Isabella_mor skriver:
Nu er det altså ikke for at kanøfle dig, jeg syntes tit jeg hører den der, min eks er en spade, og han er sur, osv. Jeg kontakter statsforvaltningen. I stedet for at forsøge at løse problemet i en stille og rolig dialog. Børnene i disse sager ender oftest med at stå tilbage og være kede af at mor og far er uvenner og barnet betaler prisen her hvor barnet enten bliver nægtet at se sin far, eller samværet boover skåret så meget med og barnet bliver enormt ked af det fordi at han/hun pludselig ikke ser sin far så meget som før, fordi at mor og far ikke kan tale sammen.
Jeg får altid lust til at sige, så tag ker sammen for jeres unges skyld. I kan jo som forældre godt have et 'proffessionelt' forhold tilhinanden hvor i planlægger tidspunkt, dag og hvor længe jeres barn skal være hos den ene Og den anden. Hvis ordningen i har ikke virker for barnet så tilpasser i den for barnets skyld og ikke for jeres egen. Keg kan godt forstå dt er svært fordi det er en eks. Men det er jo dit barns far som jeres barn elsker, det kan man ikke tage fra dem og det skal man ikke tage fra dem.
Hilsen isabella, som selv var skilsmissebarn og blev totalt ødelagt af at mine forældre ikke kunne tale/ arbejde sammen når det kom til samvær.

Jeg tænker lidt... Jeres barn har vel været der og hørt jer stå og tale til hinanden på den måde?
Det er sgu synd.
Hvis jeg havde sådan et forhold til min eks ville jeg nok sørge for at få ham i dagpleje på skiftedagene, så afhentning/aflevering kunne ske der.
Jeg har selv 7/7 med min eks, men ingen af os kunne finde på at tale til hinanden på den måde foran vores søn - det gør vi for den sags skyld aldrig, men er vi uenige om noget så tager vi den når han ikke hører det - gerne i Tlf.
Du skriver at DU er ked af at han skal over til sin far... DU kan ikke luse at aflevere ham... Men det vigtige er hvordan jeres søn har det med det? Hvis han er ked af det, hænger det måske sammen med den måde I forældre er overfor hinanden på...?
Anmeld