Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre! :'(

Puha, jeg er helt rundt på gulvet.. Jeg har opdaget at jeg er blevet gravid!! Jeg har iforvejen et barn på under 1 år.. Så det hele er ret skræmmende!! Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre, det ene øjeblik glæder jeg mig vildt meget, da det da bliver fantastisk med en lille til, men på den anden side så vil det jo blive vildt hårdt med to børn med kun omkring 17 måneder imellem?? Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal føle eller gøre??

Jeg er vildt bange for hvad folk vil sige til det hele?? Plus at jeg kun er først i 20 erne! Og så allerede skal være mor til 2??

Kunne virkelig godt bruge nogen støttende ord?? Eller nogen erfarringer med børn med kort tid imellem??

Puha synes det er hårdt for tiden, selvom jeg burde være lykkelig over at jeg skal være mor til to, eftersom jeg fik afvide som 14 årig at jeg nok aldrig ville kunne blive gravid! Plus den første tog rigtig lang tid at blive gravid med..

Anonym skriver:

Puha, jeg er helt rundt på gulvet.. Jeg har opdaget at jeg er blevet gravid!! Jeg har iforvejen et barn på under 1 år.. Så det hele er ret skræmmende!! Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre, det ene øjeblik glæder jeg mig vildt meget, da det da bliver fantastisk med en lille til, men på den anden side så vil det jo blive vildt hårdt med to børn med kun omkring 17 måneder imellem?? Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal føle eller gøre??

Jeg er vildt bange for hvad folk vil sige til det hele?? Plus at jeg kun er først i 20 erne! Og så allerede skal være mor til 2??

Kunne virkelig godt bruge nogen støttende ord?? Eller nogen erfarringer med børn med kort tid imellem??

Puha synes det er hårdt for tiden, selvom jeg burde være lykkelig over at jeg skal være mor til to, eftersom jeg fik afvide som 14 årig at jeg nok aldrig ville kunne blive gravid! Plus den første tog rigtig lang tid at blive gravid med..

Det første der slår mig, er at noget af din bekymring går på hvad andre vil tænke.

Det kan du da være fuldstændig ligeglad med  I har et dejligt barn, og så er det da helt naturligt at der kommer endnu ét!

Jeg har ingen børn eller erfaring med forskellen i alder, men jeg hører ofte at søskende har meget mere ud af hinanden når de ligger forholdsvis tæt. Og så får man næsten ble- og grød-ræset overstået i ét huk

Jeg synes heller ikke din alder bør være noget du bekymrer dig om - hvis du var klar til nr. 1, så er du garanteret bare blevet endnu mere klar til nr. 2, nu hvor du ved hvad det hele indebærer!

Rigtig mange  herfra!

tja, har 20 mdr mellemmine helt planlagt:-)faktisk smed vi præventionen da den første var 7 mdr:-)

Og ja, detvar da hårdt i starten synes jeg, men så er det altså heller ikke værre...man lærer jo at fungeremed 2 små i stedet for et ret hurtigt:-)

Og tænk på dine børn så har hinanden at slås og lege medi en tidlig alder, det har jeg været super glad for.

har selv lige fundet ud af at jeg er gravid og har i forvejen Alma på

næsten et år.. ville gerne selv have ventet ½-1 år men er glad for at

de formentlig blivver rigtig tætte, plus at arbejdet med små børn

ikke bliver fordelt over så mange år... det bliver da hårdt både for  

jer og os, men hvor giver de meget glæde de små.. jeg har selv

været igennem en følelsesmæssig rutjsetur inden jeg fandt ud at

jeg overhovedet kunne beholde dette skønne barn... held og

lykke .. i skal nok klare det!!

Vi ville gerne have ventet med en ny graviditet til Silas var mellem 1 og 1½ år gammel. Men skæbnen ville at jeg blev gravid allerede da han var 4 måneder gammel (fandt ud af det da han var 5 måneder).

Vi snakkede godt nok om abort, da det var ALT for tidligt. Men vi kigede på Silas og tænke begge to, vi ved jo hvad der kommer ud af det. Så vi valgte at beholde barnet. 

Nu har vi Silas på knap 19 måneder og Mille på knap 6 måneder.

Det er en smule hårdt, men vi har vret meget heldige og har fået to rigtig nemme børn

Tag en god snak med kæresten og ellers lyt til dit hjerte.

Jupiter skriver:

Det første der slår mig, er at noget af din bekymring går på hvad andre vil tænke.

Det kan du da være fuldstændig ligeglad med  I har et dejligt barn, og så er det da helt naturligt at der kommer endnu ét!

Jeg har ingen børn eller erfaring med forskellen i alder, men jeg hører ofte at søskende har meget mere ud af hinanden når de ligger forholdsvis tæt. Og så får man næsten ble- og grød-ræset overstået i ét huk

Jeg synes heller ikke din alder bør være noget du bekymrer dig om - hvis du var klar til nr. 1, så er du garanteret bare blevet endnu mere klar til nr. 2, nu hvor du ved hvad det hele indebærer!

Rigtig mange  herfra!

Tak for dit søde svar

Min største frygt er hvad andre vil sige til det, selvom jeg burde være ligeglad Men det er virkelig svært.. Og det største problem er nok at jeg er arbejdsløs, og der er jo ingen som gider ansætte en gravid

Mumto3 skriver:

Hvis du har svært ved at få børn, så er det da virkelig lykkelige omstændigheder at det er lykkedes ikke! Selvfølgelig er det skræmmende!! Det er det altid når de ligger så tæt,men det er også en gave! Du er ung, og har flere kratter end en på 40 år! Jeg har selv 3 børn der er kommet i rap, fødte 3 børn i løbet af 4 år, det er hårdt, men også super fantastisk!!!

Tak for dit svar

Har dine 3 børn været nemme børn?

Vores den første havde kolik det første lange tid, og har været en værre hængerøv, og har haft soveproblemer siden fødslen.. Nu kæmper vi med maden, da h*n ikke vil spis Frygten er nok lidt at vi får et til kolikbarn

MariaE skriver:

tja, har 20 mdr mellemmine helt planlagt:-)faktisk smed vi præventionen da den første var 7 mdr:-)

Og ja, detvar da hårdt i starten synes jeg, men så er det altså heller ikke værre...man lærer jo at fungeremed 2 små i stedet for et ret hurtigt:-)

Og tænk på dine børn så har hinanden at slås og lege medi en tidlig alder, det har jeg været super glad for.

Tak for dit svar

Synes bare jeg mest har oplevet folk som har sagt at det er synd for den største hvis hun/han får en lillebror/søster i en tidlig alder

Najsen86 skriver:

har selv lige fundet ud af at jeg er gravid og har i forvejen Alma på

næsten et år.. ville gerne selv have ventet ½-1 år men er glad for at

de formentlig blivver rigtig tætte, plus at arbejdet med små børn

ikke bliver fordelt over så mange år... det bliver da hårdt både for  

jer og os, men hvor giver de meget glæde de små.. jeg har selv

været igennem en følelsesmæssig rutjsetur inden jeg fandt ud at

jeg overhovedet kunne beholde dette skønne barn... held og

lykke .. i skal nok klare det!!

Tak for dit søde svar

Har det på samme måde som dig med det hele..

Alle mine tanker køre også bare rundt med, om man nu skal invistere i en søskendevogn eller en ny barnevogn.. transport, ting og sager osv..

Også held og lykke til dig