Erfaringer med sygemelding :((

Tanja1234 skriver:

Nu ved jeg ikke lige om jeg har misset noget i tråden, men må lige spørge, Hvad er det for en praktik du skal i? Er det fysisk belastende eller lignende?

Jeg blev selv sygemeldt i uge 19 og jeg var bestemt ikke tilfreds. Jeg havde ingen mulighed for at forberede mig på dette. Jeg var bare så uheldig at vandet gik allerede i uge 16 men blev opdaget (da lægerne endelig lyttede) i uge 19.

Jeg elsker mit job og havde bestemt ingen planer om at jeg skulle på barsel før jeg skulle føde. Jeg ville måske gå lidt ned i tid, når det blev tungt for kroppen, men sådan skulle det ikke være.

Jeg var sygemeldt sengeliggende i 3,5 måned før min lille datter blev født og det var det værste jeg nogensinde har prøvet.

Jeg kan bestemt følge dig når du reflekterer over hvordan dine omgivelser og bl.a. kolleger vil tænke. Jeg havde det præcis ligesådan. Man kan jo ikke "se" årsagen til at hverken du eller jeg skal sygemeldes men derfor betyder det ikke at årsagen er god nok.

Det tog mig lang tid før jeg affandt mig med situationen og indså at uanset hvad, så var det jeg gjorde jo for den lilles skyld. Det hjalp mig meget at se på tingene i det perspektiv.

Jeg håber at din praktik kommer til at forløbe uden problemer og skulle du blive sygemeldt, er du mere end velkommen til at skrive og jeg uddeler gerne eventuelle erfaringer.

Jeg kan desværre ikke hjælpe med SU delen da jeg selv fik fuld løn i forløbet. Men jeg har flere gode ideer til tidsfordriv der kan klares fra sofaen

Tak for dit svar. 

Jeg skal i praktik som socialrådgiver ved en B&U handicap afd.. Det er som sådan ikke fysisk belastende, men vi laver mange hjemmebesøg og sådan. Var det fysisk belastende var der ingen tvivl, for er hjertesyg og kan stort set intet- hverken cykle eller gå og snakke imens uden store gener... Også derfor dette blev mit valg af uddannelse. 

Ihh din historie lyder heller ikke sjov da. Først lad mig spørge om den endte godt? 

Ville også ønske det var muligt med halv tid, men det er desværre ikke tilfældet. Det er alt eller intet  Ja tankerne omkring hvad omgivelserne vil tro fylder meget, men de nærmeste kan jo se på mig den er gal og har jo hele tiden været fulgt nøje pga. hjertet ikke kører for godt  Og min familie sagde netop i dag, de ønsker for mig jeg lytter grundigt efter min krop. Men at være handicappet som hjertesyg er ikke altid nemt nej, for udenpå ser jeg sund og rask ud men føler mig indimellem som en på 60 og dette er kun blevet værre efter jeg er blevet gravid 

Men pt. har jeg følelsen af jeg mangler svar. Lægerne har næsten ingen viden omkring mine lidelser og graviditet og det er så individuelt hvordan det går. Kan så bare mærke og var også advaret om at en graviditet for mig ville være hårdere end for en med et raskt hjerte. Og hvor jeg syntes det ærgeligt det nu jeg skal i praktik, for var jeg på skole var det intet problem, da vi ikke har mødepligt. 

Jeg må i løbet af praktikken have max 13 sygedage, helst skal det holdes under 10. Kan jeg jo se på forhånd vil knibe, men mit praktiksted vil ikke includere de undersøgelser jeg skal til som værende fravær.. Men ret sikker på den ikke bliver godkendt med alle de undersøgelser jeg har i vente... 

For mig er det hårdt at indse jeg ikke er rask og at det fortsat vil gå ned af bakke. Så psyken spiller også ind her.  

Jeg er i tænkeboks....

Holbæktrunten skriver:

Jeg blev sygemeldt da jeg var ca ligeså langt henne som dig.... Med bækkenløsning.

Jeg følte faktisk at der blev set lidt skævt til mig, men eftersom at der IKKE blev taget hensyn på min arbejdplads da jeg fortalte at lægen havde sagt jeg havde begyndende bækkenløsning (og de jo kunne se at jeg gik som en der havde skidt i bukserne), var jeg rimelig kølig overfor det...

