Pleace hjælp ang dialog (langt)

Isabella_mor skriver:

takvtivihhehelheltrpisikkesikksikkesikkersikkert

DeR findes en metode du kan bruge til at få den dårlige samvittighed væk omkring din fars og dit 'breakup' det kaldes skriv dig fri af dine frustationer... Det handler om at først skal du skrive et brev.. Et brev som din far aldrig skal have, et brev hvor du er 100% solidarisk over for dine følelser, hvor du kan skrive alt det ned som du har af følelser i forhold til din far.. Du skal ikke lægge skjul på noget som helst, du kan sågar skrive at han er et dumt svin hvis du føler det. Det handler om at få sat ord på alle de følelser du har i det hele, hvornår du har følt dig svigtet, hvordan du tror han føler for dig osv. 

Derefter skal du vende det om og se på tingene fra en anden vinkel og se situationerne fra din fars vinkel, se om du evt kan finde frem til nogle grunde til hvorfor han har handlet som han har gjort i forhold til dig...

Det er nærmest en eller anden form for tilgivelsesprocess, og en forståelsesprocess, du vil formegentlig komme til at indse til sidst at det er dig selv der skal give slip på de håb og drømme du har, og på denne måde bliver det bare lettere.. Det er også bare noget du kan holde helt for dig selv eller du kan evt dele det med din mand når du har skrevet det første punkt, det kan være han kan hjælpe dig med at forstå din far. For det er i bund og grund der det går galt, du er måske på et helt andet niveau end din far rent mentalt. De kan du også se hvis du kigger på de mennesker omrking sig, vi er på en eller anden måde på forskellige niveauer, både intelligensmæssigt, socialt, og bare generelt..

HaNs forstand og din forstand er måske så langt fra hinansen at i bare ikke kan conecte når i så endelig er sammen, der er nogle forventninger hos dig som han ikke indfrier og han har nogle forventninger hos ham som du ikke indfrier. 

Havde manden ikke været din far og bare været en person du har haft i en periode i dit liv men som gang på gang har været anledning til alt den dårlige underholdning, så havde du jo sagt goodbeirut for længe siden... 

Tusind tak, vil helt sikkert prøve det.
Det med forskellig sted i livet, helt enig, og jeg vil aldrig kunne indfri hans ønsker. Han har udtalt han ville ønske min mor flyttede sammen med ham, og jeg hjem til dem, så vi kunne blive en lille perfekt familie. Men sker jo aldrig, jeg er voksen og min mor og stedfar har snart sølvbryllup, mens han har været sammen med sin kæreste i snart 15 år. Jeg kan intet gøre at de hver især har lavet deres valg, eller at han aldrig føler jeg gør nok. Jeg har prøvet alt, men kan ikke indfri hans ønsker, og han bliver aldrig tilfreds, på den måde indfrier han aldrig mit ønske om jeg bare gerne vil føle mig accepteret og at jeg er god nok. Nok var nok og ja du har ret, var han ikke min får var han smidt ud til højre for længst. Min grund til at have det så svært med det, er netop også han var tæt på at dø for ca 10 år siden, hvilket har gjort, jeg har været så bange for at miste ham. Han er forelsket i ideen om det perfekte, og det skal se fint ud, men så snart det kræver at give det mindste af sig selv, står han af. Før var det sådan det var, men problemet er blevet større i takt med hans kæreste konstant puster til ilden, om alle hans ønsker og krav. i hendes verden skal jeg stå til rådighed for dem, i mange år havde vi bestemt turnus, men som man bliver ældre ændres det. Jeg fik at vide, jeg selv havde valgt, hvilke år jeg ville være hos min far til jul, hvilket var en aftale mine forældre havde aftalt indbyrdes. Da jeg fik fast kæreste ville jeg gerne holde med ham, og det blev min far sur duer, det måtte jeg ikke, for det var hans tur til at have mig, og jeg havde jo selv valgt. Så ingen jul med kæresten, som nu er en eks, men forstår godt han gerne vil have mig til jul, men måden han gjorde det på var for mig ubehagelig.

