Årh hvad ville i gøre i vores sted? :'( (angst amstaff)

Jeg er anonym da vi endnu ikke har taget nogen beslutning og fordi jeg er vildt splittet..
Jeg beder venligst om respekt omkring emnet at det er en af "liste" hundene..
Men vi har den her hund som er snart 8 år gammel.. Vi fik den som 1 årig hvor den ikke havde haft noget godt liv indtil dag. Den har altid været meget følsom pga det.. efter nogle år begyndte den være bange for fyrværkeri.. vi har prøvet med en masse ideer dyrelægen og en adfærds ekspert har givet os.. intet har hjulpet.. de sidste to år er det blevet værre og værre! Hun er nu bange for alle høje lyde, brag, skud (vi bor på landet - jagt), det kan være folk som taber noget, eller hvad som helst.. Når hun så bliver bange er hun ikke til at få ud af angsten, der kan gå lang tid.. hune gemmer sig hvis vi er hjemme og hvis vi er på tur vil hun bare tilbage af den vej vi er kommet.. Selv hendes ynglings lege, mad ja hvad som helts kan ikke få hende ud over angsten.. Nogle dage vil hun slet ikke ud og gå tur og man må slæbe hende med. Andre dage kan man køre i skoven og hun vil bare ikke ud af bilen
Men var så ved dyrelægen idag for at høre om man kan få noget medicin til hende. De havde så helt tilfældigvis en hundeadfærds terepeut der som lige ville snakke med mig.. vi snakkede LÆNGE og Hun sagde der var 3 valg muligheder.. Enten lade hende leve det liv hun har nu, som jo ikke er værdig for en hund hvor de er meningen de skal røre sig og have det godt.. Den anden mulighed var medicinering. Det kan fjerne problemet. MEN det fjerner også den "stop klods" i hjernen som siger at hun ikke skal angribe andre hunde. Hun har i forvejen vist tænder/knurret og rejst børster af mig og vores datter. Så jeg er ærlig talt bange hvis den stop klods bliver fjernet  Derudover vil det koste 800 første måned og 500 kr rensten af hendes liv.
Eller hun kan blive aflivet
Jeg synes der er ulemper ved det hele  Liv som nu er ikke værdigt, liv på medicin tør jeg ikke tage risikoen med. Og hvis hun skal aflives mister vi hende jo
Hvad ville i gøre i mit sted...?

Anonym skriver:

Jeg er anonym da vi endnu ikke har taget nogen beslutning og fordi jeg er vildt splittet..
Jeg beder venligst om respekt omkring emnet at det er en af "liste" hundene..
Men vi har den her hund som er snart 8 år gammel.. Vi fik den som 1 årig hvor den ikke havde haft noget godt liv indtil dag. Den har altid været meget følsom pga det.. efter nogle år begyndte den være bange for fyrværkeri.. vi har prøvet med en masse ideer dyrelægen og en adfærds ekspert har givet os.. intet har hjulpet.. de sidste to år er det blevet værre og værre! Hun er nu bange for alle høje lyde, brag, skud (vi bor på landet - jagt), det kan være folk som taber noget, eller hvad som helst.. Når hun så bliver bange er hun ikke til at få ud af angsten, der kan gå lang tid.. hune gemmer sig hvis vi er hjemme og hvis vi er på tur vil hun bare tilbage af den vej vi er kommet.. Selv hendes ynglings lege, mad ja hvad som helts kan ikke få hende ud over angsten.. Nogle dage vil hun slet ikke ud og gå tur og man må slæbe hende med. Andre dage kan man køre i skoven og hun vil bare ikke ud af bilen
Men var så ved dyrelægen idag for at høre om man kan få noget medicin til hende. De havde så helt tilfældigvis en hundeadfærds terepeut der som lige ville snakke med mig.. vi snakkede LÆNGE og Hun sagde der var 3 valg muligheder.. Enten lade hende leve det liv hun har nu, som jo ikke er værdig for en hund hvor de er meningen de skal røre sig og have det godt.. Den anden mulighed var medicinering. Det kan fjerne problemet. MEN det fjerner også den "stop klods" i hjernen som siger at hun ikke skal angribe andre hunde. Hun har i forvejen vist tænder/knurret og rejst børster af mig og vores datter. Så jeg er ærlig talt bange hvis den stop klods bliver fjernet  Derudover vil det koste 800 første måned og 500 kr rensten af hendes liv.
Eller hun kan blive aflivet
Jeg synes der er ulemper ved det hele  Liv som nu er ikke værdigt, liv på medicin tør jeg ikke tage risikoen med. Og hvis hun skal aflives mister vi hende jo
Hvad ville i gøre i mit sted...?

