Jeg var ved at blive kørt ned......

Monica P skriver:

Puhh det var da godt der ikke skete noget med dig, men du må da have fået et chok, håber du er okay.

Monica

Tusinde tak det er jeg glad for. Det var en vildt grum oplevelse.

Dinna88 skriver:

Hm Jeg er faktisk helt generelt skide nervøs i trafikken. Tager fodgængerovergange, er bange for busser og lastbile, undgår trafikerede veje osv. Urgh, hvor synes jeg folk kører dårligt. Nu jeg tænker over det, så kunne jeg faktisk godt mærke det ekstra i dag.

Ved føtex i centrum ligger busterminalen og en meget bred vej. altid mange biler der aldrig tager hensyn. Der tager jeg en omvej når jeg er alene, og klamrer mig til min kæreste når vi er sammen. men han er lige nu på krykker, så vi gik lidt fra hinanden. der gik jeg automatisk mod min dejlige omvej

Og så endte du med at komme med ambulancen? og kom chokket senere? Hvad skete der egentlig?

Jeg fik mig en gooooooood snak med min kæreste, hvor jeg også fik skældt lidt ud

Uha, så gør denne her oplevelse det jo bestemt ikke bedre
Men der er virkelig mange der kører med hovedet under armen.
Min far sagde en dag at man skulle huske både at køre i sin egen bil, men også i alle de andres. Forstået på den måde, at man som udgangspunkt må gå ud fra at alle andre ikke selv kigger sig for.

Det lyder egentlig også lidt vildt med trafikken hos jer, kunne tit ønske at politiet havde flere ressourcer til at at holde øje med fartsynderne. Den anden dag så jeg en buschauffør sidde og tale i mobiltlf., men fik desværre ikke lige nummeret på bussen, for så havde jeg meldt ham.

Jamen, jeg skulle over et fodgængerfelt for snart 16 år siden, og det var lidt op ad bakke, så jeg trak altid min cykel på det stykke.
En bil kørte den dag for hurtigt, og var optaget af samtale med sin passager, så han så mig ikke midt i fodgængerfeltet før det var for sent. Jeg husker det hele i slowmotion, men husker tydeligt hans ansigtsudtryk gå fra grin til chok, da han endelig fik øje på mig.

En masse mennesker så det og kom løbende, og fik ringet efter en ambulance, men jeg var så meget i chok, at jeg ikke kunne forstå hvorfor det var så vigtigt, ænsede slet ikke blodet, og det gjorde ikke ondt nogle steder.

Tog det egentlig ganske roligt på skadestuen, indtil jeg skulle ringe til min far, for at få ham til at hente mig, så tudede jeg så meget at jeg ikke kunne fortælle hvor jeg var.

Jeg var MEGET bange i trafikken længe efter, og kunne stå i en halv time og vente på at der var frit nok til at jeg turde gå over vejen. Det er heldigvis gået over, men jeg bliver nemt forskrækket, hvis der sker noget uventet i trafikken, og jeg klamrer mig til Daniels hånd når vi er på en p-plads, eller skal over vejen. Er SÅ bange for at han skal blive ramt af en bil, eller cykel, eller knallert, eller en flue

Skulle nok have haft krisehjælp, men det var ikke noget der blev tilbudt dengang, det skulle man selv gå til lægen og bede om, og det gjorde jeg selvfølgelig ikke.

Godt din kæreste kan tåle lidt skæld ud og en god snak

Dinna88 skriver:

Lige her tidligere i dag. Fuck altså.

I Randers har vi noget der hedder Østervold, som er en del af gågaden. Det er to veje med et bredt stykke imellem. Cirka halvvejen nede ad Østervold kan man dreje over og skifte retning.

Jeg går inde i midten, da jeg skal fra den ene side til den anden. Jeg kan godt høre at der bag mig er en der kører råddet og der er en masse hvinen fra en bil. Jeg kigger ned ad vejen samt der hvor man kan dreje, og der er INGEN biler. Så lige så stille går jeg over vejen.

LIGE pludselig dukker der en kæmpe AUDI op der hvor man drejer. Jeg når SLET ikke at reagere fordi den kommer så hurtigt - jeg opdager den KUN fordi den hviner sådan. På de der meget få sekunder får jeg tænkt at bilen er mere mod den modsatte side, så jeg stopper op, og den drejer en SMULE men vedkommende kan nok godt se, at bilen ikke kan være der, så han/hun klodser bremserne.

