måske er det et underligt spørgsmål...

VNB skriver:

ej hvor vildt! 

25 år? 

hvad kalde du hende så som lille?

puha jeg håber da godt nok at Viktor begynder på det før han er 25... hahaha 

Jamen jeg kaldte hende ved navn, ligesom alle andre gør. Jeg har ingen søskende, så der var jo ikke nogen der KALDTE hende for mor. Hun blev omtalt som mor, men der var ikke nogen der kaldte hende mor, så hvorfor skulle jeg gøre det.

Min mor var rigtig ked af det, og jeg kan huske at hun flere gange har givet udtryk for at hun gerne ville kaldes for mor, men jeg synes det var så akavet og mærkeligt. I teenage årene, synes jeg det var pinligt at skulle sige 'mor' til hende, så det var første som voksen at jeg begyndte.

Mine børn kalder hende for mormor og aldrig andet en mormor, men en gang imellem kan jeg godt komme til at kalde hende ved navn i stedet for, og det synes mine børn er så mærkeligt. Så sprøger de om hvorfor jeg ikke kalder mormor for mor

Men det jeg ville med mit indlæg var blot at fortælle at det har INTET med kærlighed at gøre!!! Jeg har som sagt et meget meget tæt forhold til min mor og har altid haft det, også selvom jeg ikke lige kaldte hende for mor.

Min mor kaldte også mig for navn og ikke for 'datter'. Så når hun kalder mig for navn, hvorfor skulle jeg så ikke kalde hende ved navn?

Selv tænker jeg meget over at sige søn og datter til mine egne børn og ikke kun kalde dem for deres navne.

Mumto3 skriver:

Jamen jeg kaldte hende ved navn, ligesom alle andre gør. Jeg har ingen søskende, så der var jo ikke nogen der KALDTE hende for mor. Hun blev omtalt som mor, men der var ikke nogen der kaldte hende mor, så hvorfor skulle jeg gøre det.

Min mor var rigtig ked af det, og jeg kan huske at hun flere gange har givet udtryk for at hun gerne ville kaldes for mor, men jeg synes det var så akavet og mærkeligt. I teenage årene, synes jeg det var pinligt at skulle sige 'mor' til hende, så det var første som voksen at jeg begyndte.

Mine børn kalder hende for mormor og aldrig andet en mormor, men en gang imellem kan jeg godt komme til at kalde hende ved navn i stedet for, og det synes mine børn er så mærkeligt. Så sprøger de om hvorfor jeg ikke kalder mormor for mor

Men det jeg ville med mit indlæg var blot at fortælle at det har INTET med kærlighed at gøre!!! Jeg har som sagt et meget meget tæt forhold til min mor og har altid haft det, også selvom jeg ikke lige kaldte hende for mor.

Min mor kaldte også mig for navn og ikke for 'datter'. Så når hun kalder mig for navn, hvorfor skulle jeg så ikke kalde hende ved navn?

Selv tænker jeg meget over at sige søn og datter til mine egne børn og ikke kun kalde dem for deres navne.

jeg tvivler skam heller ikk på at min søn elsker mig (selvom han jo er så lille at han ikke er bevidst om det endnu) vi er meget tætte, og det er altid mig han kommer til når han er ked af det, eller når der skal hygges i sofaen 

min kæreste kalder mig mor, overfor Viktor, og jeg kalder ham far overfor Viktor. Kaldte du også din far ved navn så?

jeg ville synes det var ret underligt hvis mit barn kaldte sin far for far og sin mor for navn... synes det er lidt noget andet med barnets navn... der er jo ingen der kalder deres børn for søn eller datter... 

jeg håber at han vil kalde mig mor, men hvis han vælger at lade vær, så må jeg jo acceptere det. Det vigtigste er helt klart at han elsker mig og ved at jeg altid vil elske ham og være der for ham  

VNB skriver:

heheh ja det kan godt være at det skyldes stædighed... stædig er han da ihvertfald med så mange andre ting 

det sjove er jo at man slet ikke er i tvivl om at han så udemærket ved at jeg hedder mor... han peger jo på mig hvis nogen siger mor.. 

igår var han en værre lille drillepind, der sagde han først "far" og pegede på min kæreste, og så sagde han "mmmmmmmmm...... mam-mam!" mens han pegede på mig og lod fingeren glide videre ud mod køkkenet!  den lille flab... der troede vi lige at han ville sige det!!! 

VNB skriver:

jeg tvivler skam heller ikk på at min søn elsker mig (selvom han jo er så lille at han ikke er bevidst om det endnu) vi er meget tætte, og det er altid mig han kommer til når han er ked af det, eller når der skal hygges i sofaen 

min kæreste kalder mig mor, overfor Viktor, og jeg kalder ham far overfor Viktor. Kaldte du også din far ved navn så?

jeg ville synes det var ret underligt hvis mit barn kaldte sin far for far og sin mor for navn... synes det er lidt noget andet med barnets navn... der er jo ingen der kalder deres børn for søn eller datter... 

jeg håber at han vil kalde mig mor, men hvis han vælger at lade vær, så må jeg jo acceptere det. Det vigtigste er helt klart at han elsker mig og ved at jeg altid vil elske ham og være der for ham  

Ja, jeg kaldte også min far ved navn, så jeg gjorde skam ikke forskel

Meen mon ikke din lille Victor nok skal kalde dig for mor! Det tror jeg nu helt bestemt. Ud over mig selv, kender jeg ingen som ikke har kaldt sin mor, for mor

(Jeg er sågar blevet spurgt om jeg var adoptere når jeg ikke sagde 'mor'. Men jeg er vaske ægte barn af mine forældre!)