Første jordemoder besøg, vel overstået :)

M (: skriver:

Ja, man ved godt at ligamentsmerter er normale, men hvor ondt må det gøre, før det er unormalt? 

Jo, man blev jo mor i det sekund testen var positiv. 

Jeg er så enig!

M (: skriver:

Tror måske det er fordi, jeg allerede der havde en masse tanker og bekymringer, men følte lidt, at hun negligerede dem.. 

Første besøg er som regel ret uinteressant, det skal du ikke være ked af, det kommer! Første besøg er mere sådan intro, og så kommer der mere kød på. Men der er meget lagt op til, at man selv bringer på banen hvad man har brug for at snakke om, fordi der er så stor forskel

Frøken J. skriver:

Første besøg er som regel ret uinteressant, det skal du ikke være ked af, det kommer! Første besøg er mere sådan intro, og så kommer der mere kød på. Men der er meget lagt op til, at man selv bringer på banen hvad man har brug for at snakke om, fordi der er så stor forskel

Men synes da bare det var lidt ærgerligt at få negligeret sine bekymringer, bare fordi det var tidligt i forløbet.. 

M (: skriver:

Men synes da bare det var lidt ærgerligt at få negligeret sine bekymringer, bare fordi det var tidligt i forløbet.. 

Hvad sagde hun da søde?

Frøken J. skriver:

Hvad sagde hun da søde?

Som jeg skrev tidligere i tråden, så har jeg allerede nu mange bekymringer omkring fødslen, da alle i min familie har født lynhurtigt (mor og moster på under TO TIMER ved første fødsel) og alle de børn, der er født af familiens kvinder (oldemor, mormor, mor, moster og to kusiner på fars side, i alt 20 børn) er født på mindre end seks timer (og det er endda højt sat!)..

Så jeg er vildt nervøs for at det kommer til at gå for stærkt, og for ikke at blive taget seriøst, når den tid kommer.. Min storesøster har en hjerneskade, og den skyldes formodentlig at min mor IKKE blev taget seriøst ved den fødsel (hendes første, der, som sagt, var på under to timer fra første ve og fire timer fra vandet gik)..

Jeg nævnte ovenstående for jordemoderen, i naivt håb om, at hun ville notere det i min svangrejournal, men næh nej, hun spiste mig bare af med, at jordemødre jo er mennesker, der er til at snakke med, og at de saaaagtens kan høre i telefonen om det er alvor..  

Og ellers sagde hun bare, at jeg kunne sige, at jeg følte mig utryg ved at være hjemme, og så SKAL de tage en ind til tjeck.. Fedt, at man er nødt til at kende "kodeordet", for at være sikker på at blive taget alvorligt.. 

M (: skriver:

Som jeg skrev tidligere i tråden, så har jeg allerede nu mange bekymringer omkring fødslen, da alle i min familie har født lynhurtigt (mor og moster på under TO TIMER ved første fødsel) og alle de børn, der er født af familiens kvinder (oldemor, mormor, mor, moster og to kusiner på fars side, i alt 20 børn) er født på mindre end seks timer (og det er endda højt sat!)..

Så jeg er vildt nervøs for at det kommer til at gå for stærkt, og for ikke at blive taget seriøst, når den tid kommer.. Min storesøster har en hjerneskade, og den skyldes formodentlig at min mor IKKE blev taget seriøst ved den fødsel (hendes første, der, som sagt, var på under to timer fra første ve og fire timer fra vandet gik)..

Jeg nævnte ovenstående for jordemoderen, i naivt håb om, at hun ville notere det i min svangrejournal, men næh nej, hun spiste mig bare af med, at jordemødre jo er mennesker, der er til at snakke med, og at de saaaagtens kan høre i telefonen om det er alvor..  

Og ellers sagde hun bare, at jeg kunne sige, at jeg følte mig utryg ved at være hjemme, og så SKAL de tage en ind til tjeck.. Fedt, at man er nødt til at kende "kodeordet", for at være sikker på at blive taget alvorligt.. 

Altså jeg kan ikke umiddelbart se noget i vejen med det hun sagde, må jeg indrømme søde Jeg er dog uenig i, at jordemødre altid kan høre det. Men det er jo rigtigt nok, at er man utryg, må man altid kommer ind, og du kan jo nævne det med de andre fødsler, når du til den tid ringer. Jeg tror ikke det ville gøre den store forskel, om hun skrev det i din journal, men kan godt forstå du bliver nervøs. Bare stol på dig selv til den tid! hvis du har veer med lang tids mellemrum er der nok ikke noget at være nervøs, men får du hurtigt jævnlige veer, så er det bare at bede om at blive checket og holde fast

M (: skriver:

Men synes da bare det var lidt ærgerligt at få negligeret sine bekymringer, bare fordi det var tidligt i forløbet.. 

hej m.

det er ikke sjovt ikkke at blive tage seriøst, men de kan ikke se de vandrejounal når vi ringer ind, der bliver du bare nødt til at fortælle dem at I i din familie føder meget hurtigt og derfor er meget bange for at du også gør det, så skal de nok tage dig ind.

