Hvorfor kan jeg ikke bare få lov til at være lykkelig?

rikkeregnbue skriver:

 

Jeg ville ikke noget med den her tråd. Bare så simpelt stille det spørgsmål: Hvorfor kan jeg ikke bare få lov til at være lykkelig?

 

Jeg er for nyligt startet til psykolog pga. fødselsdepression, som jeg fik konstateret alt for sent, fordi jeg ikke turde indrømme det for mig selv, og for andre. Det har været en kamp for mig, på .... 6 mdr, at stå frem og fortælle hvordan jeg egentlig har det, og hvordan landet ligger. Jeg turde ikke i frygt for, at de mente Ida ikke havde det godt. At de ville tage hende. For tog de hende, kunne de lige så godt tage mit liv.

Jeg lovede min psykolog, at mens jeg gik til timer hos ham, ville jeg ikke tage mit eget liv. Men jeg har overvejet, og det har jeg gjort flere gange - uden dog at planlægge eller tænke videre over det.

Jeg har kæmpet en kamp, med at blive lykkelig, i 5 år. Sådan rigtig lykkelig. Jeg har da været glad - men jeg har aldrig været lykkelig. Den person der kunne gøre mig lykkelig, valgte at pisse op og ned på mig. Være "kæreste" med mig, for så at pisse mig op og ned af ryggen om og om igen.

 

Nu... Nu tør jeg ikke lade mig selv blive lykkelig. Jeg tør ikke åbne mig for fremmede, lade dem kende mig.

Min pyskolog spurgte mig "Er du bange for at jeg kommer for tæt på?" og jeg svarede "Ja" uden at tøve. Han spurgte "Hvorfor?" og jeg svarede "Fordi, så forlader du mig."

Det er det jeg kender... Folk kommer, og folk går - og det er aldrig uden sorg. Og jeg gider ikke mere. Jeg har slet ikke lyst til at være lykkelig. Jeg kender ikke det at være lykkelig.

Hvordan føltes det?

 

 

Igen jeg ville ikke noget med den her tråd. Bare lufte for lidt tanker, og sådan. Egentlig ville jeg have skrevet anonym, men ... jeg gider heller ikke skjule hvem jeg er længere. Så her er jeg, det her mine tanker - og pt. hvad der foregår i mit liv.

 

 

Lykkelig er man i glimt af kortere eller længere varighed, ikke som en kronisk tilstand. Det skal du ikke stræbe efter at være konstant - men du skal have flere oplevelser af fred og harmoni i dit liv, og først og fremmest skal du ikke være ulykkelig meget af tiden! 

Små skridt er vejen frem, og du er godt på vej ved at have bedt om professionel hjælp. Det tager tid og koster kræfter, men det kommer - de der små øjeblikke, hvor man opdager, at livet sgu er godt nok lige nu. Med et har det været okay i en uge eller en måned, og så kommer der op- og nedture - men det "kører" for det meste. 

Du kommer til at udvikle dig meget de næste år - du er jo meget ung og sårbar endnu - og når du opnår tilliden til, at du grundlæggende er god nok og fortjener at have det godt, bliver du også i stand til at sige fra over for folk, der ikke vil dig det godt, og lukke mennesker ind, som vil dig det bedste. 

Jeg tror aldrig, man bliver helt færdig med at søge lykken, men man bliver bedre og bedre til at finde ud af, hvilken retning, man skal gå, for at finde den. Tro på, at du også både fortjener den og kan blive god til at opsøge den. 

Mor og meget mere skriver:

Lykkelig er man i glimt af kortere eller længere varighed, ikke som en kronisk tilstand. Det skal du ikke stræbe efter at være konstant - men du skal have flere oplevelser af fred og harmoni i dit liv, og først og fremmest skal du ikke være ulykkelig meget af tiden! 

Små skridt er vejen frem, og du er godt på vej ved at have bedt om professionel hjælp. Det tager tid og koster kræfter, men det kommer - de der små øjeblikke, hvor man opdager, at livet sgu er godt nok lige nu. Med et har det været okay i en uge eller en måned, og så kommer der op- og nedture - men det "kører" for det meste. 

