Peters dilemma – om at give mange navne

Pikku Myy skriver:

Dette er et tænkt scenarie. Jeg er ikke inspireret af specifikke personer eller situationer her på baby.dk, men har en generel undren som jeg gerne vil høre jeres mening om.

 

Peter er 28. Han kommer fra en rigtig dejlig familie med en mor og far der altid har været der for ham, og som han elsker meget højt. Peter har fundet en rigtig dejlig Stine. De bor sammen, og nu er Stine efter et par forsøg blevet gravid. Alt er dejligt og alle glæder sig rigtig meget til at byde den lille ny velkommen.

Men nu starter Peters dilemma. For Peter har mange efternavne(/mellemnavne). Hele 3 styk. 2 fra moderen (som han har som mellemnavne) og et fra faderen som er hans juridiske efternavn. Han har spurgt sine forældre hvorfor han har så mange navne, og fået at vide at det er fordi de begge gerne ville have videreført netop deres navne og derfor ikke kunne blive enige. For Peter betyder navnene ikke så meget.

Stine vil meget gerne beholde sit efternavn. Hun er det meste af sit liv blevet kaldt sit efternavn, for hende vil det være som at skifte fornavn, hvis den nye familie ikke vælger at bibeholde hendes efternavn.

Så nu bliver Peter nødt til at vælge. Hvilket efternavn vil han gerne tage med ind i familien. Han overvejer at tage faderens navn med videre, men han er meget bange for at hans mor vil blive rigtig ked af det. Han hælder faktisk mest til at tage Stines navn, og lade det blive familiens nye efternavn, da han ikke har lyst til at sende den pressede situation han nu står i, videre til sin søn/datter.

Hvad ville du gøre hvis du var Peter? Hvad ville du gøre hvis du var Peters forældre? Tænker du over at problemet sendes videre når I ikke kan vælge hvilket efternavn I gerne vil give jeres barn med videre?

Vores børn - vores valg af navne. Vores børns børn - deres valg af navne. Jeg kunne ikke drømme om at lade mig påvirke følelsesmæssigt af, om der "røg" et familienavn i næste generation - det er suverænt mine børns valg ligesom alt andet, der vedrører deres børn. 

Min far døde, da jeg var fire, og det eneste konkrete, jeg har fra ham, er hans efternavn, som vi kun er fire her i landet, der bærer - samt en håndfuld i Tyskland og min bror i USA. Mine børn har fået dette til mellemnavn, og til efternavn har de min mands navn, Andersen. Jeg kan ikke forvente, at de nærer samme følelser som jeg for min fars efternavn - de har jo aldrig kendt ham - så hvis det uddør i næste generation, er det bare sådan, det er.

For mig er tre navne rigeligt, og derfor har vi ikke givet vores børn to fornavne - det er nok det, jeg synes, det bliver i overkanten, og især, hvis fornavn to "bare er der" og ikke bliver brugt. 

Vi har begge et mellemnavn og begge piger har fået begge vores mellemnavne og min mands efternavn. Mit efternavn er ganske alm. så jeg tænker, at det kan være lige meget med det.

Mit mellemnavn er et pigenavn så hvis vi evt skulle få en dreng ville han bare få et mellemnavn

Pikku Myy skriver:

Dette er et tænkt scenarie. Jeg er ikke inspireret af specifikke personer eller situationer her på baby.dk, men har en generel undren som jeg gerne vil høre jeres mening om.

 

Peter er 28. Han kommer fra en rigtig dejlig familie med en mor og far der altid har været der for ham, og som han elsker meget højt. Peter har fundet en rigtig dejlig Stine. De bor sammen, og nu er Stine efter et par forsøg blevet gravid. Alt er dejligt og alle glæder sig rigtig meget til at byde den lille ny velkommen.

Men nu starter Peters dilemma. For Peter har mange efternavne(/mellemnavne). Hele 3 styk. 2 fra moderen (som han har som mellemnavne) og et fra faderen som er hans juridiske efternavn. Han har spurgt sine forældre hvorfor han har så mange navne, og fået at vide at det er fordi de begge gerne ville have videreført netop deres navne og derfor ikke kunne blive enige. For Peter betyder navnene ikke så meget.

Stine vil meget gerne beholde sit efternavn. Hun er det meste af sit liv blevet kaldt sit efternavn, for hende vil det være som at skifte fornavn, hvis den nye familie ikke vælger at bibeholde hendes efternavn.

Så nu bliver Peter nødt til at vælge. Hvilket efternavn vil han gerne tage med ind i familien. Han overvejer at tage faderens navn med videre, men han er meget bange for at hans mor vil blive rigtig ked af det. Han hælder faktisk mest til at tage Stines navn, og lade det blive familiens nye efternavn, da han ikke har lyst til at sende den pressede situation han nu står i, videre til sin søn/datter.

Hvad ville du gøre hvis du var Peter? Hvad ville du gøre hvis du var Peters forældre? Tænker du over at problemet sendes videre når I ikke kan vælge hvilket efternavn I gerne vil give jeres barn med videre?