Skulle jeg have kontakt igen, vil jeg på ingen måde, have hans kæreste som en del af vores liv, hvilket han nok ikke accepterer, da lignende er sket i familien, men så har han jo også valgt hende over mig, fremfor at kunne have os begge i sit liv

Isabella_mor skriver:

takvtivihhehelheltrpisikkesikksikkesikkersikkert

DeR findes en metode du kan bruge til at få den dårlige samvittighed væk omkring din fars og dit 'breakup' det kaldes skriv dig fri af dine frustationer... Det handler om at først skal du skrive et brev.. Et brev som din far aldrig skal have, et brev hvor du er 100% solidarisk over for dine følelser, hvor du kan skrive alt det ned som du har af følelser i forhold til din far.. Du skal ikke lægge skjul på noget som helst, du kan sågar skrive at han er et dumt svin hvis du føler det. Det handler om at få sat ord på alle de følelser du har i det hele, hvornår du har følt dig svigtet, hvordan du tror han føler for dig osv. 

Derefter skal du vende det om og se på tingene fra en anden vinkel og se situationerne fra din fars vinkel, se om du evt kan finde frem til nogle grunde til hvorfor han har handlet som han har gjort i forhold til dig...

Det er nærmest en eller anden form for tilgivelsesprocess, og en forståelsesprocess, du vil formegentlig komme til at indse til sidst at det er dig selv der skal give slip på de håb og drømme du har, og på denne måde bliver det bare lettere.. Det er også bare noget du kan holde helt for dig selv eller du kan evt dele det med din mand når du har skrevet det første punkt, det kan være han kan hjælpe dig med at forstå din far. For det er i bund og grund der det går galt, du er måske på et helt andet niveau end din far rent mentalt. De kan du også se hvis du kigger på de mennesker omrking sig, vi er på en eller anden måde på forskellige niveauer, både intelligensmæssigt, socialt, og bare generelt..

HaNs forstand og din forstand er måske så langt fra hinansen at i bare ikke kan conecte når i så endelig er sammen, der er nogle forventninger hos dig som han ikke indfrier og han har nogle forventninger hos ham som du ikke indfrier. 

Havde manden ikke været din far og bare været en person du har haft i en periode i dit liv men som gang på gang har været anledning til alt den dårlige underholdning, så havde du jo sagt goodbeirut for længe siden... 

Tusind tak, vil helt sikkert prøve det.
Det med forskellig sted i livet, helt enig, og jeg vil aldrig kunne indfri hans ønsker. Han har udtalt han ville ønske min mor flyttede sammen med ham, og jeg hjem til dem, så vi kunne blive en lille perfekt familie. Men sker jo aldrig, jeg er voksen og min mor og stedfar har snart sølvbryllup, mens han har været sammen med sin kæreste i snart 15 år. Jeg kan intet gøre at de hver især har lavet deres valg, eller at han aldrig føler jeg gør nok. Jeg har prøvet alt, men kan ikke indfri hans ønsker, og han bliver aldrig tilfreds, på den måde indfrier han aldrig mit ønske om jeg bare gerne vil føle mig accepteret og at jeg er god nok. Nok var nok og ja du har ret, var han ikke min får var han smidt ud til højre for længst. Min grund til at have det så svært med det, er netop også han var tæt på at dø for ca 10 år siden, hvilket har gjort, jeg har været så bange for at miste ham. Han er forelsket i ideen om det perfekte, og det skal se fint ud, men så snart det kræver at give det mindste af sig selv, står han af. Før var det sådan det var, men problemet er blevet større i takt med hans kæreste konstant puster til ilden, om alle hans ønsker og krav. i hendes verden skal jeg stå til rådighed for dem, i mange år havde vi bestemt turnus, men som man bliver ældre ændres det. Jeg fik at vide, jeg selv havde valgt, hvilke år jeg ville være hos min far til jul, hvilket var en aftale mine forældre havde aftalt indbyrdes. Da jeg fik fast kæreste ville jeg gerne holde med ham, og det blev min far sur duer, det måtte jeg ikke, for det var hans tur til at have mig, og jeg havde jo selv valgt. Så ingen jul med kæresten, som nu er en eks, men forstår godt han gerne vil have mig til jul, men måden han gjorde det på var for mig ubehagelig.

