Hvad ser I? (g-test)

KakaoDrik skriver:

Din læge kan ikke redde dig fra dit moralske dilemma men blot konstatere hvad dit urin eller blod vil afslørre. Antag at du er er gravid og det her resultere i et barn,vil du så have det når du ved at faren ikke er interesseret?

Det var nu heller ikke det jeg mente. Jeg er ikke imod abort som sådan, men allerede når barnet bliver undfanget er det jo et lille menneske. DNAet er dannet og ingen vil nogensinde få det DNA igen, og ingen har nogensinde haft det.

Jeg skulle nok kunne klare at få et barn alene, og man kan jo så altid håbe på at faderen bløder lidt op i mellemtiden. En abort er absolut sidste udvej og jeg ved ikke om jeg ville kunne gøre det. Tror ærlig talt at jeg vil komme til at fortryde det. Men nu må vi se.

Anonym skriver:

Jeg er virkelig rystet og sur. Det virker jo ikke som om at han tror på det, specielt ikke med det han siger. Jeg overspillede vel også bare, da jeg måtte smide telefonen og finde toilettet i en hulens fart? 

Jeg er stoppet fuldstændig med p-pillerne, og tager kontakt til lægen imorgen.

Det er fuldt forståeligt, for du bliver da også ked af at han ikke ved hvor slem en abort i grunden er. Hvis ikke kun for kroppe, så også for psyken. Det er jo ikke (forhåbentligt) noget man bare gør uden at have tænkt over det.(selvom jeg ved realiteten for nogen er en helt anden)

Måske var det bare en rigtig stor bombe, og så reagerede han i afmagt og har måske brug for tid til lige at tænke over det. For ham er det også nyt.

Og selvfølgelig rigtig uheldigt at I ikke har kendt hinanden længere og I ikke er sammen mere.

Ja, jeg ved det virkelig ikke.

Du må i tænkeboks og se hvad lægen siger, så kan du arbejde dig ud fra det resultat.

Anonym skriver:

Jeg ved godt at billedet er lidt sløret, har desværre kun et webcam at gøre godt med indtil videre. Men hvad ser I?

Jeg prøver ikke på at blive gravid, idet at jeg er alene. 

2 strenger.

 

et og held og lykke med hvad du end vælger.

 

/Mette

Gider snart ikke mere. Synes alt modarbejder mig, og virkelig som i ALT!  Har den sygeste kvalme. En ikke planlagt graviditet. En evt. kommende fader, der kun tænker på sig selv og ikke at det også er om mig. Et arbejde der ikke er til at komme i kontakt med. 

Sætter mig snart ned og tuder. 

Anonym skriver:

ARG! Har lige haft både skrevet og snakket med XXX om det hele, fordi jeg ikke vil stå med det alene. 

Det eneste han vælger at svare er at abort jo ikke er så slemt. Det er jo bare en lille kemisk proces, og så havde han desuden svært ved at se hvordan jeg skulle være præget af opkastninger , kvalme og ondt ned over lænden allerede. Desuden kunne testen jo også bare være falsk positiv.  Det endte ud i at jeg hidsede mig godt op og til sidst smækkede røret på. Måske er det bare mig, men jeg kunne simpelthen ikke klare ham der. 

Konklusionen må vel bare være, at jeg skulle først have fortalt ham noget, når det hele var besluttet? 

Jeg har en veninde der fik en søn efter et one night stand. Faderen fik besked men ønskede ikke videre kontakt, han var dog angivet som far og betalte det han skulle. Da drengen var knap 1 år meldte han sig og ville gerne være far, han havde tænkt meget på dem det foregående år og ønskede at se sønnen. Det fik han naturligvis lov til og nu har de det mest fantastiske samarbejde om drengen, der er ingen sure miner og alle er glade. Der er også både fastre og bedsteforældre der vil det bedste. Det kan altså lade sig gøre selvom faderen ikke umiddelbart er interesseret.

Anonym skriver:

Gider snart ikke mere. Synes alt modarbejder mig, og virkelig som i ALT!  Har den sygeste kvalme. En ikke planlagt graviditet. En evt. kommende fader, der kun tænker på sig selv og ikke at det også er om mig. Et arbejde der ikke er til at komme i kontakt med. 

Sætter mig snart ned og tuder. 

Jeg ser også to streger, så positiv det er den altså.. 

Jeg håber at du vil tænke dig rigtig godt om, selvom denne XX ikke gider på nuværende tidspunkt, så tro mig, han kan altid bløde op igen, måske han også har fået et chok ligesom du.. 

Jeg syntes du skal trække vejret dybt, og tænke dig godt om. Få en tid hos din læge, og se hvor langt du er henne, for at vurdere hvad du skal..

Men husk på, at uanset hvad du vælger vil der jo altid være nogle til at støtte dig.

Anonym skriver:

Jeg ved ikke hvor langt henne jeg er. Min mens har aldrig været regelmæssig til trods for p-piller, så jeg kan ikke sige det. 

Men hvad skal jeg gøre nu? Skal jeg købe en ekstra test i morgen og prøve den, og så ringe til lægen bagefter? Eller skal jeg bare direkte til lægen?

Det er som sådan ikke fordi at mit liv ramler helt, at jeg ikke synes om tidspunktet. Eller.. Allerhelst ville jeg jo gerne være i et fast forhold og en ordentlig økonomi. Og helst også være et par år ældre, end nu.
I stedet for er jeg lige begyndt på ny uddannelse, har lige fået nyt job, lever på SU og den smule jeg tjener på arbejdet. Og så har jeg ingen kæreste.  Ville bare gerne kunne tilbyde en lidt bedre start for den lille. 

du skal se at fåringet til lægen og så få det bekræftet, så får du nok tid til en scanning så de kan se hvor langt du er henne.. eller tager en blodprøve.. 

nu skal du høre, da jeg blev gravid, var jeg i et fast forhold, igennem to år, og vi ejede en lejlighed sammen, på trods af det, så valgte han at han ikke ville have barnet, så jeg tog mine ting, og flyttede hjem til mine forældre efter han havde overtaget lejligheden og smidt mig ud.. så det at have en fyr er ingen garenti for at man kan klare at have et barn sammen.. 

jeg flyttede som sagt hjem til mine forældre, 400 km. væk fra ham.. begyndte på ny uddannelse, søgte lejlighed, og købte det sidste til den bette.. 

da jeg var 5 måneder henne fandt jeg en fantastisk kæreste, som er far til det barn jeg venter nu.. 

men altså, jeg stod til at skulle være alene, min økonomi var ALT andet end god, jeg var på su (er det stadig), jeg er meget ung, hvis du elsker dit barn, giver det kærlighed, mad, en tør mås, og endnu mere kærlighed, jamen så er det barn lykkeligt... 

jeg havde ikke mere at tilbyde mit barn end du har, men det er da gået fint, og hun skal snart have en lillebror/søster, som er ønsket og elsket af begge forældrene <3 

og mht økonomi, der er altså så meget man kan søge af hjælp der, at det sagtens kan lade sig gøre alene, og på su.. uden job ved siden af .. 

uanset hvad du beslutter dig for (FOR DET ER KUN DIT VALG) så håber jeg du klare det ... og det er det bedste for jer begge . . 

du er også velkommen til at skrive privet hvis du vil, for din situation lyder meget som min dengang 

2 streger