Først det er ikke nemt med de små pus som man kommer til at holde så uendeligt meget af.

og jeg ved godt det ikke er BARE at aflive en hund, men... som du selv skriver det liv hunden lever i nu er ikke spor værdigt, medicin med risiko for at der kan ske noget med dig og din datter (og andre dyr) - ville jeg ikke turde, jeg tror jeg ville få den aflivet  

stort  håber du træffer den rigtige beslutning for dig selv og din hund

Problembarnet skriver:

Først det er ikke nemt med de små pus som man kommer til at holde så uendeligt meget af.

og jeg ved godt det ikke er BARE at aflive en hund, men... som du selv skriver det liv hunden lever i nu er ikke spor værdigt, medicin med risiko for at der kan ske noget med dig og din datter (og andre dyr) - ville jeg ikke turde, jeg tror jeg ville få den aflivet  

stort  håber du træffer den rigtige beslutning for dig selv og din hund

Tusind tak for svar..
Det også den beslutning jeg tænker er "bedst".. men altså det er så svært..

Jeg ville overveje aflivning hvis jeg kan se og mærke at hunden har det skidt. Det er jo ikk fair for hende hvis hun er så skræmt. Jeg har selv liste hunde.

det er så svært ikk at være egoistisk men jeg tror hun ville ha bedst af at få fred

mth1987 skriver:

Jeg ville overveje aflivning hvis jeg kan se og mærke at hunden har det skidt. Det er jo ikk fair for hende hvis hun er så skræmt. Jeg har selv liste hunde.

det er så svært ikk at være egoistisk men jeg tror hun ville ha bedst af at få fred

Ja det også min tanke.. Men er bare så trist over det.. Men tør simpelthen ikke medicinering..  og det liv hun lever nu er ikke sjovt for nogen, plus vi ikke kan ændre hendes mønster som bare bliver værre og værre..  hun har haft et hårdt første år af hendes liv hvor hun blev tæsket osv.. og dyrelægen mener at i og med hun er skadet for livet med den opstart på livet så kan man ikke gå ind og ændre det..

Anonym skriver:

Jeg er anonym da vi endnu ikke har taget nogen beslutning og fordi jeg er vildt splittet..
Jeg beder venligst om respekt omkring emnet at det er en af "liste" hundene..
Men vi har den her hund som er snart 8 år gammel.. Vi fik den som 1 årig hvor den ikke havde haft noget godt liv indtil dag. Den har altid været meget følsom pga det.. efter nogle år begyndte den være bange for fyrværkeri.. vi har prøvet med en masse ideer dyrelægen og en adfærds ekspert har givet os.. intet har hjulpet.. de sidste to år er det blevet værre og værre! Hun er nu bange for alle høje lyde, brag, skud (vi bor på landet - jagt), det kan være folk som taber noget, eller hvad som helst.. Når hun så bliver bange er hun ikke til at få ud af angsten, der kan gå lang tid.. hune gemmer sig hvis vi er hjemme og hvis vi er på tur vil hun bare tilbage af den vej vi er kommet.. Selv hendes ynglings lege, mad ja hvad som helts kan ikke få hende ud over angsten.. Nogle dage vil hun slet ikke ud og gå tur og man må slæbe hende med. Andre dage kan man køre i skoven og hun vil bare ikke ud af bilen
Men var så ved dyrelægen idag for at høre om man kan få noget medicin til hende. De havde så helt tilfældigvis en hundeadfærds terepeut der som lige ville snakke med mig.. vi snakkede LÆNGE og Hun sagde der var 3 valg muligheder.. Enten lade hende leve det liv hun har nu, som jo ikke er værdig for en hund hvor de er meningen de skal røre sig og have det godt.. Den anden mulighed var medicinering. Det kan fjerne problemet. MEN det fjerner også den "stop klods" i hjernen som siger at hun ikke skal angribe andre hunde. Hun har i forvejen vist tænder/knurret og rejst børster af mig og vores datter. Så jeg er ærlig talt bange hvis den stop klods bliver fjernet  Derudover vil det koste 800 første måned og 500 kr rensten af hendes liv.
Eller hun kan blive aflivet
Jeg synes der er ulemper ved det hele  Liv som nu er ikke værdigt, liv på medicin tør jeg ikke tage risikoen med. Og hvis hun skal aflives mister vi hende jo
Hvad ville i gøre i mit sted...?