Du kommer til at udvikle dig meget de næste år - du er jo meget ung og sårbar endnu - og når du opnår tilliden til, at du grundlæggende er god nok og fortjener at have det godt, bliver du også i stand til at sige fra over for folk, der ikke vil dig det godt, og lukke mennesker ind, som vil dig det bedste. 

Jeg tror aldrig, man bliver helt færdig med at søge lykken, men man bliver bedre og bedre til at finde ud af, hvilken retning, man skal gå, for at finde den. Tro på, at du også både fortjener den og kan blive god til at opsøge den. 

Først og fremmest: 

Derefter lige et par ord fra mig. Lykke er overvurderet!

Folk snakker altid om at de vil være lykkelige og jagter den store lykke. Lykke er altså noget, man skal opnå. Og det er noget fis. Faktisk virker det oftest som et misvisende statussymbol. Eksempelvis folk der skriver på Facebook: "Jeg er bare så lykkelig, mit liv er perfekt!" - Nej, intet er perfekt! Lykke er flygtig!

Så kan man bruge livet på at jagte små glimt af noget næsten uopnåeligt, i stedet for at tænke, hvad gør mig glad lige nu og her? Er tilstanden: "Jeg er bare virkelig glad og i godt humør i dag" ikke et fantastiskt øjeblik?

En kop varm kakao på sådan en regnfuld efterårsdag gør mig glad og tryg. En spindende kat på skødet. Det kan være hvad som helst. De små her-og-nu-øjeblikke, som er fantastiske og som folk ofte glemmer, fordi de jagter lykken.

Notér evt. alle disse små ting i løbet af en dag og så vil du forhåbentlig se, at livet slet ikke er så slemt. Man skal bare ikke sigte for højt og uopnåeligt. Nogle dage er det helt i orden, ikke at foretage sig andet end bare at trække vejret og føle sig i live.

Håber ikke, jeg nu anses som en sortseer, jeg synes faktisk selv, det er en ret positiv tilgang til glæde.

Stort  fra mig, som selv har døjet med depression i mange år.

Miss Kat skriver:

Først og fremmest: 

Derefter lige et par ord fra mig. Lykke er overvurderet!

Folk snakker altid om at de vil være lykkelige og jagter den store lykke. Lykke er altså noget, man skal opnå. Og det er noget fis. Faktisk virker det oftest som et misvisende statussymbol. Eksempelvis folk der skriver på Facebook: "Jeg er bare så lykkelig, mit liv er perfekt!" - Nej, intet er perfekt! Lykke er flygtig!

Så kan man bruge livet på at jagte små glimt af noget næsten uopnåeligt, i stedet for at tænke, hvad gør mig glad lige nu og her? Er tilstanden: "Jeg er bare virkelig glad og i godt humør i dag" ikke et fantastiskt øjeblik?

En kop varm kakao på sådan en regnfuld efterårsdag gør mig glad og tryg. En spindende kat på skødet. Det kan være hvad som helst. De små her-og-nu-øjeblikke, som er fantastiske og som folk ofte glemmer, fordi de jagter lykken.

Notér evt. alle disse små ting i løbet af en dag og så vil du forhåbentlig se, at livet slet ikke er så slemt. Man skal bare ikke sigte for højt og uopnåeligt. Nogle dage er det helt i orden, ikke at foretage sig andet end bare at trække vejret og føle sig i live.

Håber ikke, jeg nu anses som en sortseer, jeg synes faktisk selv, det er en ret positiv tilgang til glæde.

Stort  fra mig, som selv har døjet med depression i mange år.

Allerførst en masse 

Jeg ved ikke lige hvad jeg skal skrive fordi alligevel hvad jeg skriver, så er der ingen ord som ville kunne trøste og gøre tingene lettere for dig ligenu (taler af erfarring, da jeg selv har haft depressioN og angst i 14 år).

