Pikku Myy skriver:
Dette er et tænkt scenarie. Jeg er ikke inspireret af specifikke personer eller situationer her på baby.dk, men har en generel undren som jeg gerne vil høre jeres mening om.
Peter er 28. Han kommer fra en rigtig dejlig familie med en mor og far der altid har været der for ham, og som han elsker meget højt. Peter har fundet en rigtig dejlig Stine. De bor sammen, og nu er Stine efter et par forsøg blevet gravid. Alt er dejligt og alle glæder sig rigtig meget til at byde den lille ny velkommen.
Men nu starter Peters dilemma. For Peter har mange efternavne(/mellemnavne). Hele 3 styk. 2 fra moderen (som han har som mellemnavne) og et fra faderen som er hans juridiske efternavn. Han har spurgt sine forældre hvorfor han har så mange navne, og fået at vide at det er fordi de begge gerne ville have videreført netop deres navne og derfor ikke kunne blive enige. For Peter betyder navnene ikke så meget.
Stine vil meget gerne beholde sit efternavn. Hun er det meste af sit liv blevet kaldt sit efternavn, for hende vil det være som at skifte fornavn, hvis den nye familie ikke vælger at bibeholde hendes efternavn.
Så nu bliver Peter nødt til at vælge. Hvilket efternavn vil han gerne tage med ind i familien. Han overvejer at tage faderens navn med videre, men han er meget bange for at hans mor vil blive rigtig ked af det. Han hælder faktisk mest til at tage Stines navn, og lade det blive familiens nye efternavn, da han ikke har lyst til at sende den pressede situation han nu står i, videre til sin søn/datter.
Hvad ville du gøre hvis du var Peter? Hvad ville du gøre hvis du var Peters forældre? Tænker du over at problemet sendes videre når I ikke kan vælge hvilket efternavn I gerne vil give jeres barn med videre?
Jeg har selv kun 3 navne mit juridiske efternavn er fra min mor og mit mellemnavn er fra min far og er også min fars mellemnavn.
Når jeg engang skal giftes med min kæreste tager jeg hans efternavn, sætter mit eget efternavn som mellemnavn og sletter mit nuværende mellemnavn.
Jeg har da tænkt, at min far måske ville blive ked af t jeg sletter det, men igen, så er det mit navn, og for mig er min far jo den samme som altid og det ændre jo ikke noget.
Vores søn har 4 navne. Han hedder Anton og så har han mit efternavn og min kærestes mellemnavn som mellemnavne og min kærestes efternavn om efternavn. Det var fordi jeg gerne ville føre mit efternavn videre til ham, jeg elsker min kærestes efternavn som er lige så specielt som mit eget, og det er derfor vores søn har fået hans efternavn, som jeg også tager når vi skal giftes.
På den måde kommer vi alle til at hedde det samme efternavn, men jeg vil stadig have mit gamle eftermavn, da det betyder meget for mig, og jeg har givet mit gamle efternavn videre til min søn fordi han jo hedder det til mellemnavn.
vores søn har fået min kærestes mellemnavn fordi det er en vigtig person i min kærestes liv han er "opkaldt" efter (selvom det er et mellemnavn) Og det ville han gerne give videre da denne person betød/betyder meget for ham.
Derfor har min søn 4 navne.
hvilke min søn til den tid vælger at videregive bestemmer han helt 100% selv, jeg vil ikke dømme det på nogen måde, det er nu hans navne og hvis han vælger ikke at videregive eks. mit gamle efternavn så er det 100% hans valg og ikke noget jeg på nogen måde kunne drømme om at bliver "skuffet" over.
DERFOR (Ja NU kommer konklusionen;P)
Jeg tror ikke at "peter" skal være bange for at folk bliver skuffet over ikke at viderefører, HVIS de gør, ja så er det ikke HANS problem men DERES. Han skal gøre hvad HAN føler er rigtigt for ham