Men nu er din situation jo lidt anderledes i og med at du er hjertesyg i forvejen... Synes bestemt at det lyder som om at du bør se at få den sygemelding!

Mht økonomi, ved jeg ikke hvordan det hænger sammen - men tvivler på at du får mindre end du gør nu.

Da jeg var sygemeldt hyggede jeg mig... Havde dejlige venner og en dejlig mand, læste en masse bøger, og malede (fyfy) malerier... Eftersom huslige pligter tog uforholdsmæssig lang tid pga smerter, havde jeg rigeligt at få tiden til at gå med :0)

Tak tror jeg ser tiden lidt an, men virker det for meningsløst og uoverskueligt må jeg tale med lægerne... 

Tak for endnu en positiv historie om at livet går videre selvom man går hjemme 

Mariekiksen skriver:

Tak for dit svar. 

Jeg skal i praktik som socialrådgiver ved en B&U handicap afd.. Det er som sådan ikke fysisk belastende, men vi laver mange hjemmebesøg og sådan. Var det fysisk belastende var der ingen tvivl, for er hjertesyg og kan stort set intet- hverken cykle eller gå og snakke imens uden store gener... Også derfor dette blev mit valg af uddannelse. 

Ihh din historie lyder heller ikke sjov da. Først lad mig spørge om den endte godt? 

 

Ville også ønske det var muligt med halv tid, men det er desværre ikke tilfældet. Det er alt eller intet  Ja tankerne omkring hvad omgivelserne vil tro fylder meget, men de nærmeste kan jo se på mig den er gal og har jo hele tiden været fulgt nøje pga. hjertet ikke kører for godt  Og min familie sagde netop i dag, de ønsker for mig jeg lytter grundigt efter min krop. Men at være handicappet som hjertesyg er ikke altid nemt nej, for udenpå ser jeg sund og rask ud men føler mig indimellem som en på 60 og dette er kun blevet værre efter jeg er blevet gravid 

Men pt. har jeg følelsen af jeg mangler svar. Lægerne har næsten ingen viden omkring mine lidelser og graviditet og det er så individuelt hvordan det går. Kan så bare mærke og var også advaret om at en graviditet for mig ville være hårdere end for en med et raskt hjerte. Og hvor jeg syntes det ærgeligt det nu jeg skal i praktik, for var jeg på skole var det intet problem, da vi ikke har mødepligt. 

Jeg må i løbet af praktikken have max 13 sygedage, helst skal det holdes under 10. Kan jeg jo se på forhånd vil knibe, men mit praktiksted vil ikke includere de undersøgelser jeg skal til som værende fravær.. Men ret sikker på den ikke bliver godkendt med alle de undersøgelser jeg har i vente... 

For mig er det hårdt at indse jeg ikke er rask og at det fortsat vil gå ned af bakke. Så psyken spiller også ind her.  

Jeg er i tænkeboks....

Socialrådgiver.. Det lyder sq godt nok spændende og jeg kan bestemt godt forstå at det er en uddannelse du længes efter.

Er der ingen mulighed for at udsætte praktikken til efter fødslen? For mig virker det i hvert fald som den optimale løsning, men jeg kender heller ikke noget til uddannelsens forløb...

For mit eget vedkommende så ja! Historien endte efter uendelige bekymringer og tårer, ykkeligt. Dengang i uge 19 fik vi besked på at vi ikke skulle regne med at graviditeten ville blive til et barn, men at vi godt kunne prøve!

Vores datter blev, trods alle odds, i min mave helt til det planlagte kejsersnit i 33+6 selvom fødslen i realiteten var gået i gang i uge 16.

Det var meget mere end lægerne nogensinde havde forventet og efter nogle meget hårde og, for vores datter, livstruende døgn på Rigshospitalet, gik tingene den rigtige vej.

Vi har idag en datter på 15 måneder der er fuldstændig alderssvarende i sin udvikling og ikke har nogen mén, bortset fra et lille bitte ar på næsen fra tuben til respiratoren. Hun r virkelig et mirakel (og skideirriterende når hun ikke hører efter)

Jeg har lært meget af min graviditet og det meste var skidt, men nogle gode ting blev det da også til.

