i tvivl

LMX skriver:

Jeg synes du er sej. 22 år og 3 vidunderunger..

Tænk tilbage til dengang hvor din mormor eller oldemor var ung.. Der var det slet ikke ualmindeligt at få 4-5 børn inden man var på din alder. Min egen mormor havde 5 børn som 22 årig

Hvis man er parat til at sætte karriere osv lidt på standby imens børnene er helt små så kan det jo sagtens lade sig gøre. Desuden er det da sååå lækkert at være ung med sine børn.

Jeg fik selv mine de 2 store da jeg var under 23. Og det nyder jeg virkelig meget idag hvor de er hhv 11 og 14.

Og så kan jeg endda stadig, aldersmæssigt, tilbyde min unge kæreste at opleve det største i livet. At blive FAR til en lille pige i starten af det nye år. Og jeg er bare SÅ klar til at starte forfra med en bette efternøler

Det er selvfølgelig ret øv at stå i jeres situation når det ikke er planlagt. Og du vil sikkert få nogle svar som synes det er så synd for jeres andre børn hvis de skal dele jeres opmærksomhed med en lille ny baby.

Den holding deler jeg ikke.. Jeg havde valgt at få baby.

Igen mange tak .
Og du har ret. Med hensyn til de negative med det vil jeg lade det gå gennem det ene øre og ud af det andet, for det ved jeg ikke bliver noget problem.
- de trives alle tre rigtig fint , og mangler ikke noget

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg har tre små vidunderlige børn. Og har nu igen testet positivt, (vi har brugt beskyttelse). Og jeg havde så sent som for en uge siden mens.

Men fik sådan nogen puf inde fra og tog så en test.

lægen skyder 15 +/-.

Er i syv sind. Skal jeg søge om sen abort? Kan jeg mon bære det? Kan vi klare 4 børn .

Hvad ville I ha gjort?

Uha..det er sørme en svær en.

Holder I af hinanden og kan jeres familieliv bære det, samt økonomien, jamen så synes jeg da helt sikkert I skal kaste jer ud i det, og tage den lille gave I så uventet har fået.
Man skal jo trods alt huske, at det er et lille liv, der allerede er i fuld gang, og så stort at du kan mærke det kan sparke.
Det er jo de første par år, der er de sværeste, men kan I klare det sammen, så synes jeg så sandelig ikke I bare skal få det fjernet.

Men igen, det afhænger jo helt af jeres situation.
Og du skriver intet om hvad din mand synes.

Men tænk på at engang, når årene er gået, så vil du se på din lille overraskelsesgave og glæde dig over, at I trods alt valgte at få den bette.

Liv er dyrebart og man skal ikke bare kassere det, og helt ærligt så synes jeg, at du er verdens heldigste, at du får chancen for at holde endnu et lille vidunder i dine arme.
Jeg har selv 3, men ville uendeligt gerne have haft 6 børn, og forsøgene har bestemt heller ikke manglet, men jeg mistede dem og sorgen var stor omkring det.
Og så må du jo også huske, at du er så langt henne, at det er et lille færdigt barn, der kun skal vokse sig større.
Og kan du nogensinde tilgive dig selv det?

Men valget...det kan KUN være dit og din mands, og ingens andre.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Uha..det er sørme en svær en.

Holder I af hinanden og kan jeres familieliv bære det, samt økonomien, jamen så synes jeg da helt sikkert I skal kaste jer ud i det, og tage den lille gave I så uventet har fået.
Man skal jo trods alt huske, at det er et lille liv, der allerede er i fuld gang, og så stort at du kan mærke det kan sparke.
Det er jo de første par år, der er de sværeste, men kan I klare det sammen, så synes jeg så sandelig ikke I bare skal få det fjernet.

Men igen, det afhænger jo helt af jeres situation.
Og du skriver intet om hvad din mand synes.

Men tænk på at engang, når årene er gået, så vil du se på din lille overraskelsesgave og glæde dig over, at I trods alt valgte at få den bette.

Liv er dyrebart og man skal ikke bare kassere det, og helt ærligt så synes jeg, at du er verdens heldigste, at du får chancen for at holde endnu et lille vidunder i dine arme.
Jeg har selv 3, men ville uendeligt gerne have haft 6 børn, og forsøgene har bestemt heller ikke manglet, men jeg mistede dem og sorgen var stor omkring det.
Og så må du jo også huske, at du er så langt henne, at det er et lille færdigt barn, der kun skal vokse sig større.
Og kan du nogensinde tilgive dig selv det?