Og der står jeg så - 10 cm fra bilen. Jeg reagerer slet ikke, men griner lidt af idioten og går videre. De fleste på gaden er stoppet op og folk spørger om jeg er okay. Men jeg reagerede stadig ikke, havde det helt fint

Det var først da jeg havde gået lidt at pulsen steg og jeg begyndte at ryste.

Holy cow... Jeg var faktisk ved at blive kørt ned i dag?!!!!!

Så sidder jeg derhjemme nu og er faktisk ret chokeret. Jeg havde ikke min mobil med, så jeg kunne ikke ringe til nogle..... Hvilket jeg virkelig gerne ville. Men shit altså..

Jeg var ude for noget lignende igår.. Kommer gående med min kæreste og vores lille 8 uger gamle bebs i vognen. Vi går over for GRØNT og skal passere en dobbeltsporet vej. Der holder en bil for rødt i venstre vognbane og højre (svingbanen) er fri.
Der kommer så nogle idioter kørende som synes de skal over for rødt.. De var ca 15 cm fra at ramme vores barnevogn med meget høj fart..
Hold kæft hvor blev vi bange.. Jeg rystede helt sindsygt.. Tør slet ikke tænke på hvad der var sket hvis de ikke havde nået at bremse (heldigvis var de ikke i voldsom høj fart)... Og jeg nåede at hive tilbage i vognen...

Sådan nogle der kører sådan skulle seriøst skydes.. Kan ikke ha at folk kører så det kan skade andre.. Kunne de da så ikke køre på en lukke område hvor det kun går ud over dem selv altså!!!

Håber du er okay trods så grusom en oplevelse.. Godt der inter skete

Nessie skriver:

Uha, så gør denne her oplevelse det jo bestemt ikke bedre
Men der er virkelig mange der kører med hovedet under armen.
Min far sagde en dag at man skulle huske både at køre i sin egen bil, men også i alle de andres. Forstået på den måde, at man som udgangspunkt må gå ud fra at alle andre ikke selv kigger sig for.

Det lyder egentlig også lidt vildt med trafikken hos jer, kunne tit ønske at politiet havde flere ressourcer til at at holde øje med fartsynderne. Den anden dag så jeg en buschauffør sidde og tale i mobiltlf., men fik desværre ikke lige nummeret på bussen, for så havde jeg meldt ham.

Jamen, jeg skulle over et fodgængerfelt for snart 16 år siden, og det var lidt op ad bakke, så jeg trak altid min cykel på det stykke.
En bil kørte den dag for hurtigt, og var optaget af samtale med sin passager, så han så mig ikke midt i fodgængerfeltet før det var for sent. Jeg husker det hele i slowmotion, men husker tydeligt hans ansigtsudtryk gå fra grin til chok, da han endelig fik øje på mig.

En masse mennesker så det og kom løbende, og fik ringet efter en ambulance, men jeg var så meget i chok, at jeg ikke kunne forstå hvorfor det var så vigtigt, ænsede slet ikke blodet, og det gjorde ikke ondt nogle steder.

Tog det egentlig ganske roligt på skadestuen, indtil jeg skulle ringe til min far, for at få ham til at hente mig, så tudede jeg så meget at jeg ikke kunne fortælle hvor jeg var.

Jeg var MEGET bange i trafikken længe efter, og kunne stå i en halv time og vente på at der var frit nok til at jeg turde gå over vejen. Det er heldigvis gået over, men jeg bliver nemt forskrækket, hvis der sker noget uventet i trafikken, og jeg klamrer mig til Daniels hånd når vi er på en p-plads, eller skal over vejen. Er SÅ bange for at han skal blive ramt af en bil, eller cykel, eller knallert, eller en flue

Skulle nok have haft krisehjælp, men det var ikke noget der blev tilbudt dengang, det skulle man selv gå til lægen og bede om, og det gjorde jeg selvfølgelig ikke.

Godt din kæreste kan tåle lidt skæld ud og en god snak

HELT sikkert - det er også sådan jeg bevæger mig i trafikken på cykkel eller gåben!! Jeg går f.eks. aldrig over en fodgængerovergang uden at vide at bilen STOPPER! Hvorimod min kæreste bare går fordi de jo skal stoppe. Så vi har en aftale om at HAN går på den side hvor bilerne kommer fra.

Folk kører bare råddent i Randers. DEr er så mange drengerøve osv. De kører bare elendigt. Og taxaerne!

Nej, puuuuuuuuha, det lyder som en vild oplevelse! godt det er så længe siden! og jeg forstår fuldt ud at du er så obs på Daniel! GODT GODT at der intet skete!

beklager det meget korte svar, jeg venter gæster om lidt, så kan ikke lige skrive romaner, bare svare kort engang i mellem