Er sgu træt af at blive talt efter munden!!

mariamiss6 skriver:

Jeg kan godt forstå det er træls... Som sagt mine to drenge er staidg hyperstride... Og jege r kun mig til at ordne det, og jeg er oven i købet bunddeprimeret 120% af tiden, så jeg ER ikke nogen humørbombe....

Så jeg kan sagtens forstå hvordan du føler at du er pre-pms, så pms, og så mens, og så forfra

Men altså, hvis han kommer til skade nogen gange, når han kaster sig, så se om du ikke kan nå at få fat i ham, holde ham i hånden elle rnoget, inden han smider sig. Så kan han smide sig mens du holder ham i hånden, og når han så ligger så han ikke kan slå sig, så giver du slip og går din vej, mens du fortæller at det vil du ikke være med til (med dine mest pædagogisk korrekte ord selvfølgelig).

Hvis han smider sig, mens han er oppe hos dig (jeg tænker du forstår hvad jeg mener hehe) kan du jo gå hen til det sted, hvor man gerne må være sur lige så længe man vil (værelset, gangen, du ved, det sted hvor du ikk ebehøver opholde dig lige pt.) og så sætte ham ned stille og roligt, og igen fortælle at han kan bare komme ind til dig, når han er færdig med at være vred, og gerne vil snakke dig.

På den måde kommer hanikke tils kade, men får heller ikke opmærksomhed for at smide sig. 

Det er helt i orden at afbøde et fald, måske kan du jo risikere at afbryde anfaldet også. Men hvis du ikke får afbrudt anfaldet i løbet af den tid han forsøger at smide sig, så skal du lade ham lande lige så forsigtigt, og så gå fra ham, og tage den der fra...

Hvis han er standhaftig, og bare bliver liggende midt på stuegulvet i rigtig lang tid (5-10 minutter) kan du jo gå hen til ham, og spørge noget i retning af, om han ikke godt liige vil stoppe, så i kan snakke sammen... Hvis han så accelerer sit anfald lige der, eller slet og ret ikke hører dig, kand u samle ham op, og sætte ham der hen hvor han gerne må være vred. Så du kan få ørenlyd.

Han skal nok komme tilbage. Det er jo ikke særligt sjovt for ham at ligge og være sur alene et eller andet sted, mens du går rundt og er hyggelig, eller giver hunden positiv opmærksomhed  

Hvis han bliver stille derude, men stadig ikke kommer tilbage, kan du jo godt gå ud til ham, og spørge om han er færdig med at være vred, så han kan komme ind igen... Der kan kun ske 1 af 2 ting. Enten er han ikke færdig, så fanger du nok temmelig hurtigt budskabet, eller også vil han møde dig positivt, måske trist, men ikke vred. Og SÅ kan du stadig godt møde ham positivt jo. 

altså, hvis han bliver stille, på sit vrede sted, er det også okay at DU tager det første skridt. Så er det sådan en 50/50 løsning, hvor ingen af jer går på kompromis. Det er også fint at vise ham, at du sagtens kan tage det første skridt, selvom det er ham der var vred. Du skal bare ikke gøre det hvis han fortsætter i vreden. 

Øhm, fik jeg lige gjort det alt for indviklet der? DEt er sådan en evne jeg har nemlig

Kom her hjem en dag, så skal du se ustyrlige unger

det vil jeg lige prøve.  

Ikke indviklet overhovedet faktisk  

Isabella_mor skriver:

Det er et vennepar.. 

Ja jeg ved sgu ikke. Har jo snart ikke nogle rigtige venninder længere. Fordi jeg har haft det som jeg har haft det med stress og sådan noget, så har overskudet ikke rigtig været der til at ses med venninderne til kaffe eller hvad man nu skal. Jeg har lige haft sådan en periode hvor jeg helst bare gerne ville være hjemme, så har ikke trænet i snart to eller tre uger. Men jeg regner jo med at vende stærkt tilbage igen på den front lige så snart jeg kommer i omdrejninger igen, for så sker der noget og så laver jeg noget og så får jeg mere energi 

Oh jamen jeg kender det skam godt....

Jeg er også super dårlig til at opretholde de der vildt vigtige veninder...

Jeg er bare indrettet sådan, at jeg ikke behøver snakke med folk hver dag,e ller for den sags skyld gå shopamok hver den 1. for at have en veninde...

Så hvis du får lyst kan du komme her, og drikke kaffe, og ikke engang behøve at snakke særlig meget hvis det er det du føler for

Jeg er sådan en type der kan synes at et besøg har været fantastisk, selvom man bare har siddet og halvsovet i hver sin ende af sofaen, mens ungerne har væltet huset  

Selskabet er rigeligt for mig Måske er det sådan nogle veninder du mangler

Jeg er dog ikke selv særligt god til at komme ud af døren, og en dårlig periode for mig er langt fra kun 3 uger... Tværtimod er det sådan en god periode kan være for mig, altså 3 uger, og så er resten bare surt... men jeg er mig selv alligevel, bare her hjemme, og rigtig dårlig til at lave ud af døren aftaler af nogen art... Så hvis du kan finde energien til at komme forbi, tager det kun 6 minutter formin kaffekande at brygge Og man behøver ikke engang ringe en uge i forvejen, døren står altid åben når jeg er hjemme

mariamiss6 skriver:

Oh jamen jeg kender det skam godt....

