For tidligt at offentliggøre?

Ja, planen var jo at vi skulle fortælle det til alle efter de 12 uger... jeg er nu 6+3 og nøøj hvor kommer alle bare til at gætte det før! Jeg står op og sover og med kvalmen (og de nyindkøbte sea-bands, der virker nok til at jeg kan sidde op om morgenen, hurra!) kommer jeg ikke til at kunne finde undskyldninger for i endnu en halvanden måned.

Vi skal til læge her på torsdag og vi overvejer nu at rykke datoen en del tættere på og fortælle det engang på mandag.

Men, men, men... er det for tidligt? Altså, grunden til at vi ville vente er jo netop så vi undgår de der "årh hvor syndt" kommentarer HVIS der sker noget (hvilket jeg dog ikke regner alt for meget med).

Hvornår offentliggjorde I det? Vi kan ikke bare sige det til de nærmeste for, selv med de bedste intensioner er der et par af dem, det ikke kommer til at kunne holde inde med det. Så det er enten nær familie + de få hundrede facebook venner samt bekendte, eller ingen indtil uge 12.

Er vi for optimistiske hvis vi siger det allerede efter næste lægebesøg? Ved godt risikoen er der men tror ærligt talt det faktisk nok skal lykkes udmærket (:

Hvad ville I have gjort?

(Og NØJ hvor bliver det fedt endeligt at slippe for anon snart!)

Anonym skriver:

Ja, planen var jo at vi skulle fortælle det til alle efter de 12 uger... jeg er nu 6+3 og nøøj hvor kommer alle bare til at gætte det før! Jeg står op og sover og med kvalmen (og de nyindkøbte sea-bands, der virker nok til at jeg kan sidde op om morgenen, hurra!) kommer jeg ikke til at kunne finde undskyldninger for i endnu en halvanden måned.

Vi skal til læge her på torsdag og vi overvejer nu at rykke datoen en del tættere på og fortælle det engang på mandag.

Men, men, men... er det for tidligt? Altså, grunden til at vi ville vente er jo netop så vi undgår de der "årh hvor syndt" kommentarer HVIS der sker noget (hvilket jeg dog ikke regner alt for meget med).

Hvornår offentliggjorde I det? Vi kan ikke bare sige det til de nærmeste for, selv med de bedste intensioner er der et par af dem, det ikke kommer til at kunne holde inde med det. Så det er enten nær familie + de få hundrede facebook venner samt bekendte, eller ingen indtil uge 12.

Er vi for optimistiske hvis vi siger det allerede efter næste lægebesøg? Ved godt risikoen er der men tror ærligt talt det faktisk nok skal lykkes udmærket (:

Hvad ville I have gjort?

(Og NØJ hvor bliver det fedt endeligt at slippe for anon snart!)

altså vi sagde det til de nærmeste og dagde at de IKKE !!!!!!! skulle sige det til andre med mindre de fik lov

Jeg synes man skal tænke positivt og satse på at alt går fint. Vi fortalte med det samme 4+ 0 og er Idag 37+0

Med min søn fortalte vi det med det samme
Jeg ville have lov at glæde mig over at være blevet gravid og det hele gik fint, har idag den dejligste søn på 16 mdr

Denne gang kunne jeg heller ikke holde mund så familien ved det og vennerne får det af vide i morgen da jeg skal holde tøseaften

Det skal lige siges at jeg er 5+3 idag, så i har allerede holdt længere end jeg

Anonym skriver:

Ja, planen var jo at vi skulle fortælle det til alle efter de 12 uger... jeg er nu 6+3 og nøøj hvor kommer alle bare til at gætte det før! Jeg står op og sover og med kvalmen (og de nyindkøbte sea-bands, der virker nok til at jeg kan sidde op om morgenen, hurra!) kommer jeg ikke til at kunne finde undskyldninger for i endnu en halvanden måned.

Vi skal til læge her på torsdag og vi overvejer nu at rykke datoen en del tættere på og fortælle det engang på mandag.

Men, men, men... er det for tidligt? Altså, grunden til at vi ville vente er jo netop så vi undgår de der "årh hvor syndt" kommentarer HVIS der sker noget (hvilket jeg dog ikke regner alt for meget med).

Hvornår offentliggjorde I det? Vi kan ikke bare sige det til de nærmeste for, selv med de bedste intensioner er der et par af dem, det ikke kommer til at kunne holde inde med det. Så det er enten nær familie + de få hundrede facebook venner samt bekendte, eller ingen indtil uge 12.

Er vi for optimistiske hvis vi siger det allerede efter næste lægebesøg? Ved godt risikoen er der men tror ærligt talt det faktisk nok skal lykkes udmærket (:

Hvad ville I have gjort?

(Og NØJ hvor bliver det fedt endeligt at slippe for anon snart!)

