FruK skriver:
Det jo ikke givet at børnene er der i døgndrift, selvom der er åbent. Men med skæve arbejdstider kan det jo være nødvendigt at aflevere og hente på andre tidspunkter end med et traditionelt 8-16 job.
Mange af mine kolleger har nogle lange vagter, f.eks. 10-23. Til gengæld har de så nogle fridage, hvor de har god tid til at hygge med ungerne. Så det betyder ikke nødvendigvis at de arbejder mere eller er mindre sammen med deres børn. 
De fleste forældre vil nok ikke sende deres børn i pasning mere end nødvendigt.
Så ja, der er folk der har behov for det. Vi skriver jævnligt som arbejdsgiver bekræftelser på, at folk på grund af deres arbejdstider har behov for en institution med lange Åbningstider - det beder pladsanvisning/kommune vist om.
Nu talte jeg ikke om skæve arbejdstider, men forældre der opbevarer deres unger fra åben til luk. Jeg har stadig til gode at opleve nogen der ikke er stødt ind i dem, så de må findes i ligeså stor grad i andres liv, som de findes i min omgangs-/bekendtskabskreds.
Jeg forstår ikke helt hvorfor det altid skal gøres til det grimmest mulige eller det mest mulige personlige på den vilkårlige der nu lige læser (forkert)
Men rent principielt, så kan vi da sagtens diskutere de omstændigheder der gør at man som forælder bliver nødt til at lade sit barn passes på de skæve tider. I min verden er det jo et valg man træffer, på det rent personlige plan og sådan mere generelt så er det da en skævvridning at vi anser det for helt normalt at ændre i børns døgnrytme for at kunne tilpasse sig sine forældres karrierevalg? Jeg lader da heller ikke drengen nøjes med luft-frikadeller til aftensmad fordi jeg har valgt en vej der hedder su, minimum 6 år?
Nogen vil sige det er omstændighederne, andre vil påstå at vi kunne få det anderledes, ved at kræve det anderledes. Jeg er nok til det sidste og vil næppe aldrig blive personen der forventede at min dreng blindt indordnede sig fordi jeg er et ambitiøst menneske.
Anmeld