns død.? 

I har uanset været to om det her , så synes ikke det er fair i undlader at inddrage ham i det ... 

hvorfor mener du ikke han har ret til at være en del af beslutningen ? 

i år 2007 fik jeg lavet en abort fordi min eks kæreste ikke ville have et barn, han var rasende (jeg var på p-piller) da jeg fortalte ham jeg var gravid. jeg ville så gerne have haft det barn, men alle de ting han fortalte om hvis jeg fik et barn, at tiden ikke var god, øknomien osv. Så jeg fik en medicinsk abort, og hvor havde jeg ondt, ikke for at skræmme, men det gjorde virkelig ondt. de væreste mens smerter nogensinde. jeg brækkede mig virkelig efter følgende. i dag sidder jeg i den situration at jeg ikke er blevet gravid med min nye kæreste igennem 2 år. Det tog rigtig lang tid at komme over, og tænker ofte over hvad nu hvis jeg aldrig bliver gravid igen. Det er det største ønske i mit liv. Min nuværene kæreste og jeg er begyndt i behandling. Så håber. Well det jeg prøver at sige er. Gør det ikke for andres skyld, kun din egen.. Jeg havde gjort det om. 

Lahn11 skriver:

Det lyder til at du udelukkende får denne abort fordi at Odin kæreste ikke vil være sammehamed dig hvis du vælger dit barn til .. 

en anden ting jeg måske bliver lidt fotarreget over, er at du ikke vælger at inddrage den anden mulige far.. Det synes jeg ærlig talt du skylder ham og barnet som måske er hans .... 

Hvad hvis han ønsker det ? 

Hvordan ville du have det hvis han en dag finder ud at aborten, og bebrejder dig (som han er i din fulde ret til) for hans mulige barns død.? 

I har uanset været to om det her , så synes ikke det er fair i undlader at inddrage ham i det ... 

hvorfor mener du ikke han har ret til at være en del af beslutningen ? 

Jah, man kan vel godt sige at jeg gør det for hans skyld, men som skrevet hør jeg det for VORES skyld! Men lige nu synes jeg bare det er rigtig svært, selv om jeg i bund og grund godt ved, at det ER det bedste for os! 

Jeg fortæller ham det ikke af mange grunde. - grunde som jeg ikke kan skrive om her, men tro mig, kendte idem, ville i kunne følge mig..

Anonym skriver:

Jah, man kan vel godt sige at jeg gør det for hans skyld, men som skrevet hør jeg det for VORES skyld! Men lige nu synes jeg bare det er rigtig svært, selv om jeg i bund og grund godt ved, at det ER det bedste for os! 

Jeg fortæller ham det ikke af mange grunde. - grunde som jeg ikke kan skrive om her, men tro mig, kendte idem, ville i kunne følge mig..

hmm.. 

gør det for jers skyld ? 

det bedste for hvem ? dit forhold? barnet i din mave? din kæreste? din datter? 

man skal selvf. ikke have et barn man ikke øsnker, men er du nu sikker på at du ikke vil fortryde dette valg ? 

hvad hvis du ikke vil kunne få flere børn ? vil du da heller ikke fortryde? 

har selv sat et barn i verdenen som bio far ikke øsnkede, jeg valgte barnet, fik samme valg som dig, jeg valgte mit barn, og når jeg ser på hende idag, kan jeg intet andet end hade den mand som ønskede hende død, ønskede hun havde været en plet på lagnet.. er du sikker på disse følelser ikke kommer til udtryk når du har "født" det døde barn? 

vil du ikke bebrejde din kæreste ? 

siger bare du skal IKKE gøre det for nogen som helst andre end DIG SELV ! gør man det, så kommer man med 100% sikkerhed til at fortryde det, og så er det ikke sikkert du fungere som mor eller kæreste ... 

man vil altid (hvis man ikke går 110% ind i det, komme til at savne det barn der var, og undre sig, er det en dreng, en pige, har den min øjenfarve osv. 

har aldrig forstået den der med at en mand er vigtigere end det liv der er under ens hjerte, og med dine udtalelser, så tror jeg du kommer til at få det RIGTIG hårdt med det her .. håber du tænker dig RIGTIG godt om inden du gennemføre det her .. 

tænk dig rigtig godt om, når pillerne er taget, så er det for sent at ombestemme sig, så kommer formentlig det hårdeste psykiske og fysiske du nogensinde har oplevet .. 

håber inderligt at du kun gør det for dig selv..