Hmm..

Jamen så vil jeg da også være med, har termin 17. januar, er 26 og venter det første barn med kæresten.

Hej kommende januar-mødre,

jeg er også gravid for første gang og har termin 13. januar 2010. Så det er meget nyt, jeg er idag 5+0. Hvor er det bare surrealistisk!!!

Jeg glæder mig til at vi kan følges lidt på vej med alle de spørgsmål og kommentarer man kommer på!

Hej, Jeg har termin 6/1 2010, dvs er i 6+2 og glæder mig meget da det er den første. I går blev jeg scannet og så hjerteblink- det var helt fantastisk og dejligt at se at alt var som det skulle være.

Er i begyndt at kunne se noget på mavserne ?? 

CarinaH skriver:

Er i begyndt at kunne se noget på mavserne ?? 

Skræmmende nok så ja. Er 5+5 og var ellers helt overbevist om at der ville gå rigtig mange uger endnu.. så måske er jeg grundet rygestop og lidt for meget appetit bare gået hen og er blevet småfed på maven.

Det ligner ellers ikke mig at tage på der, normalt fordeler jeg vægten lige på kroppen men tydeligvis ikke i denne omgang.

Vi venter med at fortælle det til folk til efter uge 12 men jeg syntes os allerede at maven er vokset Det er utroligt at der kan være sådan en forskel.....

Hej hej  Jeg er 6+1 og er sat til den 14/1, det blir bare så godt

Jeg er dog lidt nervøs for at abotere, isæs nu når man  har fortalt det til hele verden! Andre der tænker som mig.. Det skal nu nok gå

RikkeV skriver:

Hej hej  Jeg er 6+1 og er sat til den 14/1, det blir bare så godt

Jeg er dog lidt nervøs for at abotere, isæs nu når man  har fortalt det til hele verden! Andre der tænker som mig.. Det skal nu nok gå

Lige den tanke med at miste fylder i hvert fald meget i mit hoved. Er den helt store årsag til at jeg ikke har sagt det på arbejdet på trods af at jeg rigtig gerne vil.

Jeg har også aborteret for nogle år siden ,og må sige at det fylder meget i mit hovede nu. Prøver at glæde mig meget over graviditeten, men samtig er der en lille stemme der siger at jeg ikke skal glæde mig for tidligt.
Vi har jo valgt at fortælle alle at vi skal have baby, for hvis det skulle gå galt kan vi få deres støtte.
Men jeg synes tiden går så langsom og tænker ikke på andet end den lille baby der er inde i maven. Jeg kan mærke på min kæreste at han ikke har lige så stor behov for at tale om det som jeg har. Jeg tror måske ikke helt han har forstået at det endelig er lykkes os. Hvordan forholder jeres kærester sig til den lille baby?
Malene 7+2

MaleneGærup skriver:

Jeg har også aborteret for nogle år siden ,og må sige at det fylder meget i mit hovede nu. Prøver at glæde mig meget over graviditeten, men samtig er der en lille stemme der siger at jeg ikke skal glæde mig for tidligt.
Vi har jo valgt at fortælle alle at vi skal have baby, for hvis det skulle gå galt kan vi få deres støtte.
Men jeg synes tiden går så langsom og tænker ikke på andet end den lille baby der er inde i maven. Jeg kan mærke på min kæreste at han ikke har lige så stor behov for at tale om det som jeg har. Jeg tror måske ikke helt han har forstået at det endelig er lykkes os. Hvordan forholder jeres kærester sig til den lille baby?
Malene 7+2

Min kæreste har heller ikke det store behov for at snakke om det endnu.. Tror ikke det er gået helt op for ham endnu. Det er jo nok også sværere for fyrene at sætte sig ind i de første par måneder hvor det ikke kan ses men kun os der mærker alle forandringerne.. Er sikker på interessen nok skal komme når man først har været til scanning...