Men valget...det kan KUN være dit og din mands, og ingens andre.

Kærligst
Sussie

ååååh tusind tak, nu sidder jeg her med tåre i øjnene! du har helt ret, jeg er sku egentlig heldig at jeg FÅR muligheden for at få endnu en guldklump! endnu et fantastisk væsen der har valgt mig som mor!!

sådan havde jeg slet ikke tænkt over det, igen tak fordi du satte det sådan op!

med hensyn til min mand lukker han sig meget inde i sig selv hvad dette her angår, han er bange for at fire børn bliver i overkanten (hvis du forsåt) han fastslår dog selv at han vil elske det og gøre alt for det som de tre andre.
håber ikke den blev misforstået, men han er lige nu igang med eksamen og skal op på torsdag, hvilken strsser ham en del, og er bange for at han dumper hvis jeg bliver ved at proppe ham med baby snak .
__ men sommersumarum, er jeg sikker på det hele nok skal gå uanset. tror bare ikke jeg kan bære tanken om abort, og slet ikke hvis jeg som du skriver bærer på en "færdig baby".

Anonym skriver:

ååååh tusind tak, nu sidder jeg her med tåre i øjnene! du har helt ret, jeg er sku egentlig heldig at jeg FÅR muligheden for at få endnu en guldklump! endnu et fantastisk væsen der har valgt mig som mor!!

sådan havde jeg slet ikke tænkt over det, igen tak fordi du satte det sådan op!

med hensyn til min mand lukker han sig meget inde i sig selv hvad dette her angår, han er bange for at fire børn bliver i overkanten (hvis du forsåt) han fastslår dog selv at han vil elske det og gøre alt for det som de tre andre.
håber ikke den blev misforstået, men han er lige nu igang med eksamen og skal op på torsdag, hvilken strsser ham en del, og er bange for at han dumper hvis jeg bliver ved at proppe ham med baby snak .
__ men sommersumarum, er jeg sikker på det hele nok skal gå uanset. tror bare ikke jeg kan bære tanken om abort, og slet ikke hvis jeg som du skriver bærer på en "færdig baby".

Åhhrrr..sidder her og bliver så rørt, så jeg får tårer i øjnene.

Ja...vel er det svært, men når din mand har det som han har det, så synes jeg slet ikke der er nogen tvivl.
og kys ham så og hold munden lukket og giv ham fred til hans eksamen, så kan du pladre babyer bagefter LOL (eller lade det gå ud over os herinde...hehe)

Og ja, det bliver jo nok lidt hårdt, men du er ung, og skal nok komme fint igennem det.
Min kusine fik 4 børn på 6 år...værsågod og bid, men hun klarede det i fin stil, selvom, der var lidt vel meget blerod og børnevræl i en periode, og hun var noget ældre end dig (men hun fik da 7 styks i alt)
Så nyd dine børn og bonusgaven...og så får du lige et kæææmpeknus.

Jeg er den type der får det helt dårligt og er parat til at adoptere alle børn i verden, når jeg hører ordet abort.

Men samtidig kan der jo være omstændigheder som gør at det nok er det bedste. Men det skal du jo afgøre.

Jeg har 2 skønne drenge, men de er begge født med et handicap. Jeg har den sidste tid været utrolig bange for at blive gravid (selvom vi beskytter os), fordi jeg ved at jeg simpelthen ikke ville kunne få en abort, ligemeget hvilket barn graviditeten ville gemme på. Men sådan er jeg nok bare.

SussieThyssen skriver:

Åhhrrr..sidder her og bliver så rørt, så jeg får tårer i øjnene.

Ja...vel er det svært, men når din mand har det som han har det, så synes jeg slet ikke der er nogen tvivl.
og kys ham så og hold munden lukket og giv ham fred til hans eksamen, så kan du pladre babyer bagefter LOL (eller lade det gå ud over os herinde...hehe)

Og ja, det bliver jo nok lidt hårdt, men du er ung, og skal nok komme fint igennem det.
Min kusine fik 4 børn på 6 år...værsågod og bid, men hun klarede det i fin stil, selvom, der var lidt vel meget blerod og børnevræl i en periode, og hun var noget ældre end dig (men hun fik da 7 styks i alt)
Så nyd dine børn og bonusgaven...og så får du lige et kæææmpeknus.

