Shit jeg er så træt af det...

Som Lise skriver så mærker (For altså.. Stella er da ikke 100% over det, det sker bare ikke så tit at hun er strid så mange timer i træk) vi også klart en forskel fra weekend til hverdag.
Min teori gik egentlig lidt på at de jo også er trætte og udbrændte efter en hel dag på farten, men ved ikke om Tiff også er streng i weekenderne?

Jeg skal ikke kunne sige om det er fordi de bare gerne vil have mere tid med os, men ærligt - Så gør de det sgu ikke nemt.
Det er jo ikke fordi de ligefrem fremstår som de største humørspredere når de er bundhysteriske og fuldstændige urimelige.
Som skrevet før, så er det heller ikke hver dag det går stille for sig, så det kan jo også bare være en periode vi skal igennem (Og overleve)?!

Og så gør vi egentlig også ret meget ud af at ignorere eller fortælle hende hvis hun går over stregen.
Jeg gider simpelthen ikke at hun skaber sig vild og tovlig fordi man (Ligesom Tiff synes) holder forkert på det hun vil give en, giver hende mælk istedet for vand eller at vi skal indenfor efter 3 timers vandring i Mønsted by...

weekenderne er klart nemmere, men det fortæller ikke ret meget, for selfølgelig gør deres træthed også en del...og i weekenderne kan man jo sove alt det man lyster.

Her til aften endte det med jeg gik ned og lå hende bestemt ned, og sagde, NEJ, du skal sove nu!

og siden har jeg ikke hørt fra hende...

måske er det nogle mærkante regler og grænser der skal til, for helt ærlig, så kan jeg mærke mit behagersyge er helt ved overfladen, og strakt så voldsomt ud så jeg tænker det brister, Jeg gør ALT for at undgå de her episoder, jeg står da gerne med både vand og mælk, og zapper da fornøjet på hendes cd-afspiller lige til den sang hun skriger efter kommer, og jeg finder også gerne to par bukser frem, for så kan hun da være med til at bestemme i stedet for at knække totalt i vrede over mit valg...

jeg føler snart jeg går rundt på listefødder for ikke at frembringe en katastrofe i hende...og måske er det i virkeligheden der filmen knækker.
Måske skal jeg være hurtigere til at stoppe hende, ved at sætte hende for sig selv til hun kan opføre sig pænere, måske er det en periode, hvor jeg bliver testet, og er godt i gang med at dumpe...

måske skal jeg bare tage mig sammen, for måske kan øglen i virkeligheden snuse sig frem til min største frygt...som de kære unger altid har kunne...

shit, noget går pludselig op for mig.....


Shit, min datter køre i ring med mig!

Uden at skulle gøre mig klog på dig men taget frit fra mine egne erfaringer, så bunder ens behagesyge nok i übber dårlig samvittighed pga. en stresset hverdag og aften.
Man når bare ikke det man gerne vil med sine børn og har måske heller ikke lige det overskud der skal til.
Og hvem gider bruge de få timer vi har sammen på at skælde ud eller rive sig i håret af frustration?
Så er det da nemmere at prøve at undgå de situationer ved at lade ungen være med i beslutningerne... For en stund..
For jeg tror også det giver bagslag.

Igen taget ud fra mig selv - Så fik jeg utrolig meget overskud da jeg begyndte at gå hjemme og orkede rent faktisk at tage kampene med hende.
Om det er det der har hjulpet aner jeg ikke, men vi har virkelig fået det meget bedre nu hvor jeg selv (Og Stella?) er begyndt at skrue forventningerne til mig ned

Wa, wa, wa .. Totalt lommepsykologi..
Gik sgu vist i selvsving

Ja men helt dum er du nu nok ikke!

jeg tror du har ret, men jeg tror så til gengæld også at jeg er nød til at samle grundigt op på mig selv...for du har ret, den der behagersyge sniger sig jo af og til ind, men problemet er bare at den har hunget ved i noget tid her, og så er vi i gang med skruen uden ende...

hmmm, niks, i morgen starter jeg ud med at være kontant når balladen melder sig...tror altså lige det hjalp at få det skrevet ned og læst igennem nogle gange, og få lidt indput fra jer af.

Og ja IVF, jeg var lige ved at misunde din måde at tackle ulvetimen på, lige  indtil du skrev du havde to af slagsen...

åhhhrrr loggie - det lyder virkelig som om du er ved at kaste håndklædet i ringen..... øv øv... men ved du hvad??