Skulle jeg have kontakt igen, vil jeg på ingen måde, have hans kæreste som en del af vores liv, hvilket han nok ikke accepterer, da lignende er sket i familien, men så har han jo også valgt hende over mig, fremfor at kunne have os begge i sit liv

IsabellaCiinea skriver:

Kan absolut ikk se problemet i at der gik 4 - 6 uger mellem i ses. Der går tit et par mdr. mellem at vi er ude ved min mor og stedfar...

Min rigtige far har jeg ikke set siden marts måned..

Men ser det ikke som et problem...

Nyder at være sammen med min familie, når vi er sammen..

Folk arbejder... folk har også andre mennesker i deres liv.. 

hver 4. -6. uge sys jeg er ganske fint...

Kan godt se det er skrevet dumt, har intet imod tiden imellem hvis der så var interesse, men jeg skulle stå til rådighed når det passede ham, han ringede og forventede vi kunne ses dagen efter, for var sidste fridag ud af 10 inden han skulle arbejde igen, sidst ringede han hvor jeg havde travlt 14 dage, rykkede og gjorde alt for at finde en dag vi kunne ses, men den ene uge skulle han arbejde, den anden var næsten booket med andre aftaler, og foreslog en dag, men han takkede nej da han skulle gøre rent, aftale en tid i 3 uge ville han ikke? Og fik kommentar i baggrunden hvad jeg kunne have så travlt med siden jeg ikke kunne sætte en time af til ham. Når han endelig kom, var han der under 1 time, sad ikke med vores søn, men havde travlt med at få gode billeder han kunne vise frem. Fint han er stolt, men hvis han kun er interesseret i billedet, og ikke os, kunne jeg lige så godt bare sende billede hver måned. Derfor, synes jeg ikke det var i orden, det var måden det blev gjort på

Anonym skriver:

Kan godt se det er skrevet dumt, har intet imod tiden imellem hvis der så var interesse, men jeg skulle stå til rådighed når det passede ham, han ringede og forventede vi kunne ses dagen efter, for var sidste fridag ud af 10 inden han skulle arbejde igen, sidst ringede han hvor jeg havde travlt 14 dage, rykkede og gjorde alt for at finde en dag vi kunne ses, men den ene uge skulle han arbejde, den anden var næsten booket med andre aftaler, og foreslog en dag, men han takkede nej da han skulle gøre rent, aftale en tid i 3 uge ville han ikke? Og fik kommentar i baggrunden hvad jeg kunne have så travlt med siden jeg ikke kunne sætte en time af til ham. Når han endelig kom, var han der under 1 time, sad ikke med vores søn, men havde travlt med at få gode billeder han kunne vise frem. Fint han er stolt, men hvis han kun er interesseret i billedet, og ikke os, kunne jeg lige så godt bare sende billede hver måned. Derfor, synes jeg ikke det var i orden, det var måden det blev gjort på

Ja ok, så forstår jeg bedre... 

Men nogle mænd (bedstefædre og i den alder), de er bare meget snæversynet.. Desværre..

Babymamma skriver:

Selvfølgelig elsker han dig. Men nogen har bare en mærkelig måde at fremstå på og gerne vil vise sig selv frem på uden at tænke over hvordan det egentligt ser ud udefra og ja for den sags skyld fra din side også  Men elsker dig, ja det er jeg sikker på at han gør.

 

Nogen er så stædige at de ikke laver fejl, måske din far er en af dem, eller hans kæreste hjælper ham da i hvert fald på vej. Er man stædig må man tage konsekvense og så må man jo se om man kan leve med det eller ej.

 

Vi snakker heller ikke med min mors bror og han har ordret selv sagt at det er svært når man er gammel og stædig - men ja, det må han jo selv om  Man bliver jo vant til ikke at omgåes de mennesker med tiden, også selvom det er ærgeligt.

 

Kunne godt give meget mening, han er stædig mens hun er gammelklog, og bedrevidende, dårlig kombination :/ men det må de selv om, de kan så bare ikke indse det, på trods flere og flere falder fra, min fars søskende, og hans venner, og venner har hun ikke rigtig nogen af.

VIPpigen skriver:

Det lyder næsten som forholdet jeg har til min far. Jeg har ikke rigtig nogen kommentar til det.

