Sakris skriver:
Isabella nåede at sige far, grandmama, grandpapa, Isabella, farfar, og mange andre rigtige ord inden hun sagde mor. Men for dælen, der er godt nok ingen tvivl om at hun både kan sige mor og mormor nu...
Hvis jeg ikke reagere nu, går hun på repeat:
Moar, moar, moar, moar, moar, moar, moar, moar, moar, moar, moar, moar, moar, moar, moar, moar, moar.
Det kommer bare lige pludselig. Selvom det er SÅ dejligt når de kalder på én, må du nyde det i alt den tid det er far der må lette måsen, fordi det er ham der bliver kaldt på! 
hmm ja alle siger jo godt nok at jeg bare skal nyde at det er "Far" han kalder på... men i realiteten så er det jo alligevel lige så tit mig der ender med at tage ham
jeg glæder mig bare sådan til at han kigger på mig med stoooore dejlige øjne og siger "moar" 