Jeg synes faktisk selv du svarer på dit spørgsmål.. I kan ik lade hende leve som det er nu... Det er synd for hende og det vil højst tænkeligt tiltage og bare blive endnu værre! Medicinen er dyr og kan bringe familien i fare.. Du vil ik kunne tilgive dig selv hvis hunden pludselig sætter tænderne i barnet, og du vidste det var dig der havde taget valget om medicinering.. At aflive er nok det mest værdige at gøre for hende. Lade hende få fred og ik gå og være bange hele tiden. Vi ved jo for oz selv hvor slemt det er at være bange måske bare en times tid, og hun er det 24 timer i døgnet

At aflive et dyr er aldrig sjovt. Det er mildest talt pisse hårdt, oz selvom dyret er sygt Men at være en god dyreejer betyder oz at man skal vide hvornår det er slut. Det ville være synd at holde hende i live i det liv hun har nu, "bare" fordi det gør ondt på en selv

øv sikke et dilema du står i.

men når det er sagt tror jeg ikke selv jeg ville have svært ved at tage den beslutning.

hun lever jo ikke et værdig liv nu, hvilket jeg som ejer ikke ville kunne acceptere, du kunne give hende medicin, men så ville du aldrig kunne stole på hende og hvis hun nu knurre og viser tænder ville jeg slet ikke have den i nærhenden af mine børn.

så ud fra det du skriver så ville jeg helt sikkert vælge at få hende aflivet.

Det er svært og men lige hun har hun jo heller ikke et rigtig hundeliv

Team Putte skriver:

Jeg synes faktisk selv du svarer på dit spørgsmål.. I kan ik lade hende leve som det er nu... Det er synd for hende og det vil højst tænkeligt tiltage og bare blive endnu værre! Medicinen er dyr og kan bringe familien i fare.. Du vil ik kunne tilgive dig selv hvis hunden pludselig sætter tænderne i barnet, og du vidste det var dig der havde taget valget om medicinering.. At aflive er nok det mest værdige at gøre for hende. Lade hende få fred og ik gå og være bange hele tiden. Vi ved jo for oz selv hvor slemt det er at være bange måske bare en times tid, og hun er det 24 timer i døgnet

 

At aflive et dyr er aldrig sjovt. Det er mildest talt pisse hårdt, oz selvom dyret er sygt Men at være en god dyreejer betyder oz at man skal vide hvornår det er slut. Det ville være synd at holde hende i live i det liv hun har nu, "bare" fordi det gør ondt på en selv

Ja jeg har også taget beslutningen  Men gud det hårdt!  fordi det jo ikke 24 timer i døgnet hun har det skidt.. så man tænker har hun det ok alligevel.. men altså når hun ikke vil ud og gå så er det vigtige ligesom taget fra hendes liv..

SaNiNa skriver:

øv sikke et dilema du står i.

men når det er sagt tror jeg ikke selv jeg ville have svært ved at tage den beslutning.

hun lever jo ikke et værdig liv nu, hvilket jeg som ejer ikke ville kunne acceptere, du kunne give hende medicin, men så ville du aldrig kunne stole på hende og hvis hun nu knurre og viser tænder ville jeg slet ikke have den i nærhenden af mine børn.

så ud fra det du skriver så ville jeg helt sikkert vælge at få hende aflivet.

Det er svært og men lige hun har hun jo heller ikke et rigtig hundeliv

 

Nej det går ikke hun ikke ville være til at stole på og nej ikke fedt for hende hvis hun ikke kan lide gå ture.. så ved godt hvad løsningen er..

Anonym skriver:

Nej det går ikke hun ikke ville være til at stole på og nej ikke fedt for hende hvis hun ikke kan lide gå ture.. så ved godt hvad løsningen er..

Det er bare så svært at tage beslutningen vi trak også vores hunkat alt alt for længe hun var jo mors lille pige, men hun var så stresset af børnene til sidste at hun ikke giv i kattebakke mere.

så da dagen hvor jeg endelig kunne få mig selv til at ringe til dyrlægen kom tudede jeg hele dagen.