Ja bedre sent end aldrig 
Og grundet vores svære start har der ik rigtig været overskud før nu 
Det hele startede fredag d. 22/6, 2 dage efter termin. Vi var hos jm til termins-besøget og mit blodtryk var skyhøjt! Vi blev sendt på fødegangen til obs. og senere indlagt natten over. Blodtrykket var fornuftigt så længe jeg holdte mig i ro, så lørdag blev jeg sendt hjem på sofaen med besked om at komme til kontrol dagen efter.
Søndag møder jeg op på fødegangen til kontrol. Blodtrykket var lidt i den høje ende men langt fra så alarmerende som om fredagen. Jeg fortalte min jm at jeg troede slimproppen var gået lørdag morgen, og så gik hun jo helt banjo! Så skal vi da lige mærke hvor langt du er, måske lave akupunktur til at fjerne det sidste af livmoderhalsen og hindeløsning hvis du er moden nok. 4 dage over tiden og godt utålmodig var jeg frisk på hvad som helst, men da jm mærkede efter blev hun helt mærkelig i hovedet. Uden at vide om de "hmm hmmm hmmmmmmmm" hun sagde var godt eller skidt, hentede hun en kollega der skulle mærke efter, og ganske rigtigt så var jeg 5 cm åben! 
Det eneste jeg havde mærket var 5-6 jag i skeden lørdag aften, de aftog da jeg lagde mig i sengen og jeg havde ingen problemer med at sove. Derfor regnede jeg bare med at lillefisen stod og arbejdede sig længere ned Jm lavede hindeløsning og jeg blev sendt hjem
Allerede på vej hjem i bilen begyndte det at murre noget i maven! Og da jeg landede på sofaen fik jeg massivt ondt i ryggen! Den forventningsfulde farmand fiksede en varmepude til ryggen og den konstante smerte varede i ca. 2 timer. Kl. 17 begyndte de rigtige veer. De kom fast med 10 min. interval fra starten, men de gjorde ik rigtig ondt og jeg kunne både grine, pjatte, snakke og være helt rolig i sindet mens de stod på. Kl. 20 ringer jeg til jm for at høre hvad hun synes. Veerne var stadig hver 10. min og de gjorde stadig ik ondt. Vi skulle lige se tiden an en times tid og så skulle jeg ringe igen. Kl 21 var der 7 min mellem hver ve, og jm var lidt i tvivl om vi skulle se på sagerne eller se tiden lidt mere an. Eftersom jeg havde åbenet mig 5 cm uden smerter kunne vi jo risikere at jeg pludselig stod i stuen med presseveer og 25 km til sygehuset, så vi aftalte at jeg kom til tjek 21.45
Vi kørte forbi min mor og tog hende med på sygehuset. Da vi ankommer til sygehuset er jeg ligeså afslappet, smilende og overskudsagtig som hjemme og jm blev noget overrasket over mit humør 
Jm mærkede efter og mumlede lidt for sig selv. Så kiggede hun op og sagde: "Ja der er sgu ik noget der er normalt her! 
7-8 cm, vi finder bare en fødestue med det samme " Herefter gik veerne lidt i sig selv, nok primært fordi jeg ik kunne slappe af! Fik sat mig ned og så kom de stille og roligt igen Omkring midnat er jeg stadig kun 8 cm og jeg kommer i badekar. Her tager veerne stille og roligt til og omkring 00.30 går vandet, og så skal jeg ellers love for der kom gang i de veer! For første gang begyndte det at gøre ondt ONDT! 
Farmand som var med hele vejen igennem, meget blød mand som klarede det SÅ flot, synes ik det var sjovt længere jo mere ondt jeg fik.
Omkring kl 2 kommer jeg op af karet, da veerne kommer som perler på en snor og vandet på Holbæk sygehus ik er godkendt til at føde i. badekaret var iøvrigt heller ik stort nok til det Jm ligger en elektrode på lillefisens hoved så hun kan holde øje med hvordan hun tager det hele. Veerne gør rigtig ondt og vi når lige at snakke om lattergas da jm siger at jeg iøvrigt godt må skubbe lidt til hende når der er veer, ik presse igennem men bare skubbe lidt. Og det hjalp virkelig på smerterne! Jeg lå på siden og min mor holdte min hånd, mens kæresten holdte mit ben. Ja han havde frit udsyn til hele herligheden, og jm sagde at hvis det blev for meget måtte han sige til. Men han er sejere end jeg havde troet og han holdte troeligt mit ben hele vejen igennem!
Jm mærker en sidste gang hvor langt vi er, kommenterer at der vist ik er meget hår og giver tilladelse til at jeg rigtig må presse igennem! Efterhånden som hovedet titter frem tager hun udmeldingen om hår i sig igen! Der er så meget hår at hun sidder i benenden af min seng og laver hanekam på lillepigens hoved når det titter frem Efter en times tid svækkes veerne og jm vil give ve-drop, hvilket jeg helst ik vil have! Så stædigheden kommer op i mig og ved gud om jeg ik nok skal føde mit barn uden nogle hjælpemidler når jeg nu er kommet så langt! Så jeg samler de sidste kræfter og presser som om mit liv afhang af det og da hovedet bliver født finder vi ud af hvorfor det har taget så lang tid! Lillepigens hoved er drejet så hun kigger op istedet for ned! Hovedet blev født med det bredeste stykke (Panden) først istedet for baghovedet! Og det var jo grunden til jm ik havde mærket hår! Hun har mærket på panden og ik baghovedet som hun havde troet
Mandag d. 25/6 kl 04.10 kommer vores perfekte lille vidunder til verden, 3700 gram og 52 cm, efter en fantastisk fødsel med vores skønne jm! Far klipper navlestrengen og jeg får lillepigen på maven. Så fantastisk at ligge der med den største gave på maven og mit livs kærlighed ved min side 
Vi forsætter i det unormale med mine bristninger. Kransen hvor jomfruhinden engang sad var revet over 2 steder og jeg havde fået en rift der buede op så den var svær at sy. Da jeg spurgte jm hvor mange sting jeg havde fået, havde hun seriøst ik tal på dem! 
Bekymrende men jeg er da helet helt nu
Ca. 8 timer efter fødslen ligger jeg trygt og godt hjemme i min egen seng og putter med farmand og lillefis
Alt i alt en fantastisk oplevelse som ik har skræmt mig for at få flere børn Er helt sikker på at min jm har meget at grunden for jeg har været så rolig gennem forløbet. I kendt jm-ordning føder man med den samme jm der har fulgt en gennem hele graviditeten, hvilket jo er skønt at det er et kendt ansigt Man har virkelig kunnet mærke at hun hviler rigtig godt i sig selv og virkelig elsker det hun laver! I badekaret sad hun på toilettet med benene oppe i vindueskarmen og snakkede roligt til mig, med bare tæer for hun havde fyldt for meget vand i så det oversvømmede halvdelen af fødestuen da jeg kom i Under selve fødslen sad hun i benenden af min seng og igen snakkede roligt. Ingen vagtskifte midt i det hele, ingen rend på stuen eller lignende. Vi havde vores egen fødehule med vores helt egen bjørnemor til at passe på oz Min mor der har født 4 børn, den sidste for 14 år siden, har aldrig oplevet en mere behagelig stemning og forløb på en fødestue
Nu er lillepigen snart 5 uger og efter alt kampen med amningen og vægttab har vi det i dag rigtig godt! Hun tager på, er dejlig nem og vi elsker at være forældre!