Jeg kan meget mere end jeg nogensinde ville have troet og det hele har vist mig at mennesket, incl. mig selv, virkelig har evnen til at sætte sine egne behov bagerst og satse alt for en anden. (Det var 3,5 meget hårde måneder )

Men så tænker jeg også... Jeg vidste hele tiden at min tilstand var midlertidig. Jeg vidste at enten klarer jeg den længe nok til at vi får en baby eller også så går fødslen igang og jeg kan efter lidt tid vende tilbage på jobbet, sørgende, men dog rask...

Her din situation lidt en anden som jeg ser det. Som jeg forstår er din situation forværret af graviditeten, men alt andet lige, til stede i din hverdag. Og jeg kan forestille mig at det i hvert fald ikke hjælper på den positive tankegang, som trods alt kan hjælpen en SÅ meget..

Jeg håber at du kan holde ud og tage de nødvendige beslutninger og så kan jeg kun sige at når man kommer ud på den anden side med en rask baby - så er det det hele værd....

Tanja1234 skriver:

Socialrådgiver.. Det lyder sq godt nok spændende og jeg kan bestemt godt forstå at det er en uddannelse du længes efter.

Er der ingen mulighed for at udsætte praktikken til efter fødslen? For mig virker det i hvert fald som den optimale løsning, men jeg kender heller ikke noget til uddannelsens forløb...

For mit eget vedkommende så ja! Historien endte efter uendelige bekymringer og tårer, ykkeligt. Dengang i uge 19 fik vi besked på at vi ikke skulle regne med at graviditeten ville blive til et barn, men at vi godt kunne prøve!

Vores datter blev, trods alle odds, i min mave helt til det planlagte kejsersnit i 33+6 selvom fødslen i realiteten var gået i gang i uge 16.

Det var meget mere end lægerne nogensinde havde forventet og efter nogle meget hårde og, for vores datter, livstruende døgn på Rigshospitalet, gik tingene den rigtige vej.

Vi har idag en datter på 15 måneder der er fuldstændig alderssvarende i sin udvikling og ikke har nogen mén, bortset fra et lille bitte ar på næsen fra tuben til respiratoren. Hun r virkelig et mirakel (og skideirriterende når hun ikke hører efter)

Jeg har lært meget af min graviditet og det meste var skidt, men nogle gode ting blev det da også til.

Jeg kan meget mere end jeg nogensinde ville have troet og det hele har vist mig at mennesket, incl. mig selv, virkelig har evnen til at sætte sine egne behov bagerst og satse alt for en anden. (Det var 3,5 meget hårde måneder )

Men så tænker jeg også... Jeg vidste hele tiden at min tilstand var midlertidig. Jeg vidste at enten klarer jeg den længe nok til at vi får en baby eller også så går fødslen igang og jeg kan efter lidt tid vende tilbage på jobbet, sørgende, men dog rask...

Her din situation lidt en anden som jeg ser det. Som jeg forstår er din situation forværret af graviditeten, men alt andet lige, til stede i din hverdag. Og jeg kan forestille mig at det i hvert fald ikke hjælper på den positive tankegang, som trods alt kan hjælpen en SÅ meget..

Jeg håber at du kan holde ud og tage de nødvendige beslutninger og så kan jeg kun sige at når man kommer ud på den anden side med en rask baby - så er det det hele værd....

Det er drømmeuddannelsen ja.  

Jo jeg kan godt udsætte praktikken til efter fødsel og barsel, men det vel lig med en sygemelding, for kan desværre ikke komme på et andet hold da alle på mit semester er i praktik og den er et must... Orlov er ikke en mulighed da jeg ikke har klip til det i min SU. Brugte lige 2 år på jurastudiet først nemlig... 

Hvor er det dog en fantastisk historie forstået på den måde at den endte lykkeligt!  Hvor må i have været lettede med hver dag der gik og hun besluttede at blive i din mave! 

Må have været uendelig hårdt og det er vel enhvers værste mareridt. 

Men jeg kan skrive under på at modgang giver styrke og man kan finde sider frem i sig selv man ikk anede man besad, netop når det hele syntes værst. Lyder til i også har gjort jer den erfaring. Man lærer også at stoppe op og værdsætte alting lidt mere. Det har jeg ihvertfald lært af min sygdom.

