Hvordan skal den ud?!!!

Er jeg den eneste, der har lidt svært ved tanken om at man skal føde sit barn ud mellem benene, er ret spinkel, så kan ikke helt få det til at hænge sammen.. Slet ikke, hvis jeg skulle ende med en mother-loading stor baby.. Min svigerfamilie har været så venlige at fortælle mig de skræmmehistorier, de har med fra deres fødsler.. Så det er jo bare dejligt :-p

Hvad har I gjort jer af tanker

bubba skriver:

Er jeg den eneste, der har lidt svært ved tanken om at man skal føde sit barn ud mellem benene, er ret spinkel, så kan ikke helt få det til at hænge sammen.. Slet ikke, hvis jeg skulle ende med en mother-loading stor baby.. Min svigerfamilie har været så venlige at fortælle mig de skræmmehistorier, de har med fra deres fødsler.. Så det er jo bare dejligt :-p

Hvad har I gjort jer af tanker

Jeg er rimelig afklaret med at skulle have kejsersnit.

Jeg har en diskusprolaps, og har derudover været ude for nogle ubehagelige operationer i nærheden af skirdtet, så jeg vil tale min sag i forhold til at få foretaget kejersnit.

Der er allerede mange der har prøvet at tale mig fra det, men jeg ved heldigvis bedst selv hvad jeg har behov for

I forhold til dine bekymringer, har du så overvejet at snakke med nogle om det? (jordemoderen måske?) -Og evt. tage på nogle af de fødselskurser vi bliver tilbudt??

Håber på en naturlig fødsel denne gang. Skal snakke med lægen efter min md scanning på fredag.

Men kan de ikke "love" mig et bedre forløb, er jeg klar til kræve min ret til kejsersnit.

Men håber virkelig på en naturlig fødsel...

bubba skriver:

Er jeg den eneste, der har lidt svært ved tanken om at man skal føde sit barn ud mellem benene, er ret spinkel, så kan ikke helt få det til at hænge sammen.. Slet ikke, hvis jeg skulle ende med en mother-loading stor baby.. Min svigerfamilie har været så venlige at fortælle mig de skræmmehistorier, de har med fra deres fødsler.. Så det er jo bare dejligt :-p

Hvad har I gjort jer af tanker

Jeg glæder mig til at føde igen, men er også bange på samme tid. Men her er en god historie: Jeg havde en god fødsel, jeg blev ikke skræmt af selve det at føde, og jeg fik kun lidt lattergas. Grunden til jeg er bange er, at det gik rimelig hurtigt (6½ time fra første ve), mine veer startede med vestorm lige fra første sekund, så jeg fik aldrig en optakt, og derfor havde jeg slet ikke hovedet med i min fødsel og arbejdede dårligt med veerne og kunne ikke følge med. Derfor er jeg bange for at føde igen: Ikke pga fødslen set fra et fysiologisk synspunkt, men fordi det gerne går hurtigere anden gang, og når jeg ikke kunne følge med første gang.

Ps. Jeg fødte en dejlig stor pige på cirka 4300 gram, og har efter samtaler med veninder, haft en langt bedre fødsel en flere af dem med små babyer. Bare for at sige at stor baby ikke er lig med frygtelig fødsel..

bubba skriver:

Er jeg den eneste, der har lidt svært ved tanken om at man skal føde sit barn ud mellem benene, er ret spinkel, så kan ikke helt få det til at hænge sammen.. Slet ikke, hvis jeg skulle ende med en mother-loading stor baby.. Min svigerfamilie har været så venlige at fortælle mig de skræmmehistorier, de har med fra deres fødsler.. Så det er jo bare dejligt :-p

Hvad har I gjort jer af tanker

Neeej du er ikke den eneste :I  kan slet ikke forstille mig at jeg skal føde, og de ligger såå langt ude i fremtiden i mit hovede :I :I 

Men jeg har mere andre mærkelige tanker, på en eller andet måde har jeg prøvet at tale min kæreste fra at kome med til fødslen  selv om jeg ved at han komer med , er så skide bange for at han skal se mig , at jeg vil hade min kropp bagefter, at ingen vil lytte til mig under fødslen, at jeg ikke kan styre mig selv, at være næsten nøgen , og jeg kunne forsætte .... :I :I

Fwf skriver:

Neeej du er ikke den eneste :I  kan slet ikke forstille mig at jeg skal føde, og de ligger såå langt ude i fremtiden i mit hovede :I :I 