Jeg kender det godt, og jeg tror det er en periode af en eller anden art, de (eller VI) skal igennem. Lasse tester også mig FOR VILDT pt - han gør alt det han ikke må - bevidst, og han bliver bare ved.....  han hiver i hunden, så hun er nærmest hjemløs, han hælder sit drikkelse over sig, han prøver at stille sig op i sin stol når han spiser, han vil KUN det han vil... og når man så siger nej, - ja, så starter det igen. Og når man så MARKERER AT NU ER DET F..... SLUT, ja, så kaster han sig ned og skriger som om jeg har banket ham gul og blå... når jeg henter ham i vugger, løber han i modsat retning, og når jeg så henter ham fysisk (efter jeg har kaldt normalt nogle gange), så skriger han igen og kaster sig rundt, snor sig som en anden orm... har præsteret op til flere gange, at jeg har måttet lade ham skrige imens jeg gik ud i bilen med sagerne, for så at komme ind og tage ham under armen og forlade inst. med røde kinder og sved på panden. Dog varer hans anfald ikke i flere timer, men jeg er SÅÅ træt af at sige, "nej - det må du ikke"... "nej, det må du heller ikke"... "lasse, lad være med det, du må ikke" 150 på en dag.

så søde loggie, du er ikke den eneste - vi må holde ud..... jeg har ikke løsningen på det, men her går den kun til en vis grænse, og så er det slut - om så han skriger nok så meget!! Det ignoreres her, og jeg tror det er vigtig at man holder fast, når man har opstillet konsekvenser/grænser. Det der liige falder mig i øjnene er, at det lyder som  om du giver tif mange valg i løbet af en dag, og det tror jeg godt kan forvirre mere end gavne - særligt når de er trætte f.eks... Så risikerer du at det pludselig måske ikke er nok med at vælge mellem vand og mælk, så skal der måske være juice.... og det giver en uoverskuelighed for en lille pige, og hun har dermed brug for at andre tager ansvaret. Nu siger jeg ikke at de ikke skal have valgmuligheder, men det er måske ikke lige det de skal, når de er trætte f.eks og der er ulvetime...  Giver det mening, eller har jeg overanalyseret det??

Kram til dig fra mig..

heaven skriver:

åhhhrrr loggie - det lyder virkelig som om du er ved at kaste håndklædet i ringen..... øv øv... men ved du hvad??

Jeg kender det godt, og jeg tror det er en periode af en eller anden art, de (eller VI) skal igennem. Lasse tester også mig FOR VILDT pt - han gør alt det han ikke må - bevidst, og han bliver bare ved.....  han hiver i hunden, så hun er nærmest hjemløs, han hælder sit drikkelse over sig, han prøver at stille sig op i sin stol når han spiser, han vil KUN det han vil... og når man så siger nej, - ja, så starter det igen. Og når man så MARKERER AT NU ER DET F..... SLUT, ja, så kaster han sig ned og skriger som om jeg har banket ham gul og blå... når jeg henter ham i vugger, løber han i modsat retning, og når jeg så henter ham fysisk (efter jeg har kaldt normalt nogle gange), så skriger han igen og kaster sig rundt, snor sig som en anden orm... har præsteret op til flere gange, at jeg har måttet lade ham skrige imens jeg gik ud i bilen med sagerne, for så at komme ind og tage ham under armen og forlade inst. med røde kinder og sved på panden. Dog varer hans anfald ikke i flere timer, men jeg er SÅÅ træt af at sige, "nej - det må du ikke"... "nej, det må du heller ikke"... "lasse, lad være med det, du må ikke" 150 på en dag.

så søde loggie, du er ikke den eneste - vi må holde ud..... jeg har ikke løsningen på det, men her går den kun til en vis grænse, og så er det slut - om så han skriger nok så meget!! Det ignoreres her, og jeg tror det er vigtig at man holder fast, når man har opstillet konsekvenser/grænser. Det der liige falder mig i øjnene er, at det lyder som  om du giver tif mange valg i løbet af en dag, og det tror jeg godt kan forvirre mere end gavne - særligt når de er trætte f.eks... Så risikerer du at det pludselig måske ikke er nok med at vælge mellem vand og mælk, så skal der måske være juice.... og det giver en uoverskuelighed for en lille pige, og hun har dermed brug for at andre tager ansvaret. Nu siger jeg ikke at de ikke skal have valgmuligheder, men det er måske ikke lige det de skal, når de er trætte f.eks og der er ulvetime...  Giver det mening, eller har jeg overanalyseret det??

Kram til dig fra mig..

hæ hæ...ja en lille smule overanalyse er det nok, det jeg mente var ikke så meget det at hun får mange valg, men at jeg på det seneste har haft tilbøjeligheder til at give mig på mange punkter, netop for at slippe for det skrigeri, men efter at have kigget tråden her igennem, er jeg ikke et sekund i tvivl om hvor bristen er...den er måske nok en smule hos hende, p.g.a. hendes alder, oder was ved jeg? Men den ligger aller mest hos mig selv.
Jeg er ikke ved at opgive, det er jeg sgu lidt for gammel til. Men derfor ulmer vreden jo stadig over den adfærd. men som du nok kan se, så har jeg taget skeen i den anden hånd, fra i morgen, for bare det at se jeg ikke er alene om det, og bare det at jeg kan læse ud af mine egne indlæg hvor filmen knækker, så er jeg allerede ved godt mod, for jeg har fundet bristen!