Min sygdom er som sagt medfødt, men forværrede sig sidste sommer hvor jeg gennemgik 3 operationer og blev udstyret med en stød device der støder mit hjerte når det går for stærkt. Det jo en livsforsikring, for uden den kunne jeg ende i hjertestop, men den var hård at sluge. Har ellers hele livet nøjes med en pacemaker der holdt min hjerterytme oppe. Lægerne ved ikk hvorfor det er blevet værre og kan ikke sige hvad fremtiden vil bringe. Tager en dag af gangen og har det jo godt set ift. så mange andre. 

Enormt dejligt at læse din historie og at din datter trives. Tillykke med det! 

Jeg vil som sagt tænke grundigt over det hele. Prøve at finde den bedste løsning. Må tage det i stiv arm. For mig er baby vigtigst, men er en stædig rad og vil jo så gerne... 

Tak fordi du skrev! 

Mariekiksen skriver:

Det er drømmeuddannelsen ja.  

Jo jeg kan godt udsætte praktikken til efter fødsel og barsel, men det vel lig med en sygemelding, for kan desværre ikke komme på et andet hold da alle på mit semester er i praktik og den er et must... Orlov er ikke en mulighed da jeg ikke har klip til det i min SU. Brugte lige 2 år på jurastudiet først nemlig... 

Hvor er det dog en fantastisk historie forstået på den måde at den endte lykkeligt!  Hvor må i have været lettede med hver dag der gik og hun besluttede at blive i din mave! 

Må have været uendelig hårdt og det er vel enhvers værste mareridt. 

Men jeg kan skrive under på at modgang giver styrke og man kan finde sider frem i sig selv man ikk anede man besad, netop når det hele syntes værst. Lyder til i også har gjort jer den erfaring. Man lærer også at stoppe op og værdsætte alting lidt mere. Det har jeg ihvertfald lært af min sygdom.

Min sygdom er som sagt medfødt, men forværrede sig sidste sommer hvor jeg gennemgik 3 operationer og blev udstyret med en stød device der støder mit hjerte når det går for stærkt. Det jo en livsforsikring, for uden den kunne jeg ende i hjertestop, men den var hård at sluge. Har ellers hele livet nøjes med en pacemaker der holdt min hjerterytme oppe. Lægerne ved ikk hvorfor det er blevet værre og kan ikke sige hvad fremtiden vil bringe. Tager en dag af gangen og har det jo godt set ift. så mange andre. 

Enormt dejligt at læse din historie og at din datter trives. Tillykke med det! 

Jeg vil som sagt tænke grundigt over det hele. Prøve at finde den bedste løsning. Må tage det i stiv arm. For mig er baby vigtigst, men er en stædig rad og vil jo så gerne... 

Tak fordi du skrev! 

Det lyder virkelig heller ikke som om at du har haft det let.

Som du selv skriver, så bliver man stærk af at komme ud på den anden side, og jeg håber at din graviditet vil komme til at gå meget hurtigere end du tror.

Pøj pøj med det hele.

Tanja

Mariekiksen skriver:

Det jeg nødt til at gå i tænkeboks over.. 

Vil helst ikke stresse mig og ligge tid og kræfter i for så at blive sygemeldt efter en måned. For vi skal tage de 4 måneder sammenhængende, så det ville vitterligt være spild af tid. Selvom jeg sikkert ville lære noget uden tvivl.. Ville ønske man kunne tage lidt nu, det jeg kan- og så resten senere... Men det ikke en mulighed.

Det er rigtigt det med vi kun lever en gang. Jeg har sniffet til døden en enkelt gang - og det var ikke sjovt... 

Hihi Tusind tak! Jeg vil kigge på det. Jeg er nemlig som du var, totalt nybegynder! Haha. Men man kan spare penge ved at lære sig selv det. Er helt vild med alt der strikket eller hæklet! 

Ja - det synes jeg. Der er ingen grund til flere nederlag end højest nødvendigt. 

Tænk på at det er dig selv og ikke mindst din baby i maven du skal passe på, og så er der bare ingen grund til at skulle presse kroppen mere end højest nødvendigt. 

Det er rigtig sjovt at komme igang - jeg bor selv i Odense, så hvis du skal have hjælp, siger du bare til. Men de er RIGTIG gode de videoer der ligger på Garnstudios hjemmeside