Jamen det er jo dødsvært at rådgive andre om, hvordan de skal opdrage deres børn... Man kan jo fortælle hvad man selv gjorde? Tror ikke de taler dig efter munden af ond vilje.
Min datter er 2,5 og såååååå meget i trodsalderen lige nu, der skal virkelig bare prøves grænser af. Hun smider sig også og det får hun så lov til. Eksempel: hun piller blomsterne af planterne på altanen, selvom hun godt ved at det må hun ikke. Så siger jeg jeg vil ikke have du piller blomsterne af planterne, de går i stykker, så griner hun og fortsætter (eller det nyeste, begynder at argumentere for, hvorfor det er OK hun gør det). Nej siger jeg, og gentager at jeg ikke vil have det. Så bliver hun ved og jeg gentager igen og fjerner hende fysisk. Så smider hun sig og skriger og jeg siger jeg kan godt høre du er meget vred, men jeg vil ikke have du piller blomsterne af planterne. Så ligger hun der og skriger et stykke tid, mens jeg gør hvad jeg skal i nærheden af hende, men uden at give hende opmærksomhed. Efter et stykke tid spørger jeg om hun lige skal op og have en krammer og det vil hun som regel gerne. Så sætter vi os roligt ned og jeg forklarer igen, hvorfor jeg blev sur.
Jeg tror desværre bare det er konflikternes alder:-( Man skal selvfølgelig vælge sine kampe med omhu og tænk på at det slet ikke er sikkert at din omgangskreds ser den vilde, umulige dreng du ser:-) Jeg synes at opleve at jeg ind imellem "undskylder" på min datters vegne, hvor folk slet ikke har tænkt at hun var ustyrlig eller uopdragen.
Anmeld