Jeg har selv kun 3 navne mit juridiske efternavn er fra min mor og mit mellemnavn er fra min far og er også min fars mellemnavn.

Når jeg engang skal giftes med min kæreste tager jeg hans efternavn, sætter mit eget efternavn som mellemnavn og sletter mit nuværende mellemnavn.

Jeg har da tænkt, at min far måske ville blive ked af t jeg sletter det, men igen, så er det mit navn, og for mig er min far jo den samme som altid og det ændre jo ikke noget.

Vores søn har 4 navne. Han hedder Anton og så har han mit efternavn og min kærestes mellemnavn som mellemnavne og min kærestes efternavn om efternavn. Det var fordi jeg gerne ville føre mit efternavn videre til ham, jeg elsker min kærestes efternavn som er lige så specielt som mit eget, og det er derfor vores søn har fået hans efternavn, som jeg også tager når vi skal giftes.

På den måde kommer vi alle til at hedde det samme efternavn, men jeg vil stadig have mit gamle eftermavn, da det betyder meget for mig, og jeg har givet mit gamle efternavn videre til min søn fordi han jo hedder det til mellemnavn.

vores søn har fået min kærestes mellemnavn fordi det er en vigtig person i min kærestes liv han er "opkaldt" efter (selvom det er et mellemnavn) Og det ville han gerne give videre da denne person betød/betyder meget for ham.

Derfor har min søn 4 navne.

hvilke min søn til den tid vælger at videregive bestemmer han helt 100% selv, jeg vil ikke dømme det på nogen måde, det er nu hans navne og hvis han vælger ikke at videregive eks. mit gamle efternavn så er det 100% hans valg og ikke noget jeg på nogen måde kunne drømme om at bliver "skuffet" over.

DERFOR (Ja NU kommer konklusionen;P)

Jeg tror ikke at "peter" skal være bange for at folk bliver skuffet over ikke at viderefører, HVIS de gør, ja så er det ikke HANS problem men DERES. Han skal gøre hvad HAN føler er rigtigt for ham

Det er en svær situation at stå i. Men jeg havde nok valgt at sige jamen så må det blive stines efternavn og ikke mere.

For min datters vedkommende har hun fornavn mit mellemnavn og fars efternavn.
Hendes far har et specielt mellemnavn (Glahn) som stammer tilbage til christian den et eller andet men vi blev enige om at da jeg gerne ville føre noget videre fra mig og han også gerne ville så blev det sådan. For mit efternavn jensen er ikke så specielt. Hvor mit mellemnavn er lidt mere (DAM) og nu hvor min kæreste har et efternavn ikke mange hedder (sabroe) så blev det det. Og vi synes ikke hun skulle have et langt navn så det blev navn mellemnavn og efternavn.

Jeg ville vælge det som jeg føler er det mest rigtige for mig og min lille familie.

 

Jeg har heddet Sara Robinson hele mit liv og min kæreste Christian Sørensen.

 

Vi valgte så at tage Robinson som mellemnavn og Sørensen som efternavn, da jeg synes at Sørensen blev nødt til at være sidst.

 

Men jeg kan slet ikke finde ud af at hedde Sørensen. Så vi snakkede det igennem igen herhjemme. Min mands grund til at vi skulle hedde Sørensen var pga. hans far og fordi han vidste at det nok betyder lidt for hans far.

Men min mand selv er ligeglad med hvad han skal hedde.

 

Så vi ender alle (min mand, mig og vores to børn) med at få slettet Sørensen og kun hedde Robinson. Grunden til at vi ender med Robinson er at jeg slet ikke kunne forestille mig at hedde noget andet. Jeg er bare Sara Robinson.

Pikku Myy skriver:

Ja, selvfølgelig kan han det.

Jeg oplever en masse forældre for hvem det betyder utrolig meget at deres barn skal hedde bestemte efter-/mellemnavne. Når det betyder så meget, må det hænge sammen med at man gerne vil have arven videreført til næste generation. Gælder det ikke også næste generation igen - barnebarnet? Spørgsmålet er om Peters mor ikke vil blive ked af det hvis hendes barnebarn ikke kommer til at hedde et af "hendes" navne. Udefra set, så jo. Hvis det ikke betyder noget er der vel ikke nogen grund til at sende alle de navne videre i første omgang...

Enig! Selvfølgelig vil Peters mor blive ked af det! Det er jo noget der betyder noget for hende, men samtidig må hun også acceptere sønnens valg!

Jeg håber at mine børn vil beholde deres efternavn, fordi det virkelig betyder noget for mig! Jeg ved godt at det bare er et navn, men min mormor og morfar (dem jeg har navnet fra) har betydet ALT for mig i verden, så jeg vil jo gerne at deres navn bliver ført videre - det er også ret sjældent!

Når det så er sagt, så ved jeg jo også godt at navnet betyder så meget for mig i kraft af historien bag og da min datter kun nåede at kende min mormor i 1,5 år og aldrig har mødt min morfar, vil hun jo ikke have det samme tilhørsforhold som jeg! Jeg ville uden tvivl ikke blande mig i hvilke navne de valgte at beholde og slette, men acceptere det uanset hvad