hvor meget?

Anonym skriver:

sådan noget kan jeg sagtens forholde mig til, uden problemer

Hvor meget arbejder han ?? 

Vi er meget fælles om tingene. Han afleverer, jeg henter og har så et par timer alene med børnene indtil han kommer hjem fra job. Han laver som oftest mad, jeg køber ind. Rengøring betaler vi os fra, men skal der svinges lidt ekstra med støvsugeren, så er det mig derr gør det.

Han er ofte væk en formiddag i weekenden, hvor han dyrker sport. Det er OK med mig, for han har så meget mere overskud når han kommer hjem igen.

Men kan sagtens forstå den følelse du har, jeg kan genkende den fra jeg var på barsel sidst. Jeg keeeeedede mig så gudsjammerligt og havde ikke rigtig nogen veninder der også var på barsel. DER var jeg lidt bitter når han skulle ud med vennerne (ja, bare på job faktisk)

Har du prøvet at tale med ham om, hvordan du har det?

Anonym skriver:

man kunne lærer meget af dig..
mange gode måder at gøre det på - men først og fremmeste skal man vel accepeter at de er væk..

Det er nok den første ting du skal.. Og gøre op med dig selv om du ka. Accpeter det!! Jeg har accepteret at min mand sejler da jeg vidste det var en mulighed da jeg lærer ham og kende.. Men det handler bare om og gøre op med sig selv om det er det værd.. Og for mig.. Ja så er han det værd.. om man kan lære meget.. Naaaj vi har bare fundet måden Det funger for os

Gardenia skriver:

Ved du hvad, det kan jeg godt forstå du er. Især hvis han har været så uforsigtig at love dig noget han nu ikke overholder.

Helt personligt er jeg ikke rigtigt typen der går stille med dørene, ligger det ikke til dig så skal du jo finde en løsning der passer dit temperament. Men jeg havde nok stillet ham stolen for døren, enten begyndte projektet med at finde et nyt job (Er han i akasse, så der er mulighed for at bede om en fyreseddel og tage 2 år på akasse....) rejser blev aflyst, han var bare ikke til rådighed mere eller også var han flyttet inden afrejse. Og helst idag.

Jeg synes ikke du skal finde dig i at blive affærdiget, nævner han at det er hans job så må du minde ham venligt på at det her er atså dit liv og i skal begge kunne være her.

for godt 9mdr siden var han afsted i 4½månede, og jeg tog vores lille bitte guldklmp imens og jeg gjorde hvad jeg kunne for at støtte ham, da det var planlagt inden jeg blev gravid, selvom det var pisse hårdt og han sagde den gang, hvis bare han fik lov til denne ene rejse var det slut .. men så fandt hanud af han gerne ville blive i forsvaret og skrev så kontrakt.

Det er nok den første ting du skal.. Og gøre op med dig selv om du ka. Accpeter det!! Jeg har accepteret at min mand sejler da jeg vidste det var en mulighed da jeg lærer ham og kende.. Men det handler bare om og gøre op med sig selv om det er det værd.. Og for mig.. Ja så er han det værd.. om man kan lære meget.. Naaaj vi har bare fundet måden Det funger for os

ja du har ret, man må erkende over for sig selv om man kan eller ej.. nogen kan andre kan ikke.

 

hvor er det fedt for jer

Vi er meget fælles om tingene. Han afleverer, jeg henter og har så et par timer alene med børnene indtil han kommer hjem fra job. Han laver som oftest mad, jeg køber ind. Rengøring betaler vi os fra, men skal der svinges lidt ekstra med støvsugeren, så er det mig derr gør det.

Han er ofte væk en formiddag i weekenden, hvor han dyrker sport. Det er OK med mig, for han har så meget mere overskud når han kommer hjem igen.

Men kan sagtens forstå den følelse du har, jeg kan genkende den fra jeg var på barsel sidst. Jeg keeeeedede mig så gudsjammerligt og havde ikke rigtig nogen veninder der også var på barsel. DER var jeg lidt bitter når han skulle ud med vennerne (ja, bare på job faktisk)

Har du prøvet at tale med ham om, hvordan du har det?

det er os helt okey med mig, at man dyrker sport osv - hvis man bare har et alm 7 til 15 job og fri i weekenderne.. (forstå mig ret) ..

ja har prøvet men føler ikk at der bliver lytttet til mig  - det er jo win win for ham, at han både kan have drømme jobbet, have far titlen og ovenikøbet rejse lidt rundt med drømme jobbet.

MariaKyedDK skriver:

ja det er ikke rart

vidste du at han arbejde meget da i fandt sammen ? eller er det kommet imens ?

har du talt med ham om hvordan du har det ?

hvad med veninder til dig ?

jeg har ikke rigtig tid til mine veninder - men mindre jeg skal tage mit vidunderlig barn med hvergang - og det synes jeg ikk gavner hvergang

ja, det gjorde jeg, men fik afvide det sluttet når han vendte hjem efter 4½månede.. men så fandt han ud af at han stadig gerne ville det job..

Lahn11 skriver:

Hvor meget arbejder han ?? 

0.45 til 15-18 stykker + vi har et hus (det og okey med mig det med huset for det er til OS) ..

og så har han ekstra vagter i ny og næ og øvelser i ny og næ..

Anonym skriver:

0.45 til 15-18 stykker + vi har et hus (det og okey med mig det med huset for det er til OS) ..

og så har han ekstra vagter i ny og næ og øvelser i ny og næ..

Det var godt nok meget  

kunne du ikke bede ham om at skærer ned på ekstra vagter og øvelser ?? 

Anonym skriver:

jeg har ikke rigtig tid til mine veninder - men mindre jeg skal tage mit vidunderlig barn med hvergang - og det synes jeg ikk gavner hvergang

ja, det gjorde jeg, men fik afvide det sluttet når han vendte hjem efter 4½månede.. men så fandt han ud af at han stadig gerne ville det job..

træls situation at stå i for dig ...

øv, vil ønske jeg kunne sige noget som kunne hjælpe, men det er svært