ka li ja skriver:
der var engang nogle kloge damer der gav mig et råd!
i stedet for at sige, du skal, skulle jeg sige, jeg vil ha du gør....
jeg ved det nok skal gå. du er jo et klogt hovede, og ungerne skal være stride på et eller andet tidspunkt..
men kan godt se det lyder pænt streng det der!
men har ikke helt fattet... hvad er det du gør? giver du hende opmærksomhed i form af leg eller nærværd når du kommer hjem, indtil hun skal i kassen? eller skal du nå at lave en masse så hun skal være med til det?
eller er det fordi hun vil hænge ved dig?
håber sgu snart du får tifferliffen tilbage i normal form
Hep hvor er du bare sød...lol, jeg vil ha!'
Jeg giver hende netop opmærksomhed, sætter mig med hende, snakker med hende, og hun er er helt og aldeles min når jeg kommer hjem, og vi kan sagtens bruge en halv time hvor vi mosler rundt, men det er som om det ikke rigtigt fylder det behov som hun har, så jeg tror ikke det er opmærksomheden hun mangler, jeg tror på det med grænsen, og lige nu mere end på noget andet tidspunkt fordi:
Da jeg stod op i morges, var det uden listefødderne var blevet påmonteret, det var sgu med stiv ryg jeg rejste mig, sådan helt og aldeles overbevist om at jeg bestemte, og i morges var der bare ikke et kny.
Da jeg kom hjem, var jeg i grunden flintrens ligeglad med hendes humør, og jeg var så målfast overbevist om at i dag skulle hun virkelig forstå hvor min grænse var...og allerede dengang jeg trådte ind af min havelåge, kunne jeg høre hende...MUUUUUUAAAAAAARRRRRR, og jeg tænkte bare, at nu var det nu! Men da jeg kom op i gården stod hun i vindueskarmen med Michael bag mig, og bare ventede på mig, med åben vindue, grinende og dansende, og jeg fik et ordentlig vådt smaskkys ud af vinduet...hun har bare været så glad, positiv og smilende i dag
så nu er jeg helt lamslået, for kan små børn mærke på afstand at deres forældre har taget en beslutning??? Gu kan de da ej...så jeg aner ikke hvordan det er gået til at hun har vendt på en femøre!
Men jeg har taget skeen i den anden hånd, en enkelt gang begyndte hun med hendes hysteri, og jeg snuppede det i opløbet, sagde til hende at hun kunne finde sit værelse og skabe sig der...og så løb hun brølende ind, og kom ud 1 min senere, smilende og syngende og brølede HAAAAAAJ!
Ja se så har jeg jo fundet ud af hvad det er hun har manglet, og det er helt klart en direkte retningslinje hvor hun fatter hvad jeg går med til og ikke går med til.
Så ikke fordi jeg elsker at være ond, men jeg må indrømme at hun fra nu af bliver stoppet allerede i gadedøren med hendes hysseri...
det er sgu da heller ikke okay at vælte huset og stemningen som hun har gjort i mange mange dage, for vi skal vel alle sammen være her, store som små, men for satan hun mente da godt nok hun var den der bestemte alt!
men ikke mere, det er altså slut!
jeg er inde i kampen igen!
og ja et håndtag i ryggen af de små, er sgu en mangelvarer i vores dage!
