Joan ( Smallie ) skriver:
Jo det gav helt sikkert mening.
Men det var jo hendes krop der ikke kunne/ville bære på ham mere. Lægerne sagde nogen om en kort livmorhals og når hun blev gravid igen så ville hun blive snøret sammen tidligt i forløbet.
Så hun kan jo nok ikke undgå skyldføelsen helt.
Jeg har sendt en besked til dem at når de var klar så var jeg der, de skal bare sige til.
Og så har jeg tænkt mig at tage ud til dem, når de siger til uden børn, for det tror jeg er en rigtig dårlig ide. Så må naboen passe Anne og se om hun vil tage flasken, ellers må hun vente til mor kommer hjem igen.
Vi har fået snakket lidt om det her hjemme, men hvad er der med mænd her de ikke de samme føelser som os kvinder når det kommer til børn?
Manden sagde til mig heller nu end når han er 3 måneder. Og det kan jeg også godt se. Eller der har jo været noget galt, så det er jo ikke godt at vide om han var blevet nomal. Men elsker man ikke sit barn alligevel? vil det altid være bedre at det dør?
Ej jeg skal holde nu men lidt bedre har jeg det. Så håber jeg bare at de klare natten nogenlunde i århus.
Joan
Hmmm...du kan ikke betænke ham i det Joan, og det er altså af flere årsager jeg siger det!
Det er ikke helt løgn, og dog...det er jo sandt det med at nu før, nu mindre er der at mindes (har selv været oppe i mod den mange gange) Men omvendt fik de ikke noget tid med den bette størelse!
men mænd er ikke følelseskolde, det er forkert, de tænker bare anderledes og mere praktisk, og det er faktisk sådan at det tit er det der skiller folk ad når de mister et barn, kvinden og manden har så svært ved at følge hinanden i sådan en sorg, fordi vi reagere så forskelligt.
nå nok om min mening, og tro...jeg har virkelig tænkt på dig i dag, for det er en hamrende svær situation du og manden sidder i...den med at lade børnene blive hjemme er altså ikke nødvendigvis en gode, men forhør dig af hos dem hvad de føler for...det kan netop være en god hjælp at få lov at se det går godt for andre (og det er virkelig ikke løgn) så snak med dem, og fortæl du har svært ved det, og du gerne vil vide om de ønsker du lader ungerne blive hjemme.
Så ved de du tænker på dem, og deltager i deres følelser lige der hvor de er.
Aj hvor lyder det sentimentalt, det er altså ikke meningen!
Anmeld
