Årh hvad ville i gøre i vores sted? :'( (angst amstaff)

Puhha  til dig.

Jeg mener ikke at hunden har et værdigt liv som det står nu og jeg mener ikke hunde har et værdigt liv på medicin resten af livet.

Samt det er risiko for hun bider. Jeg havde valgt at få hende aflivet, selvom det er gør ondt i ens hjerte.

Men håber I vælger den rigtig løsning for jer alle sammen.

Jeg sagde også farvel til en dejlig schæfer tæve sidste år pga. HD, da jeg ikke mente hun skulle igennem en operation og medicin resten af livet.  det knuser ens hjerte.

Hej.

 Til dig. Sikke et svært valg

Men jeg vil alligevel komme med det valg, jeg havde truffet, hvis det var mig...

Jeg ville få hunden aflivet. Dette pga hun er angst. Og jeg stoler ikke på en angst hund. Den vil bide før eller siden. Og hvis det kun går én vej, så går det desværre kun den forkerte vej.

 til dig...

Hvad angår dyr er vi mennesker på nogen punkt meget egoistiske, for ofte lader personer som ELSKER deres dyr, dyret leve i et sand helved indtil dyret selv giver op....

du skal ikke tænke på at i mister hende hvis i afliver hende, du skal tænke på du har taget det mest rigtige valg for HENDE, ikke for dig, ikke for din familie...

jeg bliver stadig gal på min far fordi han lod vores hund leve for længe, men HAN kunne ikke bære at aflive hende, og derfor var det bedre at hun havde et svigtende bagparti (hendes bagben forsvandt under hende nogen gange) og hun måtte bæres op og ned af trapper...

tænk på hvis det var dig, ville du holdes i live, og være så angst resten af dit liv? Ville du medicinerer, med risiko på at skulle være indlagt på den lukkede resten af dit liv?? Eller ville du bare helst have nogen gav dig en pille så du aldrig vågnede....

held og lykke med det, og tænk på hvad der er værdigt for hunden, og ikke hvad i ønsker

Anonym skriver:

Jeg er anonym da vi endnu ikke har taget nogen beslutning og fordi jeg er vildt splittet..
Jeg beder venligst om respekt omkring emnet at det er en af "liste" hundene..
Men vi har den her hund som er snart 8 år gammel.. Vi fik den som 1 årig hvor den ikke havde haft noget godt liv indtil dag. Den har altid været meget følsom pga det.. efter nogle år begyndte den være bange for fyrværkeri.. vi har prøvet med en masse ideer dyrelægen og en adfærds ekspert har givet os.. intet har hjulpet.. de sidste to år er det blevet værre og værre! Hun er nu bange for alle høje lyde, brag, skud (vi bor på landet - jagt), det kan være folk som taber noget, eller hvad som helst.. Når hun så bliver bange er hun ikke til at få ud af angsten, der kan gå lang tid.. hune gemmer sig hvis vi er hjemme og hvis vi er på tur vil hun bare tilbage af den vej vi er kommet.. Selv hendes ynglings lege, mad ja hvad som helts kan ikke få hende ud over angsten.. Nogle dage vil hun slet ikke ud og gå tur og man må slæbe hende med. Andre dage kan man køre i skoven og hun vil bare ikke ud af bilen
Men var så ved dyrelægen idag for at høre om man kan få noget medicin til hende. De havde så helt tilfældigvis en hundeadfærds terepeut der som lige ville snakke med mig.. vi snakkede LÆNGE og Hun sagde der var 3 valg muligheder.. Enten lade hende leve det liv hun har nu, som jo ikke er værdig for en hund hvor de er meningen de skal røre sig og have det godt.. Den anden mulighed var medicinering. Det kan fjerne problemet. MEN det fjerner også den "stop klods" i hjernen som siger at hun ikke skal angribe andre hunde. Hun har i forvejen vist tænder/knurret og rejst børster af mig og vores datter. Så jeg er ærlig talt bange hvis den stop klods bliver fjernet  Derudover vil det koste 800 første måned og 500 kr rensten af hendes liv.
Eller hun kan blive aflivet
Jeg synes der er ulemper ved det hele  Liv som nu er ikke værdigt, liv på medicin tør jeg ikke tage risikoen med. Og hvis hun skal aflives mister vi hende jo
Hvad ville i gøre i mit sted...?

 

Uanset race af hund der levede det liv, ville jeg være nødsaget til at få hende aflivet. Det er jo ikke i denne forbindelse hvad mit behov er, men hundens og hun virker ikke som om n har et trygt liv med alt dett der går hende bange. Så jeg ville lade hende krydse Regnbuebroen og ønske hende god leg deroppe. 