Men jeg har mere andre mærkelige tanker, på en eller andet måde har jeg prøvet at tale min kæreste fra at kome med til fødslen  selv om jeg ved at han komer med , er så skide bange for at han skal se mig , at jeg vil hade min kropp bagefter, at ingen vil lytte til mig under fødslen, at jeg ikke kan styre mig selv, at være næsten nøgen , og jeg kunne forsætte .... :I :I

Ved du hvad, jeg kan garantere dig at mange af de ting forsvinder af sig selv under fødslen! Du er i din krops magt, og der er slet ikke overskud til at bekymre sig om blufærdighed. Jeg her enormt blufærdig, men var splitterragende hansjørgen fra jeg ankom til FG foran kæreste, jordemoder, assistent osv. Jeg kunne ikke være mere ligeglad! Jeg havde veer, havde ondt og kunne ikke holde ud at have tøj på - Selvom jeg normalt er vildt blufærdig! Man er ikke "sig selv" på samme måde under en fødsel, man er i naturens magt, og det er egentlig både smukt og fascinerende

Tulle83 skriver:

Jeg er rimelig afklaret med at skulle have kejsersnit.

Jeg har en diskusprolaps, og har derudover været ude for nogle ubehagelige operationer i nærheden af skirdtet, så jeg vil tale min sag i forhold til at få foretaget kejersnit.

Der er allerede mange der har prøvet at tale mig fra det, men jeg ved heldigvis bedst selv hvad jeg har behov for

I forhold til dine bekymringer, har du så overvejet at snakke med nogle om det? (jordemoderen måske?) -Og evt. tage på nogle af de fødselskurser vi bliver tilbudt??

Tror faktisk også helst at  jeg vil have kejsersnit, men det er også bare fordi at der er færre risici ved kejsersnit frem for ved almindelig fødsel og så gør det mindre ondt ;-) Men som jeg så en anden skrev, så er man sikkert ligeglad med smerterne når man er 37 uger henne og egentlig bare gerne vil have sin krop tilbage :-)

Tanja Hedelund Jensen skriver:

Håber på en naturlig fødsel denne gang. Skal snakke med lægen efter min md scanning på fredag.

Men kan de ikke "love" mig et bedre forløb, er jeg klar til kræve min ret til kejsersnit.

Men håber virkelig på en naturlig fødsel...

Et bedre forløb.?

Frøken J. skriver:

Jeg glæder mig til at føde igen, men er også bange på samme tid. Men her er en god historie: Jeg havde en god fødsel, jeg blev ikke skræmt af selve det at føde, og jeg fik kun lidt lattergas. Grunden til jeg er bange er, at det gik rimelig hurtigt (6½ time fra første ve), mine veer startede med vestorm lige fra første sekund, så jeg fik aldrig en optakt, og derfor havde jeg slet ikke hovedet med i min fødsel og arbejdede dårligt med veerne og kunne ikke følge med. Derfor er jeg bange for at føde igen: Ikke pga fødslen set fra et fysiologisk synspunkt, men fordi det gerne går hurtigere anden gang, og når jeg ikke kunne følge med første gang.

Ps. Jeg fødte en dejlig stor pige på cirka 4300 gram, og har efter samtaler med veninder, haft en langt bedre fødsel en flere af dem med små babyer. Bare for at sige at stor baby ikke er lig med frygtelig fødsel..

Håber virkelig at det går så stærkt.. Men skulle lige passe at jeg er en af dem, der har veer i 48 timer og så bliver den taget ved akutkejsersnit fordi den ikke vil ud, eller et eller andet i den dur

Fwf skriver:

Neeej du er ikke den eneste :I  kan slet ikke forstille mig at jeg skal føde, og de ligger såå langt ude i fremtiden i mit hovede :I :I 

Men jeg har mere andre mærkelige tanker, på en eller andet måde har jeg prøvet at tale min kæreste fra at kome med til fødslen  selv om jeg ved at han komer med , er så skide bange for at han skal se mig , at jeg vil hade min kropp bagefter, at ingen vil lytte til mig under fødslen, at jeg ikke kan styre mig selv, at være næsten nøgen , og jeg kunne forsætte .... :I :I

Jeg tror faktisk også at man er ligeglad, når man ligger der.. Er ikke så genert mere og vil sikkert være ligeglad, så kan selvfølgelig ikke sætte mig 100% ind i dine følelser, men tror at når man ligger der, så er alt der betyder noget at føde dit barn og når det er født, så er hele verden ligemeget, for nu har du dit barn i armene.. Så tror at inden man får set sig om, så har man bukser på igen :-)