River snart håret af hovedet af ren frustration! :'(

Siden Carolina blev født, har hun været så ked af det om aftenen 

De sidste dage er det blevet en utrolig voldsom gråd, og hun er bare så ulykkelig  Jeg ved snart ikke hvad vi skal gøre mere, og hvorfor hun er så ked af det? Det virker ikke til at hun har ondt i maven, hun trækker ikke benene op eller noget.

Hun er en glad pige om dagen (for det meste), men hen på eftermiddagen begynder det og så går det helt galt om aftenen - hun skriger så højt og nogle gange i 2-3 timer. Hun vil ikke spise i det tidsrum. Vi vugger, slynger, svøber, synger, går rundt - og INTET hjælper!     

Jeg har snart ikke mere energi - for det er HVER EVIG ENESTE AFTEN!!!

Nogen der har oplevet det? Og hvornår stoppede det for jer?

Forresten, så sover hun ikke ret meget om dagen - aldrig mere end en halv time af gangen, men hun sover hele natten 23-06 (spiser måske en enkelt gang, men det er sjældent). 

Hvad søren kan der være galt? Overboen er efterhånden begyndt at trampe ret hårdt i gulvet når Carolina begynder at skrige, og det frustrerer mig bare endnu mere! 

Vi forsøger, at bevare roen og trøste hende med blid sang og ord, men det hjælper bare ikke

AnnaKJ skriver:

Siden Carolina blev født, har hun været så ked af det om aftenen 

De sidste dage er det blevet en utrolig voldsom gråd, og hun er bare så ulykkelig  Jeg ved snart ikke hvad vi skal gøre mere, og hvorfor hun er så ked af det? Det virker ikke til at hun har ondt i maven, hun trækker ikke benene op eller noget.

Hun er en glad pige om dagen (for det meste), men hen på eftermiddagen begynder det og så går det helt galt om aftenen - hun skriger så højt og nogle gange i 2-3 timer. Hun vil ikke spise i det tidsrum. Vi vugger, slynger, svøber, synger, går rundt - og INTET hjælper!     

Jeg har snart ikke mere energi - for det er HVER EVIG ENESTE AFTEN!!!

Nogen der har oplevet det? Og hvornår stoppede det for jer?

Forresten, så sover hun ikke ret meget om dagen - aldrig mere end en halv time af gangen, men hun sover hele natten 23-06 (spiser måske en enkelt gang, men det er sjældent). 

Hvad søren kan der være galt? Overboen er efterhånden begyndt at trampe ret hårdt i gulvet når Carolina begynder at skrige, og det frustrerer mig bare endnu mere! 

Vi forsøger, at bevare roen og trøste hende med blid sang og ord, men det hjælper bare ikke

Uden at jeg selv har stået model til det, så lyder det som kolik.
Tidspunktet og "runtinen" i det.
Har i evt. været til kiropraktor og få tjekket om hun har noget siddende i klemme ??

Baby2påvej skriver:

Uden at jeg selv har stået model til det, så lyder det som kolik.
Tidspunktet og "runtinen" i det.
Har i evt. været til kiropraktor og få tjekket om hun har noget siddende i klemme ??

Men hun virker ikke til at have ondt i maven? Hun trækker ikke benene op eller krymper sammen?

Nej, men burde måske nok overveje det Det kan jo være der er et eller andet.

AnnaKJ skriver:

Men hun virker ikke til at have ondt i maven? Hun trækker ikke benene op eller krymper sammen?

Nej, men burde måske nok overveje det Det kan jo være der er et eller andet.

ååh, det lyder godt nok drøjt..Jeg tænker om hun er overstimuleret når I når sidst på dagen! Måske hun kammer helt over fordi hun bare ikke kan hænge sammen mere? Håber for jer og hende at det snart må blive bedre...

det lyer akkurat som Emil de første tre måneder (ja sorry)...
Vi var til zoneterapi med ham og kiropraktor.. det hjalp lidt.. Problemet her var overstimulering tror jeg, men jeg er stadig ikke sikker.. faktum er at han er en glad dreng nu... men han kan stadig ikk sove mere end en time af gangen uden at skulle vugges i søvn igen..  

AnnaKJ skriver:

Siden Carolina blev født, har hun været så ked af det om aftenen 

De sidste dage er det blevet en utrolig voldsom gråd, og hun er bare så ulykkelig  Jeg ved snart ikke hvad vi skal gøre mere, og hvorfor hun er så ked af det? Det virker ikke til at hun har ondt i maven, hun trækker ikke benene op eller noget.

Hun er en glad pige om dagen (for det meste), men hen på eftermiddagen begynder det og så går det helt galt om aftenen - hun skriger så højt og nogle gange i 2-3 timer. Hun vil ikke spise i det tidsrum. Vi vugger, slynger, svøber, synger, går rundt - og INTET hjælper!     

