Gigl skriver:
Nu rammer jeg sikkert et ømt punkt, men jeg synes da din fars kæreste lyder ganske fornuftig i sit lange og uddybende svar. Måske er der noget du kan tage til dig.
Måske stiller du for høje krav til din nære familie (far)? de skal have lov at være som de er, ligesom du vil have lov at være den du er. Min far skal bestemt have lov at være den jeg er, hvilket jeg prøvede på, desværre galte den ikke den anden vej, aldrig noget positivt, kun negativt omkring mig, min person og den jeg er, og mine holdninger, samt måden at gøre tingene på
Jeg forstår godt man kan blive ramt af kommentarer vdr ens personlige børneopdragelse, det har vi nok alle prøvet - tag det med et gran salt, jeg fornemmer det bunder i at du er usikker? Jeg kan sagtens snakke børneopdragelse, og blev mest ramt, af, at tvivlene, omhandlede måden at gøre ting på, og når jeg svarede hvorfor jeg gjorde det, godtog hun ikke, men spurgte konstant ind hvorfor, og ville ikke acceptere jeg ahvde en anden holdning, og gjorde det anderledes, fordi det i hendes verden var forkert, og hun gjorde det rigtige. Hun synes det var underligt at gå til babysvømning, og nedgjorde da vi havde fået lavet dvd under scanning, min far ville gerne se den, og hele vejen sad hun og nedgjorde, og sagde babyen, lignede en alien, var grim, og det var da latterligt at bruge penge på.
Hvad er det helt konkret din far skal leve op til for at kunne få titlen som far og have lov at deltage i dit liv? Jeg forstår ikke helt, at det ikke er i orden, at i kun ses engang om måneden ca.
Jeg elsker min far overalt på jorden, og selvom han kan have svært ved at vise sin kærlighed, så er jeg dog aldrig nogensinde i tvivl om at jeg har den. Sådan noget ligger bare usagt 
Vi er enige, dog viser min far, at hans interesse ligger i titlen frem for det at være far eller en bedsteforældre. Det er ok at ses knap så ofte, der jeg står af, er at hans forventninger om, at jeg smider alt, når han lige har tid, holder bare ikke. Samtidig, kommer han så kun lige forbi, er der under 1 time, og bruger alt tid på at tage billeder og video, han kan vise frem. Kan godt forstå mænd er knap så vilde med små børn, men ville gerne holde vores søn, have taget et par billeder, og bagefter var han ikke længere interessant, og var ved at tabe ham, da han så skulle lægge ham fra sig 
Synes heller ikke egoisme, må overgå i så stor grad, at det går ud over ens næres helbred, feks da han blev skuffet over vi ikke kunne deltage i hans fødselsdagsfest, men grunden var jeg var indlagt, og meget syg, og vores søn, var kommet til verden før tid, og lå også indlagt, men vi kunne jo bare tage ham med et par timer, hvilket selvfølgelig var umuligt. Jeg havde hårdt brug for støtte, men det eneste han og hans kæreste gjorde var at kræve ind. Så ja hvis han vil være en far, må han også have en smule reel interesse for os og hvordan vi har det, ligesom vi andre har for vores venner og familie
Jeg har en svigerfar som ofte kommer med spydige kommentarer og som jeg heller ikke ser sygt frem til at have på besøg, men han er jo som han er, og så ses vi i øvrigt også kun engang hver eller hver anden måned, herregud.
Jeg har ærlig talt lidt ondt af din far, der nu ikke er inviteret til dit bryllup og er skrevet ud af dit liv bare sådan.. for der skal VIRKELIG noget slemt til, før man afskriver sine forældre efter min mening..
Håber det ordner sig, og at du får tænkt lidt 
Jeg gjorde det heller ikke af god mening, men der var intet samarbejde at komme efter, jeg prøvede virkelig, også i tiden indtil. Fremfor vores ønsker omkring bryllup, som betød meget for os, blev det kun nedrakket, og at bede mig vælge mellem mine 2 fædre var svært, og konstant høre på, at jeg umuligt kunne vælge min stedfar (som har været der som en far for mig hele mit liv og som betyder uendeligt meget) blive nedgjort, og få smidt i hovedet at det var min fars ret at følge mig op, blev for meget. Til barnedåben, som også betød meget, sad min fars kæreste, og lavede sjov, og grinte, og gjorde nar af korpigerne, og altergang. var så respektløst, samtidig var der ingen forståelse, for at jeg blev enormt ked af, min far kom til at slette billedet, hvor min søn bliver døbt, og han skulle selvfølgelig fortælle det på dagen, så jeg blev rigtig ked af det, og kærestens kommentar var, jeg så det sidst, så ved han har taget et, men nu er det væk, men hvad betyder det, for jeg har da heller ikke billeder af mine børn blive døbbet i vand Jeg har intet hørt fra min far, og siden har det været jul, min og min mands fødselsdag, vores søns fødselsdag, den 1 oveni købet, (skrev ikke til min far, da jeg intet havde hørt, havde ellers overvejet at sende et billede af vores søn) vi er blevet gift, og igen blevet forældre, og intet har vi hørt. Da vores søn var født fik vi lavet fotograf billeder, da han blev en måned, og istedet for at være glad, kritiserede han at billedet ikke var sort hvid, men vi havde valgt i brune nuancer da vi synes det var pænt, og var ja bare utaknemmelig, ikke noget pænt, godt nok hang det i stuen, men blev så ked, bare et tak, havde været rart. Overvejer dog stadig om jeg nu til jul, skal sende et billede af børnene, i gave, fra dem til ham. men et sted er jeg også så bange for at blive afvist, da han netop denne gang, viste at mine følelser, betød langt mindre end noget andet, og forstår godt han nok også er blevet såret. hvor er det bare øv, alt jeg ønskede var bare at blive behandlet pænt, og ikke talt ned til konstant 
Mange tak for svar og kram
ville i øvrigt gerne tage noget til mig, hvis der var realitet i de ting hun skriver, læser man det nærmere, modsiger hun sig selv flere steder, hvilket hun også gør normalt, og kommer med mange negative ting, hvor hun forudser tanker og handlinger, som ikke passer med virkeligheden, af den person jeg er