Forstår godt du er splittet, men hvad er livet værd for hende i det lange løb.. Stop mens legen er god og ønsk hende god rejse, imens I kan. 

Anonym skriver:

Jeg er anonym da vi endnu ikke har taget nogen beslutning og fordi jeg er vildt splittet..
Jeg beder venligst om respekt omkring emnet at det er en af "liste" hundene..
Men vi har den her hund som er snart 8 år gammel.. Vi fik den som 1 årig hvor den ikke havde haft noget godt liv indtil dag. Den har altid været meget følsom pga det.. efter nogle år begyndte den være bange for fyrværkeri.. vi har prøvet med en masse ideer dyrelægen og en adfærds ekspert har givet os.. intet har hjulpet.. de sidste to år er det blevet værre og værre! Hun er nu bange for alle høje lyde, brag, skud (vi bor på landet - jagt), det kan være folk som taber noget, eller hvad som helst.. Når hun så bliver bange er hun ikke til at få ud af angsten, der kan gå lang tid.. hune gemmer sig hvis vi er hjemme og hvis vi er på tur vil hun bare tilbage af den vej vi er kommet.. Selv hendes ynglings lege, mad ja hvad som helts kan ikke få hende ud over angsten.. Nogle dage vil hun slet ikke ud og gå tur og man må slæbe hende med. Andre dage kan man køre i skoven og hun vil bare ikke ud af bilen
Men var så ved dyrelægen idag for at høre om man kan få noget medicin til hende. De havde så helt tilfældigvis en hundeadfærds terepeut der som lige ville snakke med mig.. vi snakkede LÆNGE og Hun sagde der var 3 valg muligheder.. Enten lade hende leve det liv hun har nu, som jo ikke er værdig for en hund hvor de er meningen de skal røre sig og have det godt.. Den anden mulighed var medicinering. Det kan fjerne problemet. MEN det fjerner også den "stop klods" i hjernen som siger at hun ikke skal angribe andre hunde. Hun har i forvejen vist tænder/knurret og rejst børster af mig og vores datter. Så jeg er ærlig talt bange hvis den stop klods bliver fjernet  Derudover vil det koste 800 første måned og 500 kr rensten af hendes liv.
Eller hun kan blive aflivet
Jeg synes der er ulemper ved det hele  Liv som nu er ikke værdigt, liv på medicin tør jeg ikke tage risikoen med. Og hvis hun skal aflives mister vi hende jo
Hvad ville i gøre i mit sted...?

vi havde en hund, der led af angst, det blev værre og værre - og vi måtte til sidst aflive hende, det var SÅ hårdt, men det var altså det bedste for hende, fordi hun havde det bare ikke godt til sidst, på trods af hun kun var 3 år da hun blev aflivet

Anonym skriver:

Jeg er anonym da vi endnu ikke har taget nogen beslutning og fordi jeg er vildt splittet..
Jeg beder venligst om respekt omkring emnet at det er en af "liste" hundene..
Men vi har den her hund som er snart 8 år gammel.. Vi fik den som 1 årig hvor den ikke havde haft noget godt liv indtil dag. Den har altid været meget følsom pga det.. efter nogle år begyndte den være bange for fyrværkeri.. vi har prøvet med en masse ideer dyrelægen og en adfærds ekspert har givet os.. intet har hjulpet.. de sidste to år er det blevet værre og værre! Hun er nu bange for alle høje lyde, brag, skud (vi bor på landet - jagt), det kan være folk som taber noget, eller hvad som helst.. Når hun så bliver bange er hun ikke til at få ud af angsten, der kan gå lang tid.. hune gemmer sig hvis vi er hjemme og hvis vi er på tur vil hun bare tilbage af den vej vi er kommet.. Selv hendes ynglings lege, mad ja hvad som helts kan ikke få hende ud over angsten.. Nogle dage vil hun slet ikke ud og gå tur og man må slæbe hende med. Andre dage kan man køre i skoven og hun vil bare ikke ud af bilen
Men var så ved dyrelægen idag for at høre om man kan få noget medicin til hende. De havde så helt tilfældigvis en hundeadfærds terepeut der som lige ville snakke med mig.. vi snakkede LÆNGE og Hun sagde der var 3 valg muligheder.. Enten lade hende leve det liv hun har nu, som jo ikke er værdig for en hund hvor de er meningen de skal røre sig og have det godt.. Den anden mulighed var medicinering. Det kan fjerne problemet. MEN det fjerner også den "stop klods" i hjernen som siger at hun ikke skal angribe andre hunde. Hun har i forvejen vist tænder/knurret og rejst børster af mig og vores datter. Så jeg er ærlig talt bange hvis den stop klods bliver fjernet  Derudover vil det koste 800 første måned og 500 kr rensten af hendes liv.
Eller hun kan blive aflivet
Jeg synes der er ulemper ved det hele  Liv som nu er ikke værdigt, liv på medicin tør jeg ikke tage risikoen med. Og hvis hun skal aflives mister vi hende jo
Hvad ville i gøre i mit sted...?

