Jeg har selv haft bedsteforældre som gjorde forskel på min søster og jeg og på mine kusiner.. Der blev egentligt ikke gjort synlig foskel, men vi kunne sagtens mærke, at de var mere elskede end vi var.. De kunne ikke gøre noget forkert, og vi gik på listefødder for ikke at komme til at glemme deres regler både de sagte og de usagte, og jeg følte mig ofte forkert deroppe :/
Det bundede i at vores mor var familiens sorte får, syndebukken. Jeg aner ikke hvordan det blev sådan.. Min mor var det stille, nemme barn og min onkel var en rod som barn.. Min mormor har dog på sine ældre dage indrømmet over for min mor, at hun blev overset, da al deres tid og energi blev lagt i hendes storebror..
Jeg håber ikke at det kommer til at gå sådan i jeres familie, når der kommer flere børn. Men jeg synes du og din mand skal begynde at sige fra over for din stedmor.. Mine forældre sagde aldrig fra over for mine bedsteforældre og jeg fik som barn den opfattelse at mine bedsteforældre var familiens overhoveder, de rigtige, dem, som havde styr på alt, vidste bedst osv.. Hvis noget var forskelligt fra hjemme, tænkte jeg som barn at det var vores familie, som var forkert..Og jeg gjorde alt for at please dem, så jeg kunne blive mere rigtig..
Måske havde det været anderledes hvis mine forældre ikke havde været så underdanige når vi var hos mine bedsteforældre.. og havde sagt fra. Min mor har endda fortalt at min morfar engang har slået hende foran min far uden min far sagde noget (ikke ok, men vil lige fortælle at min far var meget ung, og er af den forsigtige type, hvor min morfar var meget intimiderende)
Håber du kan bruge mine erfaringer til noget, selvom det jo ikke er fuldstændigt samme situation. min mor og onkel var fx ikke halvsøskende..
Vil til slut lige komme med en lidt anden vinkel.. Jeg har selv fået en "stedmor" som voksen, som jeg fungere fint fint med.. Dog vil jeg ikke opfatte det som forskelsbehandling, hvis hun bliver noget mere engageret i sine egne børnebørn frem for min datter.. det synes jeg kun er naturligt.. Hvornår kom din stedmor ind i dit liv? Min "stedmor" har heller ikke lagt op til at ville have en bedsteforældrefunktion (eller en forælderfunktion over for mig) til min datter og det forventer jeg ikke. Når vi er sammen i familien, er det oftest min far som tager kontakt til min datter.. Hun snakker da også med hende, det er ikke det.., men det er jo ikke det der ihhhh og åhhh som vi får fra vores egne forældre, når hun gør noget, eller vi fortæller om hende.. Og ofte kommer min far lige et smut forbi uden vedhæng.. Det fungerer rigtigt fint.. Men min "stedmor" er jo så også en helt anden type end din er.. Hun kunne aldrig finde på at nedgøre vores måde at gøre ting på.. endsige kommentere på det!
Jeg synes i skal sige fra, når hun gør det, så jeres barn ikke får den opfattelse at i ikke er respekt værd og at at man bare kan latterliggøre jer og de ting i gør.. Sig fra og hvis det ikke hjælper, så gå eller inviter din far uden resten af familien.. Man skal ikke finde sig i hvad som helst 
Nå det var vidst lige mit indput.. 