hvor er du sød . tænker også meget på hvad mon omverden vil sige, det virker jo ret syrealistisk. jeg er kun lige blevet 22, min støre søn bliver fem om en mdr, så der vil måske være 5.5 år mellem ham og baby, men der har aldrig været tvivl om forældreevne ved os. aldrig! :-D.
vi hr altid kun fået ros til skyerne frea både dagpleje og børnehave osv!
_ dette giver selvf også et løft til os selv, og jeg ved at vi sagtens vil kunne klare det. men det er bare SÅ stort, 4 børn! - og jeg ELSKER uden tvivl ALLE mine børn, det gør jeg virkelig
og ville helte månen til dem hvis det var nødvendigt! - jeg tror ikke det bliver en alvorlig snak med lægen, nærmere en gravidtetsundersøgelse

igen tusindTUSIND tak sussie for dine fantastiske søde og smukke ord! jeg er evig taknemmelig..

Anonym skriver:

hvor er du sød . tænker også meget på hvad mon omverden vil sige, det virker jo ret syrealistisk. jeg er kun lige blevet 22, min støre søn bliver fem om en mdr, så der vil måske være 5.5 år mellem ham og baby, men der har aldrig været tvivl om forældreevne ved os. aldrig! :-D.
vi hr altid kun fået ros til skyerne frea både dagpleje og børnehave osv!
_ dette giver selvf også et løft til os selv, og jeg ved at vi sagtens vil kunne klare det. men det er bare SÅ stort, 4 børn! - og jeg ELSKER uden tvivl ALLE mine børn, det gør jeg virkelig
og ville helte månen til dem hvis det var nødvendigt! - jeg tror ikke det bliver en alvorlig snak med lægen, nærmere en gravidtetsundersøgelse

igen tusindTUSIND tak sussie for dine fantastiske søde og smukke ord! jeg er evig taknemmelig..

Det var så lidt vense.
Kan man dele tingene med hinanden, så bliver verden knapt så svær at tackle.
og så koster en tanke jo ingen verdens ting, blot lidt omsorg og forståelse.

Rikke&Liam skriver:

Jeg er den type der får det helt dårligt og er parat til at adoptere alle børn i verden, når jeg hører ordet abort.

Men samtidig kan der jo være omstændigheder som gør at det nok er det bedste. Men det skal du jo afgøre.

Jeg har 2 skønne drenge, men de er begge født med et handicap. Jeg har den sidste tid været utrolig bange for at blive gravid (selvom vi beskytter os), fordi jeg ved at jeg simpelthen ikke ville kunne få en abort, ligemeget hvilket barn graviditeten ville gemme på. Men sådan er jeg nok bare.

tak for dine ord, der også giver mening og eftertanke!
- jeg har altid haft det på samme måde med hensyn til abort, og har altid lovet mig selv at jeg aldrig skulle have sådan en. men ja, når man står i situartionen er man pludselig i tvivl! jeg tror dog ikke at jeg er så meget i tvivl igen længere. jeg kan mærke at jeg har fået mere ro imaven, og at jeg har det bedre! jeg har været meget stresset og nervøs de sidste uger, og har først ku få en tid ved lægen på fredag. så jeg håber der kommer endnu mere ro på derefter!
men det er bare ikke spor sjovt at stå og føle man er alene om det med beslutningen, det er jeg selvf ikke - men min kæreste har bare SÅ meget om ørene lige pt, (han hælder mest til abort) - men som det ser ud er det for sent, og jeg har fortalt ham at så er det udelukket, hvilken han heldigvis forstår! - men han skal til eksamen på torsdag - så kan godt forstå han føler sig stresset over tingene, og nu har jeg fået luftet mine tanker og bekymringer lidt, at så kan han nok få lidt fred indtil eksamen er overstået, og så må jeg snakke øret af ham der
sorry, det blev laaaaaaaaaaaaaangt ;-)

SussieThyssen skriver:

Det var så lidt vense.
Kan man dele tingene med hinanden, så bliver verden knapt så svær at tackle.
og så koster en tanke jo ingen verdens ting, blot lidt omsorg og forståelse.

du har ret

Rikke&Liam skriver:

Jeg er den type der får det helt dårligt og er parat til at adoptere alle børn i verden, når jeg hører ordet abort.

Men samtidig kan der jo være omstændigheder som gør at det nok er det bedste. Men det skal du jo afgøre.

Jeg har 2 skønne drenge, men de er begge født med et handicap. Jeg har den sidste tid været utrolig bange for at blive gravid (selvom vi beskytter os), fordi jeg ved at jeg simpelthen ikke ville kunne få en abort, ligemeget hvilket barn graviditeten ville gemme på. Men sådan er jeg nok bare.