Det tror jeg alle er. Når de når den alder 5-6 mdr. har man lært sit barn rigtig godt at kende, man har en rytme og som regel er de nemme at have med at gøre. Så man flyver lidt på en sky af glædesrus tror jeg og derfor tænker man at det her, det kan man sagtens klare endnu en gang.
Så er det at man bare skal huske på at lige om hjørnet har man et barn som kravler, piller i ALT, får hysteriske ture, vil bestemme selv, ikke vil sove, ikke vil spise, maler på køkkenlågerne mm. (Meget groft penslet op selvfølgelig
).
Jeg havde det på samme måde da jeg havde fået den første. Men vi blev enige om at vente og gudskelov for det. Det viste sig nemlig senere at min søn har et handicap, og fra han var ca. 10 mdr og til 2,5 år har vi været vågne mindst 3 nætter om ugen fordi han har rigtig svært ved at sove. Og DET havde været ekstra hårdt med en ekstra. (lillebror kom så da storebror var 2, 9 år
)
Anmeld