Hvad kalder I det?

Maise86 skriver:

Nu få jeg nok hug, men jeg synes virkelig det er klamt ay sige lort. Jeg vil heller ikke have at pædagogerne kalder det for lort til mine børn.

Ved jeg er sippet, men lige det kan jeg simpelthen ikke lide. Og kan ikke svare på hvorfor.

Hos os hedder det pølser og selvom man også kam få pølser til at spise - kan mine børn godt skelne

Det er lige som her.... Kan heller ikke lide ordet L... det lyder ikke pænt i mine ører...

Så pølser er det her...

Kender nogen, de sagde: har du noget i møllen - vindmøllen eller vandmøllen

Kay skriver:

så skal vi begge være glade for jeg ikke arbejder med dine børn

Dot D skriver:

Det er lige som her.... Kan heller ikke lide ordet L... det lyder ikke pænt i mine ører...

Så pølser er det her...

 

Kender nogen, de sagde: har du noget i møllen - vindmøllen eller vandmøllen

Vi kalder det for lort herhjemme.

Jeg synes ikke der findes et pænt ord for det, og jeg vil ikke bruge ord, som ikke er beskrivende for hvad det er..

Min datter på tre kom hjem fra børnehaven en dag og fortalte at x (pædagog) havde sagt at man ikke må prutte i underbukserne.. (det var ikke fordi hun havde lavet i bukserne) Det må da være forvirrende at få at vide..

Når man er 3 eller bare i den alder hvor man skal have hjælp til den slags synes jeg, at man, som forældre skal prøve at anstrenge sig lidt for at gøre det til noget naturligt at snakke om, selvom det jo ikke er for os voksne. Det skal ungerne nok opdage

Jeg har da stået i pinlige situationer, hvor den lille som det mest naturlige fortæller, at nu skal hun lave lort..   Men må man jo bare forklare, at diskretionen nok skal komme med alderen.. En ting ad gangen

MorDk skriver:

Herhjemme hedder der Lort! Vores søn siger enten Lort eller Puh...

Og vi brugte ordet Puh i starten fordi han gjorde...

Men i vores verden er Lort ...lort! Sååå derfor hedder det lort

Samme hos os. Indtil videre er det puh, senere kommer lort på banen. Irriterer mig grænseløst at min dp kalder det adder-badder for det er simpelthen så naturligt og der skal nødig være nogen der skræmmer min søn fra at lave puh og isted holder det inde fordi han får det indtryk at det er "forbudt" eller lign. Eller ulækkert. Han er også lige i den alder hvor han gerne vil se og det får han lov til - både puh og tis i bleen og i potten og i wc. Først sagde han Leverpostej, nu siger han desværre adder-badder. Grr. 

hos os hedder det bum...

Kan ikke have hverken lort, puha eller pølser, - syntes det er så stygge ord... hehe

Så vi har altså vores eget

BumBum!! - lol

Frk.S skriver:

Nu kalder vi det ikke så meget endnu, da Freja jo ikke er så gammel endnu (og når det bare er os plejer vi ikke at reklamere med om vi skal "nr.1" eller "nr.2".) 

Men umiddelbart tror jeg bare vi vil kalde det lort. Eller måske pølser - men ved det ikke helt, for i min verden er det jo også noget man spiser.

Men én ting er helt sikkert, vi kommer ikke til at kalde det "prut" - får knopper når folk kalder det "prut" (håber ikke jeg støder nogen).  Hvis man prutter er det KUN luft der kommer ud! 

Ja forklar lige min skønne dreng det - idag da han lå på puslepuden så pruttede han og så kiggede han ned og så spurgte jeg ham om han pruttede (altså PRUTTEDE MED LUFT) og så sagde han: Hvor er det?  Så der er endnu een der har sagt til en eller anden eller ham om han har pruttet i bukserne som så betyder lort. SUUUK! 

MorDk skriver:

Herhjemme hedder der Lort! Vores søn siger enten Lort eller Puh...

Og vi brugte ordet Puh i starten fordi han gjorde...

Men i vores verden er Lort ...lort! Sååå derfor hedder det lort

Vi bøvler lidt med det samme problem herhjemme.

Hvis vi skal spørge om hun her noget i bleen siger vi: "har du lavet i bleen?" men hvis vi skal omtale selve "genstanden" så siger vi pt lort, men mest i mangel på en bedre ord. Vi kæmper ligesom for at finde et andet ordentligt ord som ikke er for babysprogs agtigt, for jeg syntes måske at ordet "lort" er lidt grimt til et lille barn, som jo så senere vil benævne det sådan. ("Fx jeg har lavet lort/skidt i bleen"). Det lyder ikke så pænt igen. Men det er det vi siger indtil videre, da det egentlig er det naturlige ord for os. Og så kan man self. argumentere for at hvis det er det mest naturlige ord for os, hvorfor kan det så ikke også være godt nok til barnet?