Gravid i 13 uge og forladt

Ja nu sidder jeg og venter på at skal til Sverige i morgen og have fortaget en abort.

Min mand (gift 10-08-2012) forlod mig uden et ord for 4 uger siden i 13 uge med den besked, at det er dit problem du kan få barnet uanset om jeg er der eller ej.

Har været i total chock og har intet kunne foretage mig andet end at sove og læse og sove. Vennerne har på skifte været der samt min familie.

Det var et planlagt ønskebarn.

Jeg bestiller tid hos min læge 2 dag efter han forlod mig og er igennem undersøgelser, scanning, blødprøver osv. samtaler og får afslag på at få foretaget en abort, jeg anker sagen med det samme og får afslag igen.

Begrundelsen, god økonomi, godt nætværk og mulighed for at finde anden bolige inden for et halvt år. Hvor er tanken på mennesket bag.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er rigtigt det jeg gør, men oveni at blive forladt og så skulle have foretaget en abort efter 12 uge, (nu 15 uger) frygter jeg.

Er der andre der har prøvet det i Sverige eller evt. i Danmark?

Heidi michelle skriver:

Ja nu sidder jeg og venter på at skal til Sverige i morgen og have fortaget en abort.

Min mand (gift 10-08-2012) forlod mig uden et ord for 4 uger siden i 13 uge med den besked, at det er dit problem du kan få barnet uanset om jeg er der eller ej.

Har været i total chock og har intet kunne foretage mig andet end at sove og læse og sove. Vennerne har på skifte været der samt min familie.

Det var et planlagt ønskebarn.

Jeg bestiller tid hos min læge 2 dag efter han forlod mig og er igennem undersøgelser, scanning, blødprøver osv. samtaler og får afslag på at få foretaget en abort, jeg anker sagen med det samme og får afslag igen.

Begrundelsen, god økonomi, godt nætværk og mulighed for at finde anden bolige inden for et halvt år. Hvor er tanken på mennesket bag.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er rigtigt det jeg gør, men oveni at blive forladt og så skulle have foretaget en abort efter 12 uge, (nu 15 uger) frygter jeg.

Er der andre der har prøvet det i Sverige eller evt. i Danmark?

Jeg kender ikke noget til abort efter uge 12. Men jeg ville ikke smutte uden at give dig et kæmpe cyber-kram 

Hvor er din mand bare en klap-hat at sætte dig i sådan en situation. Det er sgu ikke fair! Og så med en ønskebaby?! Jeg er målløs. 

Håber alt det bedste for dig! 

Heidi michelle skriver:

Ja nu sidder jeg og venter på at skal til Sverige i morgen og have fortaget en abort.

Min mand (gift 10-08-2012) forlod mig uden et ord for 4 uger siden i 13 uge med den besked, at det er dit problem du kan få barnet uanset om jeg er der eller ej.

Har været i total chock og har intet kunne foretage mig andet end at sove og læse og sove. Vennerne har på skifte været der samt min familie.

Det var et planlagt ønskebarn.

Jeg bestiller tid hos min læge 2 dag efter han forlod mig og er igennem undersøgelser, scanning, blødprøver osv. samtaler og får afslag på at få foretaget en abort, jeg anker sagen med det samme og får afslag igen.

Begrundelsen, god økonomi, godt nætværk og mulighed for at finde anden bolige inden for et halvt år. Hvor er tanken på mennesket bag.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er rigtigt det jeg gør, men oveni at blive forladt og så skulle have foretaget en abort efter 12 uge, (nu 15 uger) frygter jeg.

Er der andre der har prøvet det i Sverige eller evt. i Danmark?

Heidi michelle skriver:

Ja nu sidder jeg og venter på at skal til Sverige i morgen og have fortaget en abort.

Min mand (gift 10-08-2012) forlod mig uden et ord for 4 uger siden i 13 uge med den besked, at det er dit problem du kan få barnet uanset om jeg er der eller ej.