Jeg har snart ikke mere energi - for det er HVER EVIG ENESTE AFTEN!!!

Nogen der har oplevet det? Og hvornår stoppede det for jer?

Forresten, så sover hun ikke ret meget om dagen - aldrig mere end en halv time af gangen, men hun sover hele natten 23-06 (spiser måske en enkelt gang, men det er sjældent). 

Hvad søren kan der være galt? Overboen er efterhånden begyndt at trampe ret hårdt i gulvet når Carolina begynder at skrige, og det frustrerer mig bare endnu mere! 

Vi forsøger, at bevare roen og trøste hende med blid sang og ord, men det hjælper bare ikke

Årh din stakkel! Hvor har jeg ondt af dig!

Min den yngste gjorde det samme i et par måneder! Gik til kiropraktor med ham, hvor det viste sig at hans bækken var skævt!

Han holdte hovedet meget usikkert og skråt til den ene side også!

Siden vores besøg hos kiroen, har der intet været med ham!

Så måske er det et forsøg værd?

SAL skriver:

ååh, det lyder godt nok drøjt..Jeg tænker om hun er overstimuleret når I når sidst på dagen! Måske hun kammer helt over fordi hun bare ikke kan hænge sammen mere? Håber for jer og hende at det snart må blive bedre...

Det kan godt være hun er Men vi forsøger ikke at lave alt for mange ting om dagen, netop for at hun ikke skal blive overstimuleret. 

Så ved det slet ikke?

Puha, kender det alt for godt, sådan en periode har Lucas også haft, vi låste os fuldstændig inde, fordi vi ikke orkede at komme nogle steder om aftenen, fordi vi vidste hvordan han ville blive!

Vi prøvede alt med Lucas, men intet hjalp, vi fik af vide at det måske var "aften" kolik, eller fordi han havde fået for mange indtryk i løbet af dagen, eller han ikke fik sovet nok, han sov heller ikke ret meget i løbet af dagen.

Har desværre ingen mirakel kur imod det, men det går over, gjorde det ved os da Lucas var 3 mdr!

Masser af til dig!

Vidunderligeunger skriver:

det lyer akkurat som Emil de første tre måneder (ja sorry)...
Vi var til zoneterapi med ham og kiropraktor.. det hjalp lidt.. Problemet her var overstimulering tror jeg, men jeg er stadig ikke sikker.. faktum er at han er en glad dreng nu... men han kan stadig ikk sove mere end en time af gangen uden at skulle vugges i søvn igen..  

Puha - 3 mdr? 

Håber ikke der går så længe før det vender herhjemme!

Ved ikke om hun bliver overstimuleret, da vi forsøger ikke at lave for meget med hende om dagen, netop for at hun ikke skal blive overstimuleret.

Jeg kan desværre ikke engang vugge carolina i søvn igen når hun først er vågen - hun sover bare ikke mere end den halve time af gangen

AnnaKJ skriver:

Siden Carolina blev født, har hun været så ked af det om aftenen 

De sidste dage er det blevet en utrolig voldsom gråd, og hun er bare så ulykkelig  Jeg ved snart ikke hvad vi skal gøre mere, og hvorfor hun er så ked af det? Det virker ikke til at hun har ondt i maven, hun trækker ikke benene op eller noget.

Hun er en glad pige om dagen (for det meste), men hen på eftermiddagen begynder det og så går det helt galt om aftenen - hun skriger så højt og nogle gange i 2-3 timer. Hun vil ikke spise i det tidsrum. Vi vugger, slynger, svøber, synger, går rundt - og INTET hjælper!     

Jeg har snart ikke mere energi - for det er HVER EVIG ENESTE AFTEN!!!

Nogen der har oplevet det? Og hvornår stoppede det for jer?

Forresten, så sover hun ikke ret meget om dagen - aldrig mere end en halv time af gangen, men hun sover hele natten 23-06 (spiser måske en enkelt gang, men det er sjældent). 

Hvad søren kan der være galt? Overboen er efterhånden begyndt at trampe ret hårdt i gulvet når Carolina begynder at skrige, og det frustrerer mig bare endnu mere! 

Vi forsøger, at bevare roen og trøste hende med blid sang og ord, men det hjælper bare ikke

Puha, det lyder som en hård omgang for alle parter

Jeg tænker at det måske kunne være trætheden der overmander hende.

Jeg ville måske forsøge at få hende til at sove lidt mere i løbet af dagen, og se om det ikke hjalp.

Hvad med at gå en tur med hende i barnevognen om aftenen når hun begynder, og se om det kan få hende til at falde til ro?

Held og lykke med det

Knus