Det er virkelig hårdt at have en depression og især når man er mor hvor man ikke bare kan grave sig ned, hoppe i sengen eller forsvinde 

Jeg håber at du snart får det bedre og igen kan se lyst på livet, det fortjener du!

Tullepigen90 skriver:

Allerførst en masse 

Jeg ved ikke lige hvad jeg skal skrive fordi alligevel hvad jeg skriver, så er der ingen ord som ville kunne trøste og gøre tingene lettere for dig ligenu (taler af erfarring, da jeg selv har haft depressioN og angst i 14 år).

Det er virkelig hårdt at have en depression og især når man er mor hvor man ikke bare kan grave sig ned, hoppe i sengen eller forsvinde 

Jeg håber at du snart får det bedre og igen kan se lyst på livet, det fortjener du!

Til ALLE:

Jeg læser jeres svar og tager det til mig. Er glad for jeres søde ord. Har bare ikke lige overskud til at svare jer alle med enkelte svar.

Miss Kat skriver:

Først og fremmest: 

Derefter lige et par ord fra mig. Lykke er overvurderet!

Folk snakker altid om at de vil være lykkelige og jagter den store lykke. Lykke er altså noget, man skal opnå. Og det er noget fis. Faktisk virker det oftest som et misvisende statussymbol. Eksempelvis folk der skriver på Facebook: "Jeg er bare så lykkelig, mit liv er perfekt!" - Nej, intet er perfekt! Lykke er flygtig!

Så kan man bruge livet på at jagte små glimt af noget næsten uopnåeligt, i stedet for at tænke, hvad gør mig glad lige nu og her? Er tilstanden: "Jeg er bare virkelig glad og i godt humør i dag" ikke et fantastiskt øjeblik?

En kop varm kakao på sådan en regnfuld efterårsdag gør mig glad og tryg. En spindende kat på skødet. Det kan være hvad som helst. De små her-og-nu-øjeblikke, som er fantastiske og som folk ofte glemmer, fordi de jagter lykken.

Notér evt. alle disse små ting i løbet af en dag og så vil du forhåbentlig se, at livet slet ikke er så slemt. Man skal bare ikke sigte for højt og uopnåeligt. Nogle dage er det helt i orden, ikke at foretage sig andet end bare at trække vejret og føle sig i live.

Håber ikke, jeg nu anses som en sortseer, jeg synes faktisk selv, det er en ret positiv tilgang til glæde.

Stort  fra mig, som selv har døjet med depression i mange år.

Præcis min pointe. 

Et favoritcitat af Henrik Nordbrandt - efter hukommelsen: 

"Det gælder om at nyde hvert et øjeblik af sit liv. Hvem har fundet på det? For mig lyder det som korsang fra en sindssygeanstalt!" 

Mor og meget mere skriver:

Præcis min pointe. 

Et favoritcitat af Henrik Nordbrandt - efter hukommelsen: 

"Det gælder om at nyde hvert et øjeblik af sit liv. Hvem har fundet på det? For mig lyder det som korsang fra en sindssygeanstalt!" 

Haha jeg læste dit svar efter at have skrevet mit eget, og tænkte at du jo sådan set lige havde sagt det samme, så mit svar var lidt unødvendigt.

Godt citat.  

Tror det er vigtigt at folk begynder at tænkte over, hvad er det, at være lykkelig? Er det perfektion? Er det en evigheds følelse? Er det en følelse ligeså vel som glad, ked osv.? Eller hvad er det. Er tror det er en følelse ligesom alle andre og der ved noget man kan opnå flere gange om dage, hvis det er. Efter jeg er kommet til den konklusion har jeg holdt meget øjne med de få korte øjeblikke, hvor jeg faktisk var lykkelig, desværre er der alt i mellem, men sådan er det jo, når man er psykisk nede. Så mit forslag, find lykke i de så ting og hold fast i de øjeblikke, evt skriv dem ned så du, når det hele er træls, kan kigge på de sidste par dage og se, at du var lykkelig der og der over det og det.

Hilsen en der har været der og til dels stadig er.