Jeg har altid fortalt det, hvis jeg havde det godt, for så var det jo et tegn på at det nok skulle gå godt.
Helt 100 på det kan man jo aldrig være, men hvis der så skulle gå noget galt, jamen så er det faktisk lettere at få forståelse for omstændighederne, hvis folk vidste man var gravid, og så kunne de også støtte en langt mere.

Så jeg ville da bestemt fortælle det, og dele min glæde med resten af familien.

I kan jo starte med at fortælle det til dem, du har mest kontakt med i hverdagen. 

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Ja, planen var jo at vi skulle fortælle det til alle efter de 12 uger... jeg er nu 6+3 og nøøj hvor kommer alle bare til at gætte det før! Jeg står op og sover og med kvalmen (og de nyindkøbte sea-bands, der virker nok til at jeg kan sidde op om morgenen, hurra!) kommer jeg ikke til at kunne finde undskyldninger for i endnu en halvanden måned.

Vi skal til læge her på torsdag og vi overvejer nu at rykke datoen en del tættere på og fortælle det engang på mandag.

Men, men, men... er det for tidligt? Altså, grunden til at vi ville vente er jo netop så vi undgår de der "årh hvor syndt" kommentarer HVIS der sker noget (hvilket jeg dog ikke regner alt for meget med).

Hvornår offentliggjorde I det? Vi kan ikke bare sige det til de nærmeste for, selv med de bedste intensioner er der et par af dem, det ikke kommer til at kunne holde inde med det. Så det er enten nær familie + de få hundrede facebook venner samt bekendte, eller ingen indtil uge 12.

Er vi for optimistiske hvis vi siger det allerede efter næste lægebesøg? Ved godt risikoen er der men tror ærligt talt det faktisk nok skal lykkes udmærket (:

Hvad ville I have gjort?

(Og NØJ hvor bliver det fedt endeligt at slippe for anon snart!)

ellers kan du jo sige du har fået kyssesyge og det er derfor du er træt osv hele tiden
jeg er idag 10+6 og der er kun meget få der ved det, og offentliggøre det ikke før efter NF d. 22/10

Vi fortalte det ret hurtigt til familien, da vi var i behandling og de vidste hvornår jeg havde testdag. Men vi bad dem også om ikke at sige det til hele verden. Jeg synes sagtens man kan sige det til nogle, og bede dem holde inde med det. Det er trods alt jeres hemmelighed og hvis I gerne vil have mulighed for at sige det personligt til mange forskellige, så vil dem der får det afvide først, alligevel skulle holde inde med det.

Men ja, jeg synes det var rart at de nærmeste vidste det, for hvis det gik galt var det også dem jeg havde brug for trøst hos.

Held og lykke med det hele!

Fortalte familien det i 8+ mener jeg. Vi ville gerne holde det tæt, så resten fik det først af vide efter nakkefold.
Og det var jeg SÅ glad for, da jeg fik en risikovurdering der hed 1:150
Og måtte igennem en moderkage biopsi.
-vi fik dog den raskeste lille fis ud af det, og som en bonus VED vi at hun intet fejler rent genetisk

Anonym skriver:

Ja, planen var jo at vi skulle fortælle det til alle efter de 12 uger... jeg er nu 6+3 og nøøj hvor kommer alle bare til at gætte det før! Jeg står op og sover og med kvalmen (og de nyindkøbte sea-bands, der virker nok til at jeg kan sidde op om morgenen, hurra!) kommer jeg ikke til at kunne finde undskyldninger for i endnu en halvanden måned.

Vi skal til læge her på torsdag og vi overvejer nu at rykke datoen en del tættere på og fortælle det engang på mandag.

Men, men, men... er det for tidligt? Altså, grunden til at vi ville vente er jo netop så vi undgår de der "årh hvor syndt" kommentarer HVIS der sker noget (hvilket jeg dog ikke regner alt for meget med).

Hvornår offentliggjorde I det? Vi kan ikke bare sige det til de nærmeste for, selv med de bedste intensioner er der et par af dem, det ikke kommer til at kunne holde inde med det. Så det er enten nær familie + de få hundrede facebook venner samt bekendte, eller ingen indtil uge 12.

Er vi for optimistiske hvis vi siger det allerede efter næste lægebesøg? Ved godt risikoen er der men tror ærligt talt det faktisk nok skal lykkes udmærket (:

Hvad ville I have gjort?

(Og NØJ hvor bliver det fedt endeligt at slippe for anon snart!)

Jeg fortalte det, da jeg var ca. 8 uger henne på arbejdet
Der havde jeg været ved lægen, osv .. Arbejder på et plejehjem, og gik med kvalme i slowmotion, så ku' ikke holde min kæft længere

Vores nærmeste familier fik det at vide, da jeg havde taget testene

Der er jo chance for det går galt lige meget hvor længe man venter. Personligt ventede jeg helt til efter md, jeg følte mig ikke klar til at dele det før. Sig det når i føler for det :-)