Herhjemme, 24 måneder, er jeg konsekvent over for at han slår, bider, hiver i hår, osv, første gang får han at vide at dét vil mor ikke have, at man ikke må slå, og at det må han ikke gøre igen! Sagt meget bestemt og med rynkede bryn.
Gør han det igen, så fjerner jeg ham fra mig, sætter ham på gulvet i et andet rum end jeg er i, og siger mere eller mindre det samme igen. Også går jeg, og fortsætter med at lave noget andet.
Når han kommer tilbage spørger jeg ham om han er blevet sød igen? Om han vil sige undskyld til mor (eller hunden eller katten

)Alt efter svaret tager vi en lille snak om at det gør ondt når ham slår, også er alt glemt igen, fra begges sider.
Andre gange er han dog trodsig og sur når han kommer tilbage, så bliver han sat i det andet rum igen, og får at vide han skal blive der indtil han er klar til at være sød.
Xander har dog aldrig smækket mig lussinger, men gjorde han det ville han få HELT klar besked med det samme om at det gør man ikke!
Anmeld