Hvordan skal den ud?!!!

bubba skriver:

Tror faktisk også helst at  jeg vil have kejsersnit, men det er også bare fordi at der er færre risici ved kejsersnit frem for ved almindelig fødsel og så gør det mindre ondt ;-) Men som jeg så en anden skrev, så er man sikkert ligeglad med smerterne når man er 37 uger henne og egentlig bare gerne vil have sin krop tilbage :-)

Ved ikke om der er færre risici ved kejsernsit da det jo er et kirurigsk indgreb, og tror nu nok man også har rimelig mange smaerter efterfølgende

Men vil give dig helt ret i, at man bare vil have baby ud sidst i forløbet

bubba skriver:

Tror faktisk også helst at  jeg vil have kejsersnit, men det er også bare fordi at der er færre risici ved kejsersnit frem for ved almindelig fødsel og så gør det mindre ondt ;-) Men som jeg så en anden skrev, så er man sikkert ligeglad med smerterne når man er 37 uger henne og egentlig bare gerne vil have sin krop tilbage :-)

Synes du skal se denne: http://www.tlcdanmark.dk/vod (Vælg Sarah Louises fødsler), hvis ikke du allerede havde set den - hun havde samme syn på kejsersnit som dig, før hun "blev klogere" (altså forstå mig ret, ved bare ikke lige hvordan jeg skal formulere det bedre )

Frøken J. skriver:

Jeg glæder mig til at føde igen, men er også bange på samme tid. Men her er en god historie: Jeg havde en god fødsel, jeg blev ikke skræmt af selve det at føde, og jeg fik kun lidt lattergas. Grunden til jeg er bange er, at det gik rimelig hurtigt (6½ time fra første ve), mine veer startede med vestorm lige fra første sekund, så jeg fik aldrig en optakt, og derfor havde jeg slet ikke hovedet med i min fødsel og arbejdede dårligt med veerne og kunne ikke følge med. Derfor er jeg bange for at føde igen: Ikke pga fødslen set fra et fysiologisk synspunkt, men fordi det gerne går hurtigere anden gang, og når jeg ikke kunne følge med første gang.

Ps. Jeg fødte en dejlig stor pige på cirka 4300 gram, og har efter samtaler med veninder, haft en langt bedre fødsel en flere af dem med små babyer. Bare for at sige at stor baby ikke er lig med frygtelig fødsel..

Min veninde var så bange for at føde her anden gang, da hendes første fødsel var ca. lige så hurtig som din... Hun var så bange for, at det bare ville gå endnu hurtigere... Det gjorde det ikke. Det gik faktisk langsommere, hun var meget mere med, og havde en væsentlig bedre fødsel 2. gang

Jeg alt hvad jeg kan for at du får et tilsvarende godt forløb, som min veninde fik

Til TS:

Jeg skal under ingen omstændigheder have kejsersnit, med mindre jeg eller vores baby er i fare (eller hvis baby sidder op, ellers tak til en sædefødsel) min mor havde et helt forfærdeligt forløb med KS, da hun skulle have mig... Med hensyn til smerter, så er de noget hurtigere overstået ved en fødsel end ved KS, der har mange smerter i 14 dage efter, og du må ikke løfte i ret lang tid, lidt bøvlet med en baby

Men det er jo forskelligt, om man har en grund til at ville have KS

Frøken J. skriver:

Synes du skal se denne: http://www.tlcdanmark.dk/vod (Vælg Sarah Louises fødsler), hvis ikke du allerede havde set den - hun havde samme syn på kejsersnit som dig, før hun "blev klogere" (altså forstå mig ret, ved bare ikke lige hvordan jeg skal formulere det bedre )

Jubiiiii så fik jeg set det program alligevel! Var så bitter over, at jeg ikke havde kanalen! Det reddede du lige af hjertet tak

Åhh synes godt nok det er til den ekstreme side, at rende rundt med moderkagen i 6 dage og desuden spise den

bubba skriver:

Et bedre forløb.?

Gik i stå da jeg var 8 cm åben og blev derefter fyldt med vee stimulerende i 5 timer uden at det hjalp en skid. Og så endte det med kejsersnit, hvor de havde problemer med at stoppe blødningen, så jeg midstede ca. 2 l blod.

Så vil loves at går jeg i stå denne gang, så vil jeg ikke fyldes med veestimulerende i så lang periode uden at det giver noget resultat.