Men jeg taller mit sådan at min far giver lyd når han vil, og jeg, når jeg vil. Jeg har set ham 3 gange siden min datter fyldte 1 (hun har lige rundet 21 måneder nu)
Det har resulteret i at selvom han er så glad for sit barnebarn, så vil hun ikke sidde ved ham, eller tage kontakt til ham. Det er KUN mor, far, moster og onkel der duer når vi er samlet. Jeg håber det em dag bliver bedre, men jeg forventer intet af ham.

Tror bestemt du skal ligge dine forventninger fra dig, og lad ham være som han er. Men du skal samtidig gøre det rigtige du føler. Det er dit liv, dit valg.

Tror ikke jeg hører fra ham, jeg skal nok tage kontakt hvis der skal ske noget, tager jeg kontakt, er det ensbetydende med jeg har indset mine fejl, sådan har det været de andre gange, bla med hans søstre som sagde fra og hans bror. Jeg ville bare ønske at han ikke pressede og forventede så meget af mig, især når han ikke giver den anden vej, gør de noget for en står man næsten i evig gæld, og hører konstant for at man havde brug for hjælpen, og forgæves har jeg prøvet at få dem til at tale pænt til mig, og ikke forlange og nedgøre, men det er umuligt for dem, og så må det jo være det

IsabellaCiinea skriver:

Ja ok, så forstår jeg bedre... 

Men nogle mænd (bedstefædre og i den alder), de er bare meget snæversynet.. Desværre..

Ja desværre, men kæresten er det mere end han er, og hun påvirker i den grad min far, især da hun også har givet klart udtryk for hun ikke bryder sig om mig. Hun har sagt at man ikke elsker sine børn, det er noget man lærer, og at min stedfar umuligt kunne elske mig (hvilket jeg ved han gør, der er ingen forskel på mig og mine søstre, han har fået med min mor) og hun elskede jo heller ikke mig, og at hun aldrig kom til at holde af mig for jeg var jo ikke hendes barn. Enkelte gange når min far var der har hun dog sagt: vi holder af dig, men hvad skal man så tro !

Anonym skriver:

Tror ikke jeg hører fra ham, jeg skal nok tage kontakt hvis der skal ske noget, tager jeg kontakt, er det ensbetydende med jeg har indset mine fejl, sådan har det været de andre gange, bla med hans søstre som sagde fra og hans bror. Jeg ville bare ønske at han ikke pressede og forventede så meget af mig, især når han ikke giver den anden vej, gør de noget for en står man næsten i evig gæld, og hører konstant for at man havde brug for hjælpen, og forgæves har jeg prøvet at få dem til at tale pænt til mig, og ikke forlange og nedgøre, men det er umuligt for dem, og så må det jo være det

Åhh, så er det kun en vej, og det er bare at du holder ved dit. Jeg forstår slet ikke man kan vælge sine børn fra pga en kæreste, eller ny kone, men det kan nogen forældre altså. Og når man selv har fået børn er man virkelig nød til at tænke på både sig selv, og ens familie.

Du skal holde ved hvad du mener er bedst for dig og din familie

VIPpigen skriver:

Åhh, så er det kun en vej, og det er bare at du holder ved dit. Jeg forstår slet ikke man kan vælge sine børn fra pga en kæreste, eller ny kone, men det kan nogen forældre altså. Og når man selv har fået børn er man virkelig nød til at tænke på både sig selv, og ens familie.

Du skal holde ved hvad du mener er bedst for dig og din familie

tro mig! hvis du ser hvad en kæreste kan være i stand til, ved hjælp af manipulation, at gøre ved én, så kunne du også godt vælge nogen fra.. om det så er dine børn.........

VIPpigen skriver:

TåTaTakoogjjat

Åhh, så er det kun en vej, og det er bare at du holder ved dit. Jeg forstår slet ikke man kan vælge sine børn fra pga en kæreste, eller ny kone, men det kan nogen forældre altså. Og når man selv har fået børn er man virkelig nød til at tænke på både sig selv, og ens familie.

Du skal holde ved hvad du mener er bedst for dig og din familie

Tak, og ja utroligt, men ved jeg har taget det rigtige valg for mine børn selvom det er hårdt