Så har jeg endelig fået tid til at skrive min fødselsberetning 
Tirsdag d. 14.08.12:
Jeg er her gået 4 dage over tid, og er rigtig utålmodig. Jeg havde overhovedet ingen tegn på snarlig fødsel, og synes ellers jeg havde prøvet ALT. Stærk mad, lange gåture, sex, ananas osv. Intet havde sat noget igang, så denne dag havde jeg egentlig opgivet, og indset at junior først ville komme når han var klar. Måske det var det, der satte det hele igang .
Kl. 19.00:
Jeg rejser mig fra sofaen, og mærker et underligt plask i mine shorts. Bliver i tvivl om, om det er vandet der er gået, men da jeg tager mine shorts af, og kan se at de er gennemblødte tænker jeg, at jeg nok hellere må ringe til FG og få råd. De siger, at det ihvertfald lyder som vandafgang, og at jeg således burde få veer inden for kort tid. Jordemoderen i telefonen og jeg aftaler, at jeg skal ringe igen kl. 21.00 og se om der er sket noget. Jeg ringer til min kæreste, som er ude og spille fodbold, og beder ham komme hjem.
Kl. 21.00:
Jeg har overhovedet ikke fået veer eller noget der minder om. Jeg ringer til FG, som beder mig komme et smut ud og blive tjekket. Jeg tænker, at det måske er meget godt at være på den sikre side, og tager den klargjorte fødselstaske med
Kl. 22.00:
Vi ankommer på Hvidovre Hospital, jeg får kørt en strimmel, som viser at jeg har en lille smule småveer, og jordemoderen konkluderer også, at det nok er en enkelt af fosterhinderne der er gået. De beder os om, at gå en tur, for at se om ikke det kan sætte skub i tingene.
Kl. 23.45:
Der er nu gang i min livmoder kan jeg mærke. Det murrer rigtig godt og bider lidt. Jordemoderen tjekker mit bind og kan konkludere, at der er lidt lysegrønt fostervand. Jeg får Klyx (OMG!) og et brusebad bagefter mens at der bliver meldt til fødegangen at vi kommer derned.
Onsdag 15.08.12:
Kl. 01.10:
Synes at veerne begynder at bide mere og mere til, men er ikke uudholdeligt. De er uregelmæssige både i interval og styrke. Jordemoder tjekker mig, og jeg er 1 cm åben. Så jeg tænker, at nu er showet startet, og nu varer det ikke længe (Jeg blev klogere!)
Kl. 02.00:
Vi bliver fulgt på fødegangen og får en stue. Jeg har nu veer med 3-4 min mellemrum og de varer ca. 30 sekunder. Jordemoder informerer om at vi måske skal overveje et vedrop, men vil afvente og se om jeg får kraftigere veer. Der bliver kørt strimler flere gange i løbet af natten.
Kl. 02.45:
Der bliver kørt en seng ind på fødestuen, som jeg kan prøve at få lidt søvn i, mens min kæreste kan få lov at sove på fødelejet 
. Jeg bliver puttet med 2 varmepuder og vil prøve at hvile lidt mellem veerne, da jeg er VIRKELIG træt, og vil prøve at samle kræfter.
Kl. 04.50:
Bliver vi tilset. Jeg er faldet i søvn, synes veerne er mindre end tidligere. Jeg får igen kørt en strimmel.
Kl. 07.00:
Jeg fik sovet lidt mere, men nu er veerne nærmest forsvundet. Jeg tænker: ØV! Og tænker at det kommer til at blive et langt forløb. 
. Vi får morgenmad, og der er vagtskifte. Vi får nu den BEDSTE jordemoder. Min mor og søster er imellemtiden kommet. Havde skrevet til min mor ved midnatstid at vi var taget på hospitalet og at jeg ville opdatere hende, men jeg faldt i søvn, og signalet på hospitalet var så dårligt, at hun ikke kunne komme igennem når hun ringede.
Kl. 07.30:
Jordemoder tjekker mig, og til trods for at mine veer er forsvundet, er jeg alligevel 3-4 cm åben. Yay! Hun prikker den sidste fosterhinde, og ud kommer en stor skylle grønt fostervand. Så der røg min forhåbning om smertelindring i karbad .
Kl. 08.30:
Jeg får lagt et vedrop. Det tager 5 forsøg at at stikke mig! 
. Men til sidst lykkes det.
Kl. 08.40:
Juniors hjertelyd dykker, og der bliver derfor sat en elektrode på hans hoved.
Kl. 09.10:
Mærker ikke rigtig nogle veer, er kun lidt øm i lænden. De skruer op for vedroppet. Her er jeg snart ved at blive lidt utålmodig. Nu har vi været på hospitalet i snart 12 timer!
Kl. 10.00:
Mærker stadig ikke rigtig til veerne. Prøver at lægge mig på siden, for at se om det ændres. Jordemoder tjekker mig indvendig og jeg er 5 cm åben.
Kl. 10.30:
Nu begynder veerne igen at bide til.
Kl. 11.00:
Nu gør veerne så ondt, at det er svært at koncentrere sig om hvad folk siger til mig. Skal virkelig fokusere på vejrtrækningen.
Kl. 11.30:
Jordemoder spørger om jeg ønsker epiduralblokade. Denne takker jeg ja til. Jeg er i mellemtiden blevet rigtig gode venner med lattergassen. Den fjerner lidt tankerne fra smerterne.
Kl. 12.05:
Anæstesilægen kommer ind. Det er dog ret svært at lægge den epiduralblokade i mig. Det kræver MANGE stik (min mor siger hun holdt op med at tælle hvor mange gange han måtte stikke mig i ryggen).
Kl. 12.35:
Endelig lykkes det. Epi'en er lagt, og kort efter er mine smerter HELT væk! Jeg er nu helt klar i låget, glad, smilende og joker med de andre
Kl. 13.00:
Jeg laver gode veer, og jeg er virkelig positiv og spændt på, at nu skulle min lille prins snart komme til verden .
Kl. 14.15:
Jordemoder tjekker mig indvendig og jeg er STADIG kun 5 cm åben 
. Derudover mener hun, at han står skævt i mit bækken.
Hun tilkalder en anden jordemoder for hjælpe med at vurdere det videre forløb.
Kl. 14.30:
De anbefaler, at jeg får et kejsersnit, da der ikke har været fremgang de sidste 5 timer, og da det snart er et døgn siden vandafgang. Jeg bliver rigtig ked af det, og opgiver alt håb om at føde ham selv, og går med til kejsersnit.
Kl. 15.00:
De gør mig klar, giver støttestrømper på, skruer op for epi'en, forbereder og kører mig til operationsstuen. Jeg er simpelthen så bange og spændt. Nu går det hele pludselig meget stærkt, hvilket jeg synes er ret ubehageligt.
Der er pludselig mange mennesker omkring mig, 15 forskellige læger, sygeplejersker, jordemødre og hvad ved jeg. Det eneste jeg tænker på, er at min kæreste ikke må slippe min hånd og at han skal blive ved med at kigge mig i øjnene.
Jeg mærker lægen føre kniven hen over maven på mig, og et par minutter senere kan jeg høre min søn fylde sine lunger med luft for første gang.
Onsdag d. 15. august 2012 kl. 16.08 blev min fantastiske søn Walter født 4435 gram og 53 cm
Han er så perfekt på alle måder. I får her et billede fra da han blev født, og tre billeder fra nu, hvor han er 1 måned.