Har været i total chock og har intet kunne foretage mig andet end at sove og læse og sove. Vennerne har på skifte været der samt min familie.

Det var et planlagt ønskebarn.

Jeg bestiller tid hos min læge 2 dag efter han forlod mig og er igennem undersøgelser, scanning, blødprøver osv. samtaler og får afslag på at få foretaget en abort, jeg anker sagen med det samme og får afslag igen.

Begrundelsen, god økonomi, godt nætværk og mulighed for at finde anden bolige inden for et halvt år. Hvor er tanken på mennesket bag.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er rigtigt det jeg gør, men oveni at blive forladt og så skulle have foretaget en abort efter 12 uge, (nu 15 uger) frygter jeg.

Er der andre der har prøvet det i Sverige eller evt. i Danmark?

Jeg har ingen erfaring på området.

Det gør mig ked af det på dine vejne at du nu står helt alene med ansvaret.

Jeg kan desværre ikke råde dig da jeg selv havde valgt at få barnet selvom manden var skredet. Barnet er jo planlagt og ønsket.

Så jeg vil bare nøjes med at give dig et kram og håber på at du kommer igennem det på bedst mulig vis.

Det gør mig ondt for dig. Har ingen erfaring at dele af på det område, ville bare give dig et kram.

Håber du har nogen at tage med dig.

Ja hvorfor ikke få det selv.

Det er en svær beslutning og da det var et barn vi planlagde sammen er den ekstra svær.

Det er en længere historie, men man kan altid være klog bagefter. Min situation uden bolig og tanken om at skulle sætte et barn i verden med ham ligger ikke lige til mere.

Der er en masse ting som jeg er blevet kloger på i løbet af den her tid. Masser af løgne, svigt og det umenneskelige i det her. Har været til psykolog 7 gange efter og hun er helt enig med mig i, at jeg tager den rigtigt beslutning da han efter flere henvendelser hvor han siger, at jeg skal føde det barn og efterfølgende aflevere det til ham, at jeg aldrig slipper af med ham hvis jeg får det barn osv....kompliceret

Ved godt det ikke er det tråden handler om, men jeg forstår altså ikke dit grundlag for at få en abort.

Du skriver det er et ønskebarn. Jamen det er det vel stadig selvom din mand har forladt dig.

Forstår ikke dit valg. Men pøj pøj med det.

Det var dog en forfærdelig situation du er blevet sat i

Jeg har (heldigvis) ingen erfaring med abort efter uge 12, men kan kun forestille mig at det har været svært for dig.

Jeg kender ikke din situation, og vil ikke dømme, men blot sige at jeg håber du har tænkt det rigtig grundigt igennem, for der er jo ingen vej tilbage, når det først er gjort.

Personligt ville jeg aldrig have gjort det efter uge 12, tror det er alt for hårdt

Ja hvorfor ikke få det selv.

Det er en svær beslutning og da det var et barn vi planlagde sammen er den ekstra svær.

Det er en længere historie, men man kan altid være klog bagefter. Min situation uden bolig og tanken om at skulle sætte et barn i verden med ham ligger ikke lige til mere.

Der er en masse ting som jeg er blevet kloger på i løbet af den her tid. Masser af løgne, svigt og det umenneskelige i det her. Har været til psykolog 7 gange efter og hun er helt enig med mig i, at jeg tager den rigtigt beslutning da han efter flere henvendelser hvor han siger, at jeg skal føde det barn og efterfølgende aflevere det til ham, at jeg aldrig slipper af med ham hvis jeg får det barn osv....kompliceret

Synes du skal gøre det, der føles rigtigt for dig.

At vælge barnet vil også betyde at du vælger ikke at kunne cutte forbindelsen til ham 100% de næste mange år. Og I har måske ikke det bedste grundlag for et godt samarbejde. Da slet ikke hvis han allerede nu siger, at hsn vil tage barnet fra dig. 

Jeg ved ikke hvad jeg selv ville have gjort, jeg ville måske nok beholde det, som de andre skriver - men jeg har forståelse for dit valg.