Skal have en abort på mandag. Hjælp? :(

Jeg vil ikke forsøge at påvirke din beslutning på nogen måde, det er dit valg, og KUN dit.

Det jeg vil sige er, at en kirurgisk abort er hurtigt overstået, og man mærker ingenting. Der kan dog opstå visse komplikationer, som kan gøre det svært at blive gravid senere.

Den medicinske abort gør p.... ondt, men er overstået efter nogle timer. Du kan dog ikke regne med at de første piller virker, så det kan være det tager lidt længere tid end beregnet. Der skal være en voksen til at holde øje med dig, og du er ikke i stand til at holde øje med et barn.

Håber at det går nogenlunde nemt og hurtigt for dig

Hej, jeg havde desværre en mola-graviditet, som betød jeg skulle have en abort for at fjerne graviditetsækken. Jeg fik en medicinsabort, hvilket var meget smertefuld og havde faktisk veer  i en del dage. Så hvis jeg stod i din situation ville jeg få pasning Kh og held og lykke

Anonym skriver:

Hej alle.

Sagen er den, at jeg på mandag skal in dpå sygehuset og have foretaget en medicinsk abort. Jeg vælger denne metode, fordi lægen har sagt, at det var den måde jeg risikerede mindst komplikationer ved. (Selv om jeg KAN ende ud med en udskrabning)Og det er egentlig også denne metode jeg gerne selv vil have.

Men jeg aner ikke hvad jeg går ind til.

Skal jeg få afsat min datter den dag og måske den næstkommende dag? Hvad synes i jeg skal vide?

Jeg er simpelthen så nede over det, men jeg har ingen anden mulighed.

Jeg har to muligheder for hvem faderen kan være, enten min datters far eller min eks som jeg havde i to mdr. Jeg er sammen med min datters far igen, og med dette barn hvor det er usikkert om det kan være eksen der er faderen, tør jeg/vi ikke tage chancen, men F*** hvor gør det ondt indeni, for jeg ømsker jo egentlig dette barn, nu hvor jeg ER blevet gravid.

Jeg har rigtig svært ved, at fjerne et barn der tilsyneladende har det godt. Jeg har svært ved, at skulle se igennem mine egne grænser, og hvad jeg vil kunne leve med. Jeg er slet ikke sikker på noget som helst og vil faktisk slet ikke have en abort, men jeg føler jeg SKAL hvis jeg skal tænke på min datter, min kæreste og mine fremtid. Hvis det viste sig, at barnets far er min eks, ville det v.re en katastrofe!!

Puha, jeg SKAL men jeg er ikke sikker på jeg KAN!!

jeg ved godt, at jeg selv er skyld i det og at jeg bare kunne have tænkt mig om, og tro mig; jeg ville ændre det på stedet hvis jeg kunne. Det er jo bare ikke en mulighed! Så ingen slag i bøtten, taj

Har stået i din situation, væretSAP meget i tvivl, gjort det for andres skyld, ikke min.... Idag, 6 år senere..... Har det af helvedes til med det.... 

Kan ik tilgive miog selv for at ha gennemført en abort! 

Der går ik en dag hvor jeg ik tænker på det, selvom jeg har to fantastiske piger nu. Men tænk dig om.,,, 

Du skal gå gennem aborten

Det er din krop, din psyke osv

Når det er gjort er der ingen vej tilbage, og når du er i tvivl .... Så er det jo ik dig ønske...???? 

Er din kæreste værd at samle på når han beder dig gå dette her igennem?????