Jeg er også super dårlig til at opretholde de der vildt vigtige veninder...

Jeg er bare indrettet sådan, at jeg ikke behøver snakke med folk hver dag,e ller for den sags skyld gå shopamok hver den 1. for at have en veninde...

Så hvis du får lyst kan du komme her, og drikke kaffe, og ikke engang behøve at snakke særlig meget hvis det er det du føler for

Jeg er sådan en type der kan synes at et besøg har været fantastisk, selvom man bare har siddet og halvsovet i hver sin ende af sofaen, mens ungerne har væltet huset  

Selskabet er rigeligt for mig Måske er det sådan nogle veninder du mangler

Jeg er dog ikke selv særligt god til at komme ud af døren, og en dårlig periode for mig er langt fra kun 3 uger... Tværtimod er det sådan en god periode kan være for mig, altså 3 uger, og så er resten bare surt... men jeg er mig selv alligevel, bare her hjemme, og rigtig dårlig til at lave ud af døren aftaler af nogen art... Så hvis du kan finde energien til at komme forbi, tager det kun 6 minutter formin kaffekande at brygge Og man behøver ikke engang ringe en uge i forvejen, døren står altid åben når jeg er hjemme

Det lyder hyggeligt ja det der med at skulle sidde og kværne løs i flere timer det er sgu ikke altid jeg lige orker det  

Isabella_mor skriver:

det vil jeg lige prøve.  

Ikke indviklet overhovedet faktisk  

Haha, det er godt du kan afkode mine skriblerier... Det er fordelen ved at skrive med en der selv knokler lange afhandlinger derudaf

Isabella_mor skriver:

Det lyder hyggeligt ja det der med at skulle sidde og kværne løs i flere timer det er sgu ikke altid jeg lige orker det  

hehe nej, jeg kender det godt  

Hos mig er det sådan noget med, at hvis du sidder på sofaen, og rent faktisk falder i søvn, så går det sgu nok også Jeg vækker dig hvis klokken bliver så mange at jeg ved du skal nå noget hehe

mariamiss6 skriver:

hehe nej, jeg kender det godt  

Hos mig er det sådan noget med, at hvis du sidder på sofaen, og rent faktisk falder i søvn, så går det sgu nok også Jeg vækker dig hvis klokken bliver så mange at jeg ved du skal nå noget hehe

ja sådan er det også her

Isabella_mor skriver:

ja sådan er det også her

Haha godt så du/I er velkomne til hver en tid... Såfremt jeg er hjemme, hvilket jeg oftest er

Jeg kan endda lære dig at hækle eller et eller andet hyggefis

Hvor gammel er det nu lige han er Isabella?? Jeg mener han er lidt yngre end Emilie?? Hun bliver 3 i november... Hmm altså hun er også mega strid men jeg syntes det bliver bedre og bedre jo mere sprog hun får. Hvor god er villads til at snakke?? Min oplevelse er at jeg bedre de kan udtrykke utilfredshed og nysgerrighed jo nemmere bliver det. Dog er hun til tider en egenrådig lille satan der kun gør hvad hun selv vil og siger man nej/ forsøget at stoppe uhensigtsmæssig opførsel så får hun et kæmpe tantrum. Men igen jeg syntes der bliver længere og længere imellem dem!

Må jeg spøger om hvor gammel jeres søn er?

og det vil hjælpe mig lidt i min vurdering af det hele.

Men som dine venner siger sådan var vores også og sådan er vores også, det var en periode i hans udvikling hvor han stadig ikke forstod et nej.

nu er han 3 og kan da også være vild og fræk når vi er ude og pille i alt det man ikke må

Hvor gammel er det nu lige han er Isabella?? Jeg mener han er lidt yngre end Emilie?? Hun bliver 3 i november... Hmm altså hun er også mega strid men jeg syntes det bliver bedre og bedre jo mere sprog hun får. Hvor god er villads til at snakke?? Min oplevelse er at jeg bedre de kan udtrykke utilfredshed og nysgerrighed jo nemmere bliver det. Dog er hun til tider en egenrådig lille satan der kun gør hvad hun selv vil og siger man nej/ forsøget at stoppe uhensigtsmæssig opførsel så får hun et kæmpe tantrum. Men igen jeg syntes der bliver længere og længere imellem dem!

Han er 19 mdr.   Han snakker som et vanddald. Vil han have mad siger han det. Han siger bla. Banan. Og ellers bare maaaad! Er han tørstig siger han Nand (vand) eller tøstig, sidder han fast siger han fast.! og har han slået sig siger han ondt og peger der hvor det gør ondt. Han er så småt begyndt at sige små sætninger. Men det er ikke altid lige boget han selv finder på. 

Han siger nej når der er noget han ikke vil. Og det er bla her han kanvære strid med at sige nej til alt. 

Så hans sprog er fint og hans forståelse for når jeg f.eks siger noget til ham fejler ikke noget, han forstår faktisk det meste