Jeg ville uden tvivl få hunden aflivet.

Jeg kan slet ikke forstå problemet. Selvfølgelig er det et smertefuldt valg, men så er den heller ikke længere.

De to alternativer er jo ikke gangbare. Overhovedet.

VIPpigen skriver:

Hvad angår dyr er vi mennesker på nogen punkt meget egoistiske, for ofte lader personer som ELSKER deres dyr, dyret leve i et sand helved indtil dyret selv giver op....

du skal ikke tænke på at i mister hende hvis i afliver hende, du skal tænke på du har taget det mest rigtige valg for HENDE, ikke for dig, ikke for din familie...

jeg bliver stadig gal på min far fordi han lod vores hund leve for længe, men HAN kunne ikke bære at aflive hende, og derfor var det bedre at hun havde et svigtende bagparti (hendes bagben forsvandt under hende nogen gange) og hun måtte bæres op og ned af trapper...

tænk på hvis det var dig, ville du holdes i live, og være så angst resten af dit liv? Ville du medicinerer, med risiko på at skulle være indlagt på den lukkede resten af dit liv?? Eller ville du bare helst have nogen gav dig en pille så du aldrig vågnede....

held og lykke med det, og tænk på hvad der er værdigt for hunden, og ikke hvad i ønsker

jeg blev sgu lidt harm, da jeg læste dette svar! du kan jo ikke sammenligne en psykisk lidelse, med fysiske lidelser, såsom at lade en hun gå med ulidelig/kroniske smerter i bagparti (i har jo nok været ved dyrlæge og fået at vide at der intet var at gøre).

Citat:
"tænk på hvis det var dig, ville du holdes i live, og være så angst resten af dit liv? Ville du medicinerer, med risiko på at skulle være indlagt på den lukkede resten af dit liv?? Eller ville du bare helst have nogen gav dig en pille så du aldrig vågnede...." Citat slut!

Jeg har for 3 år siden fået sygdommen stress derpå angst. Det var forfærdeligt og syntes egentlig at det ofte var nemmere at være død end levende (og skal siges, at jeg aldrig har haft selvmordstanker, ville bare ud af det) Det var hårdt, gjorde ondt og stolede på dem der var mig nær til at støtte og hjælpe.
Som svar på dine spørgsmål: JA jeg ville holdes i live! og du kan da ikke vide om man er angst resten af livet????? det kan ofte helbredes,... også for dyr! Indlagt på den "lukkede", har jeg aldrig været.. kender du til psykiatri og hvornår man bliver tvangsindlagt?? gør man altså bare ikke lige af at have sygdommen "angst"!!

jeg er gået fra at have angstanfald hver dag, til at have dem max 1 gang pr. måned, hvor jeg så får et minimum af medicin. Og har mht. dette emne talt med en specialdyrlæge, der siger at hunde også ofte kan komme ud af dette problem, med samme odds som mennesker, hvis de får den rette behandling. Ikke dermed sagt at, "trådens ejer" skal lade hunden leve( er bestemt hendes valg, og hun tager helt sikkert det bedste for hende og hendes familie) , men at du skal passe på hvad du ytrer dig om, hvis du intet har at have det i, når du udtaler dig om mennesker med angst!


Anita

Hun har jo haft et godt og langt hundeliv hos jer så jeg ville gøre det jeg føler mest for, og så gøre det med god samvittighed. Uanset hvad du vælger bliver du hverken et bedre eller dårligere menneske af den grund.

