Frøken J. skriver:
Jeg har virkelig de samme tanker som du har (og havde). For med Rose havde jeg sommerferie fra slut maj, og det var jo længe at gå rundt og tulle uden noget specielt at lave, så der var man jo også meget mere opmærksom på kroppen og spark. Når man hele tiden render rundt efter en lille bavian på et år, og har opmærksomhed på hende, har man jo ikke tid på samme måde til at mærke efter. Og så kan det jo meget vel være, at baby i maven sover, når man endelig selv sidder ned og har tiden 
Men til gengæld var starten af graviditeten ligesom med Rose, det er først nu her det er anderledes. Samme mængde kvalme, madlede og opkast. Det er nok mest det med at mærke liv og så en generel fornemmelse af overhovedet at være gravid jeg mangler
Maven er heller ikke så tydelig nu, fordi jeg denne gang starter som overvægtig, det var jeg ikke med Rose 
Men ja, tiden flyver! Fatter ikke jeg er 17+0 i morgen. Og ingen smuttur til sverige, bare rolig! Haha! Både en pige og en dreng er lige velkomne 
Hihi det var godt at høre 

Starten af de to graviditeter var også nogen lunde den samme, var enormt trær de første 12 uger og havde lige 2-3 uger med ekstrem kvalme...
Men ja, den 1. gang vidste man jo heller ikke hvad det var man gik ind til, og det hele var nyt og spændene og man havde kun sine forestillinger om hvad var i vente.. Kan egentlig godt savne lidt den følelese af at det hele var 1. gang og nyt.. Nu ved man hvad man skal igennem osv.. Det bliver staidg stort, men tror ikke der er noget der slår første gang..
Hov det var lige en lille sidespor.. 
Men tiden ja.. Forstår heller ikke at jeg kun har 10 uger tilbage, skal aflevere min ba om 9 uger, så er en smule presset.. Vi har intet forberedt endnu, ikke engang vasket tøj eller noget, har ikke engang styr på hvor meget eller hvor lidt tøj vi har fået skrabet sammen.. hehe.. Det er helt den omvendte verden. Da jeg ventede Alberte var alt på plads i uge 27.. hehe.. Men satser på at vi når det.. 

Men bliver da så spændene at finde ud af hvad i venter jer.. og man kan begynde at forholde sig til om det er en pige eller dreng og med navne.. Ihh.. Jeg blev noget overraskede da hun sagde at det var en dreng, da jeg var overbevist om at det var endnu en lille prinsesse.. Og gik faktisk længe efter og stadig havde følelesen af at det var en pige, til trods for at vi fik vist både tissemand og pung.. hehe..
Anmeld