Frøken J. skriver:

Ved du hvad, jeg kan garantere dig at mange af de ting forsvinder af sig selv under fødslen! Du er i din krops magt, og der er slet ikke overskud til at bekymre sig om blufærdighed. Jeg her enormt blufærdig, men var splitterragende hansjørgen fra jeg ankom til FG foran kæreste, jordemoder, assistent osv. Jeg kunne ikke være mere ligeglad! Jeg havde veer, havde ondt og kunne ikke holde ud at have tøj på - Selvom jeg normalt er vildt blufærdig! Man er ikke "sig selv" på samme måde under en fødsel, man er i naturens magt, og det er egentlig både smukt og fascinerende

Ja du har nok rætt i de, man har ikke tid at tænke på de ting og de forsvinder nok som du siger

 

bubba skriver:

Jeg tror faktisk også at man er ligeglad, når man ligger der.. Er ikke så genert mere og vil sikkert være ligeglad, så kan selvfølgelig ikke sætte mig 100% ind i dine følelser, men tror at når man ligger der, så er alt der betyder noget at føde dit barn og når det er født, så er hele verden ligemeget, for nu har du dit barn i armene.. Så tror at inden man får set sig om, så har man bukser på igen :-)

ja det har du rætt i , jeg ved endelig ikke hvorfor jeg er mere nervøs for de, en de at føde :I  

Nåhhh jaa , de må være  fantastisk , at se sit lillebarn og holde de i ens arme   har tåre i øjne ved tanken :') , 

Jeg har det lige omvendt - jeg er ræd ved tanken om at få et kejsersnit og alle de smerter en sådan operation medfører bagefter, når man bare gerne vil kigge på og holde sin lille nye baby. Og en en storesøster, der på det tidspunkt, vil være 2 år & 3 mdr, skal man jo også indimellem løfte rundt på hende... så her hælder jeg klart til almindelig fødsel.

Første gang gik vandet ved 22tiden, veerne startede sådan rigtigt ved et-tiden og jeg fødte min datter kl. 7.20. Rent tidsmæssigt var det et fint forløb, men her i Peru er man alene (som i at ens mand ikke engang må være til stede, og der kun kommer en jordmoder ind engang imellem og tjekker hvor meget man har udvidet sig... for så at gå igen) om hele det indledende forøb, og har kun hjælp til selve den halve til hele time fødslen tager.

Ikke et drømmeforløb jeg kan se frem til endnu engang, men det vil jeg alligevel foretrække frem for kejsersnit. 

bubba skriver:

Er jeg den eneste, der har lidt svært ved tanken om at man skal føde sit barn ud mellem benene, er ret spinkel, så kan ikke helt få det til at hænge sammen.. Slet ikke, hvis jeg skulle ende med en mother-loading stor baby.. Min svigerfamilie har været så venlige at fortælle mig de skræmmehistorier, de har med fra deres fødsler.. Så det er jo bare dejligt :-p

Hvad har I gjort jer af tanker

jeg tror ikke du skal høre så meget på alle de slemme historier.

jeg fik at vide jeg skulle tænke på og snakke med min mor om hvordan det var gået med fødslen af mig og min bror.

min bror blev født på 2 timer fra første ve og jeg er født på 31 min fra første ve.

så jeg var klar på jeg nok ville føde hurtig, men valgte at tænke der kommer til at gå 25 timer, og det ender i aks, for så var jeg klar på det væreste.

JEg fik veer kl. 20.15 om aften og kl. 22.10 var der ikke ophold i dem, vi kontaktet fødegangen kl. 00.30 var der kl. 1.00, og jeg fødte kl 03.02 uden bedøvelse, eller noget som helst, nåde kun lige op på briksen, ellers havde jeg født ham i toilettet. Jeg havde problemer de næste 3 måneder med at jeg havde født når jeg vågnede om natten tænkte jeg, hvor er min mave, og nåå ja jeg har født.

så mit problem er at jeg er bange for at det går stærk igen så man selv ikke oplever fødslen.

så mit råd er snak alt godt igennem med din jm og evt. snak med din mor hvis det kan lade sig gøre.

PeruBaby skriver:

Jeg har det lige omvendt - jeg er ræd ved tanken om at få et kejsersnit og alle de smerter en sådan operation medfører bagefter, når man bare gerne vil kigge på og holde sin lille nye baby. Og en en storesøster, der på det tidspunkt, vil være 2 år & 3 mdr, skal man jo også indimellem løfte rundt på hende... så her hælder jeg klart til almindelig fødsel.

Første gang gik vandet ved 22tiden, veerne startede sådan rigtigt ved et-tiden og jeg fødte min datter kl. 7.20. Rent tidsmæssigt var det et fint forløb, men her i Peru er man alene (som i at ens mand ikke engang må være til stede, og der kun kommer en jordmoder ind engang imellem og tjekker hvor meget man har udvidet sig... for så at gå igen) om hele det indledende forøb, og har kun hjælp til selve den halve til hele time fødslen tager.

Ikke et drømmeforløb jeg kan se frem til endnu engang, men det vil jeg alligevel foretrække frem for kejsersnit. 

så ville jeg nok også hellere føde selv.

det må da ikke være sjovt, er du så alene eller har du nogen kvinder med?