Der skal simpelthen streges op hvor min grænse er, og den har hun nemmelig ikke mærket i noget tid, og i virkeligheden tror jeg faktisk det er den hun leder efter.

kort og godt, tror jeg hun skal have hjælp til at finde ud af hvor når nok er nok.

Men for pokker hvor din beskrivelse af at hente et træt barn bare passer ind i vores hysteri herhjemme...den anden dag bar jeg faktisk tiffanie ind under min arm, som en sæk kartofler, for så kunne hun da ikke sparke mig!

tak for det søde heaven!

Loggidut skriver:



hæ hæ...ja en lille smule overanalyse er det nok, det jeg mente var ikke så meget det at hun får mange valg, men at jeg på det seneste har haft tilbøjeligheder til at give mig på mange punkter, netop for at slippe for det skrigeri, men efter at have kigget tråden her igennem, er jeg ikke et sekund i tvivl om hvor bristen er...den er måske nok en smule hos hende, p.g.a. hendes alder, oder was ved jeg? Men den ligger aller mest hos mig selv.
Jeg er ikke ved at opgive, det er jeg sgu lidt for gammel til. Men derfor ulmer vreden jo stadig over den adfærd. men som du nok kan se, så har jeg taget skeen i den anden hånd, fra i morgen, for bare det at se jeg ikke er alene om det, og bare det at jeg kan læse ud af mine egne indlæg hvor filmen knækker, så er jeg allerede ved godt mod, for jeg har fundet bristen!

Der skal simpelthen streges op hvor min grænse er, og den har hun nemmelig ikke mærket i noget tid, og i virkeligheden tror jeg faktisk det er den hun leder efter.

kort og godt, tror jeg hun skal have hjælp til at finde ud af hvor når nok er nok.

Men for pokker hvor din beskrivelse af at hente et træt barn bare passer ind i vores hysteri herhjemme...den anden dag bar jeg faktisk tiffanie ind under min arm, som en sæk kartofler, for så kunne hun da ikke sparke mig!

tak for det søde heaven!

beklager overanalysen, hehe godt du får lidt medgang her, så du kan ruste dig til kampen.... det ER nemlig rigtig vigtigt med tydelige voksne og tydelige grænser, så det må du igang med igen... de giver os sgu hjertegalop indimellem, de små hoveder.... altså ....

Loggidut skriver:


den anden dag bar jeg faktisk tiffanie ind under min arm, som en sæk kartofler, for så kunne hun da ikke sparke mig!

LOL!
Hvem har IKKE prøvet det efterhånden?!

Hej søde loggi,

ja det lyder til at du har løst det selv.

Her hjemme har vi stramme regler og er bestemte i vores nejér (det lyder måske lidt hårdt) men ellers går det helt i kage. Forsøger også at sige hvad de skal gøre i stedet for hvad de ikke skal gøre! Vi har nemlig også to af slagsen!

Jeg giver dem også en halv time med fuld opmærksomhed, når jeg kommer hjem. Ellers står de og hænger i benet og skriger og skråler. det er godt givet ud, også må Andreas og jeg tale sammen når de har fået opmærksomhed.

Ja jeg tror du har helt ret i at du bliver testet, og nej du dumper ikke, men består med glans, fordi du nu gør noget ved det! Tænk Tif har jo haft dig så længe (hvis du forstår) hvor du ikke kom sent hjem, så nu er hun da ved at finde ud af hvad det er der foregår, så jeg du bliver prøvet af nu!

Når Johanna skirger minmin, eller selv selv, og man gør det forkerte, så siger ja så kan du lade være eller blive fri. Så vender hun på en tallerken (samme med Alma)

Søde Loggi, du skal nok få din søde tif igen. Men måske du kan trøste dig med at det er en sund reaktion/test. Hun prøver verden af, og det lærer hun noget af!

Op på hesten igen søde ven

KNus Siber, der måske lyder lidt overskudsagtig, men der det overhovedt ikke tvært i mod!

Tynen skriver:



LOL!
Hvem har IKKE prøvet det efterhånden?!

ork.. tit!

Og det er mere reglen end undtagelsen at Malte bæres som om han har en hank i ryggen! Lige et godt greb om trøje/jakke midt på ryggen, så er han meget mere handy at slæbe end når jeg prøver at bære rigtigt...

Egentlig burde sådan nogen størrelser leveres med monteringsbeslag og håndtag