Jeg ville personlig ikke videregive mere end et navn far hver side af familien. Det bliver tungt og langt og besværligt i en del sammenhænge.
Min familie ønskede jo, at vores efternavn skulle videreføres, siden det ikke er voldsomt almindeligt, men for at være helt ærlig, er det besværligt at stave til, og det betød mere for mig at få videreført mit mellemnavn, siden det er navnet på den gamle slægtsgård, hvor min bedstefar voksede op. Det har noget med rødderne, og hvor man kommer fra at gøre. Min mand har kun fornavn og et enkelt sen-efternavn, men det var meget vigtigt for ham, at børnene fik hans efternavn, så det fik de. Så har de tilknytning til begge sider af familien.
For mine bedsteforældrer var det meget meget vigtigt, at gårdsnavnet blev videreført. De sidste gange, jeg traf min bedstemor, var hun begyndt at blive lettere forvirret og hang ikke helt med mentalt, men hun huskede fornavnene på sine oldebørn, og spurgte mig flere gange, om at det nu var sandt, at de havde fået det mellemnavn. Det betød meget for hende. Der er mange følelser i et navn, og det fortæller en del om, hvor ens slægt kommer fra, hvem man hører sammen med. Jo mere specielt navnet er, jo stærkere vil den effekt være.
Jeg forstår godt, at det er et vanskeligt valg for mange, og jeg er forberedt på, at mine egne børn en dag bliver nødt til at gøre sine egne valg, og det kan betyde at f eks mellemnavnet, de har fået fra mig, forsvinder. Jeg vil da synes, at det var lidt trist, men jeg kommer ikke til på nogen måde at forsøge at overtale dem til at gøre noget andet. Det er deres valg.
Anmeld