jeg glemte at sig det da jeg skulle føde vores søn og de var ved at sende mig hjem, men valgte at lade mig blive, tak fødte 1½ time efter, så det gik meget stærkt.

har fået at vide at denne gang skal vi kører så snart jeg får veer... fordi de tror det går rigtig stærkt.

det du kal gøre klart oppe i dit hoved er mht til bedøvelse, og tænker omkring fødslen og at du måske føder hurtigt.

jeg havde store problemer bagefter med at jeg ikke kunne fatte at jeg havde født fordi det gik så stærkt.

du må endelig skrive hvis det er noget du vil vide. kan skrive at min bror blev født på 1 time 00 22 min fra første ve. og jeg blev født 32 min efter første ve...

Tulle83 skriver:

Jeg synes det er fuldstændig ligemeget hvor tidligt man er på den... hvis det er bekymringer der fylder meget, skal de da naturligvis lytte til dem!

Jeg har nogle bekymringer omkring fødslen fordi jeg altid har haft rygproblemer, og har oveni det, en diskuprolaps i lænden som jeg til tider stadig døjer med (går til genoptræning p.t.) Derudover har jeg været nogle hæftige operationer igennem som har sat sine spor psykisk ( i forhold til at skulle føde vaginalt da det omhandlede dette område) Så jeg vil meget gerne føde ved kejsersnit! Jeg ved at det nok bliver til en dikussion hos jordemoderen, og at læger osv. vil prøve at tale mig fra det, men har bestemt mig.

tror du har gode muligheder for pks, når du er blevet operet i ryggen og at du går til genoptræning.

mht til ligasmerter må de ikke gøre for ondt, jeg er blevet sygemeldt i går på fuldtid pga. ligasmerter/plukveer, så det skal tages meget seriøs, heller ringen en gang for meget end for lidt.

Frøken J. skriver:

Altså jeg kan ikke umiddelbart se noget i vejen med det hun sagde, må jeg indrømme søde Jeg er dog uenig i, at jordemødre altid kan høre det. Men det er jo rigtigt nok, at er man utryg, må man altid kommer ind, og du kan jo nævne det med de andre fødsler, når du til den tid ringer. Jeg tror ikke det ville gøre den store forskel, om hun skrev det i din journal, men kan godt forstå du bliver nervøs. Bare stol på dig selv til den tid! hvis du har veer med lang tids mellemrum er der nok ikke noget at være nervøs, men får du hurtigt jævnlige veer, så er det bare at bede om at blive checket og holde fast

Jeg ved heller ikke så meget om det var ordene, men mere måden. Jeg følte ikke, at hun tog min bekymring alvorligt, men mere, at hun havde travlt med at forsvare sine kollegaer.. Hun pjattede med, at det er jo de færreste, der føder hjemme, fordi de ikke når ind, men det syntes jeg egentlig ikke var specielt sjovt, når jeg nu sad og var oprigtigt bekymret.. 

th skriver:

hej m.

det er ikke sjovt ikkke at blive tage seriøst, men de kan ikke se de vandrejounal når vi ringer ind, der bliver du bare nødt til at fortælle dem at I i din familie føder meget hurtigt og derfor er meget bange for at du også gør det, så skal de nok tage dig ind.

jeg glemte at sig det da jeg skulle føde vores søn og de var ved at sende mig hjem, men valgte at lade mig blive, tak fødte 1½ time efter, så det gik meget stærkt.

har fået at vide at denne gang skal vi kører så snart jeg får veer... fordi de tror det går rigtig stærkt.

det du kal gøre klart oppe i dit hoved er mht til bedøvelse, og tænker omkring fødslen og at du måske føder hurtigt.

jeg havde store problemer bagefter med at jeg ikke kunne fatte at jeg havde født fordi det gik så stærkt.

du må endelig skrive hvis det er noget du vil vide. kan skrive at min bror blev født på 1 time 00 22 min fra første ve. og jeg blev født 32 min efter første ve...

Jeg tror måske "bare" jeg havde haft brug for, at hun så fortalte mig det - følte ikke, at hun lyttede til min bekymring, og det skuffede mig. For jeg syntes ikke jeg var blevet imødekommet, og det fylder også meget i mig nu, for hvad så hvis hun heller ikke tager mig "seriøst", når det virkelig gælder? 

Jeg ved godt, at det er meget tidligt med disse bekymringer, men synes det er ærgerligt, at hun ikke formåede at gøre mig tryg - jeg synes egetnlig ikke jeg forlanger meget, ved at have en forventning om at mine bekymringer bliver imødekommet på en måde, så også jeg føler, at jeg er blevet mere tryg ved situationen..

Hvilke overvejelser vil du i bakspejlet ønske at du havde gjort dig?

Hvad var det der kom bag på dig?

Du er velkommen til at svare i en PB, hvis du ikke vil skrive det her.. (: