Milla-Victoria's mor skriver:
Hej smukke Eva 
Jeg havde skrevet til ham da jeg læste din besked. Jeg har indset at han ikke ligefrem kan læse mine tanker og føleleser.
Han er sgu lidt et fjols når det kommer til det med føleleser jeg har i 2 dage belært ham med hvordan jeg har det med at han opfører sig som han gør, og sent i går aftes, da jeg endnu engang forsøger at få kontakt til hans følelser skriver han bare: "er du sur eller hva?" Og de jeg efterfølgende fortæller at jeg er rigtigt rigtig ked af det, undgår han bare at svare... (han faldt højst sandsynligt i søvn)... men han skulle møde kl 5 her til morgen, og ikke engang der kunne han skrive....
Så i går var det meningen at han skulle møde Milla-Victoria for 1. gang. Det var meget neutralt, og ingen kys, kram eller noget andet. Vi var begge til dyreskue, så det var en fantastisk mulighed for ham at møde hende. Vi snakkede sammen i max et ½ min. og hans eneste ord til lille-pigen var "dav".....
Kun et enkelt "dav".... hvad blev der af alt det med "Jeg glæder mig SÅ meget til at møde hende" eller "jeg tager imod hende med åbne arme"...., Jeg var så ulykkelig.
Aftenen gik med en flaske Asti og en rigtig tøse-tude-film på sofaen
Men eftersom han ikke er vant til det der forhold, giver jeg ham en lille chance endnu. Det var højst sandsynligt for tideligt han mødte hende.
Så det går bare rigtigt elendigt, og jeg er ufattelig ulykkelig. Men jeg vil ikke smide det ud endnu!!
Planen er lige nu at jeg vil vise ham hvad en god kæreste er, mine ord trænger ikke rigtigt igennem!!! Og så skal han muligvis med mig til en fødselsdag på fredag, hvor han skal sove herhjemme, (Milla-Victoria bliver passet hos hendes moster), så der bliver masser af tid til at få snakket 
Tak for lige at sparke lidt til mig, til tider har jeg pakket fornuften tilstrækkeligt af vejen til at kunne tænke klart....
Så er det rart med lidt råd, fra udefra stående.
Knus 
Puha det lyder som ne ordenlig omgang, men jeg er ikke ne så tålmodig ung dame som du viser dig at være, jeg vil personligt ha sparket ham ud, for hvis han ikke reger positivt på mit barn eller tager mine følelser alvorligt så kan jeg personligt ikke bruge ham til noget...
Er selv sammen med en mand der ikke havde været i forhold i 5 år da vi mødte hinanden og hans tidliger forhold var det jeg personligt vil kalde en kæmpe strid følelses mæssig kamp for ham, et rent helvede kort sagt (stakkels min lille mand) men han fandt hurtigt ud af at enten kunne han opføre sig som en mand eller en drengerøv...
Jeg havde brug for en mand en med hjerne og hjerte og ikke en drengerøv men pik og pik...

Men igen det er mig personligt... Du bliver også nød til at tænke fremad, hvor længe skal han ha lov at trampe på dig, og vil han nogen siden ændre sig, og hvad med din lille pige mm.?
Anmeld