Anonym skriver:

Jeg er anonym da vi endnu ikke har taget nogen beslutning og fordi jeg er vildt splittet..
Jeg beder venligst om respekt omkring emnet at det er en af "liste" hundene..
Men vi har den her hund som er snart 8 år gammel.. Vi fik den som 1 årig hvor den ikke havde haft noget godt liv indtil dag. Den har altid været meget følsom pga det.. efter nogle år begyndte den være bange for fyrværkeri.. vi har prøvet med en masse ideer dyrelægen og en adfærds ekspert har givet os.. intet har hjulpet.. de sidste to år er det blevet værre og værre! Hun er nu bange for alle høje lyde, brag, skud (vi bor på landet - jagt), det kan være folk som taber noget, eller hvad som helst.. Når hun så bliver bange er hun ikke til at få ud af angsten, der kan gå lang tid.. hune gemmer sig hvis vi er hjemme og hvis vi er på tur vil hun bare tilbage af den vej vi er kommet.. Selv hendes ynglings lege, mad ja hvad som helts kan ikke få hende ud over angsten.. Nogle dage vil hun slet ikke ud og gå tur og man må slæbe hende med. Andre dage kan man køre i skoven og hun vil bare ikke ud af bilen
Men var så ved dyrelægen idag for at høre om man kan få noget medicin til hende. De havde så helt tilfældigvis en hundeadfærds terepeut der som lige ville snakke med mig.. vi snakkede LÆNGE og Hun sagde der var 3 valg muligheder.. Enten lade hende leve det liv hun har nu, som jo ikke er værdig for en hund hvor de er meningen de skal røre sig og have det godt.. Den anden mulighed var medicinering. Det kan fjerne problemet. MEN det fjerner også den "stop klods" i hjernen som siger at hun ikke skal angribe andre hunde. Hun har i forvejen vist tænder/knurret og rejst børster af mig og vores datter. Så jeg er ærlig talt bange hvis den stop klods bliver fjernet  Derudover vil det koste 800 første måned og 500 kr rensten af hendes liv.
Eller hun kan blive aflivet
Jeg synes der er ulemper ved det hele  Liv som nu er ikke værdigt, liv på medicin tør jeg ikke tage risikoen med. Og hvis hun skal aflives mister vi hende jo
Hvad ville i gøre i mit sted...?

Ærlig talt tror jeg faktisk jeg ville give hunden fred.

Jeg ved godt det er barsk at sige, men det er næsten synd at trække hende igennem mere.

 

Anonym skriver:

Jeg er anonym da vi endnu ikke har taget nogen beslutning og fordi jeg er vildt splittet..
Jeg beder venligst om respekt omkring emnet at det er en af "liste" hundene..
Men vi har den her hund som er snart 8 år gammel.. Vi fik den som 1 årig hvor den ikke havde haft noget godt liv indtil dag. Den har altid været meget følsom pga det.. efter nogle år begyndte den være bange for fyrværkeri.. vi har prøvet med en masse ideer dyrelægen og en adfærds ekspert har givet os.. intet har hjulpet.. de sidste to år er det blevet værre og værre! Hun er nu bange for alle høje lyde, brag, skud (vi bor på landet - jagt), det kan være folk som taber noget, eller hvad som helst.. Når hun så bliver bange er hun ikke til at få ud af angsten, der kan gå lang tid.. hune gemmer sig hvis vi er hjemme og hvis vi er på tur vil hun bare tilbage af den vej vi er kommet.. Selv hendes ynglings lege, mad ja hvad som helts kan ikke få hende ud over angsten.. Nogle dage vil hun slet ikke ud og gå tur og man må slæbe hende med. Andre dage kan man køre i skoven og hun vil bare ikke ud af bilen
Men var så ved dyrelægen idag for at høre om man kan få noget medicin til hende. De havde så helt tilfældigvis en hundeadfærds terepeut der som lige ville snakke med mig.. vi snakkede LÆNGE og Hun sagde der var 3 valg muligheder.. Enten lade hende leve det liv hun har nu, som jo ikke er værdig for en hund hvor de er meningen de skal røre sig og have det godt.. Den anden mulighed var medicinering. Det kan fjerne problemet. MEN det fjerner også den "stop klods" i hjernen som siger at hun ikke skal angribe andre hunde. Hun har i forvejen vist tænder/knurret og rejst børster af mig og vores datter. Så jeg er ærlig talt bange hvis den stop klods bliver fjernet  Derudover vil det koste 800 første måned og 500 kr rensten af hendes liv.
Eller hun kan blive aflivet
Jeg synes der er ulemper ved det hele  Liv som nu er ikke værdigt, liv på medicin tør jeg ikke tage risikoen med. Og hvis hun skal aflives mister vi hende jo
Hvad ville i gøre i mit sted...?

Var det MIN hund havde jeg forsøgt med medicinering.
Jeg ville aldrig tage livet fra min hund uden at vide det absolut er det eneste og bedste at gøre.

Medicinen kan hjælpe den til et godt og værdigt liv, og HVIS det ikke hjalp kunne man tage beslutning om aflivning derefter.

Jeg har selv en liste hund så jeg kan udemærket sætte mig ind i situationen.