Puha det lyder bare for mig som en helt forfærdelig måde at føde på 
hvordan har du det med det?
Jeg tror jeg ville komme til at tage på ferie i Danmark omkring min termin, hvis det var måden jeg skulle føde på 
men så kommer man måske til selv at betale for fødslen?
Jeg har aldrig før hørt, om den måde at føde på, når det foregik på et hospital, men sådan er landene jo forskellige 
Har en veninde der fødte i Holland, og det er også noget anderledes end herhjemme! Der ryger man hjem lige så hurtigt, som man gør herhjemme 2. gang. Til gengæld kommer der hver dag, i den første uge, en og hjælper i hjemmet fra 8-16 de hjælper med tøjvask, rengøring, madlavning eller hvad man nu har brug for 
Øv, nu havde jeg lige skrevet et langt fint svar, men fik så trykket på et eller andet, så det hele forsvandt, så her kommer der lige et kort resumé .
Det korte svar er; nej, der er ikke andre til stede heller ikke andre kvinder når man føder på det offentlige hospital. Man ligger bare inde bag et forhæng, og ved siden af ligger alle de andre kvinder og stønner i små ”kubber” hvor der ikke er plads til andre. Der kommer som sagt en gang imellem en jordmoder ind, men hun tjekker bare hvor meget man har åbnet sig, kører engang imellem en strimmel for at tjekke barnet hjertelyd, og så går hun ellers igen
. Igen hjælp at hente der til vejrtrækning, positioner eller lign. Fødsel i vand og alle de ”nymodens” hjælpemidder anvendes heller ikke. Man kan ikke få et bad, man kan ikke gå på toilettet, man får INGEN smertelindring, intet vådt eller tørt. Man ligger der bare at styrer selv forløbet... hvis man kan det. Ikke nogen ønskefødsel
På et privathospital kan man ”leje” et værelse, og her må manden/ andre gerne være med. Men det er ikke så ligetil, når man gerne vil føde naturligt, da man jo i sagens natur ikke rigtigt kan planlægge hvornår hele showet starter
. Man skal altså - i det øjeblik, hvor man mener man er ved at være klar - til at finde ud af om privathospitalerne har kapacitet til at have én liggende, og man skal have fat i sin fødselslæge/ gynekolog, der har fulgt en i hele graviditeten og finde ud af om han kan komme... og ellers finde en anden fødselslæge. Ikke så lige til, hvis det lige pludseligt går stærkt
.
Fordelen ved private hospitaler her i Peru, er jo som sagt at man betaler sig fra at få det som man vil.
Ulempen er at de ikke altid er godt udstyret til komplikationer. Så skulle der ske noget undervejs, bliver man alligevel – huhej – overført til det offentlige hospital med større kapacitet inden for vejrtrækningsmaksiner og lign.
Grundet til at jeg første gang føde på det offentlige hospital var at vandet gik da jeg var 37+2, og barnet i princippet godt stadig kunne være problemer med vejrtrækningen, så for at minske risikoen for problemer efter fødslen, tog jeg på det offentlige sygehus med det samme.
Men alternativet ville jo, som du skriver, være at jeg tager hjem til DK, men så er jeg væk fra min mand, vores to store drenge (13 & 15) og vores lille fælles datter, der på det tidspunkt ville være 2+ i ca. 2-3 mdr. Der er jo grænser for hvor længe flyselvskabet vil have os gravide flyvende rundt og så er det igen grænser for hvor spæde småbørn de tager med ombord
.
Da det er vores sidste barn håber vi at jeg kan gå lidt tættere på termin denne gang og at vi kan tage på et privat hospital så min mand kan være med. Han har endnu ikke været til stede ved nogle af sine børns fødsler, så det er hans store drøm at komme til at opleve det denne gang. Jeg håber at det lykkedes, for ellers kender jeg godt alternativet – både for ham og for mig selv; jeg ligger alene og skriger og stønner og han står udenfor døren og ved ikke hvor han skal gøre af sig selv
.
